Fra en spejders notesblog

I dag blev jeg mindet om at der er endnu en spejderblog at tilføje til listen over spejderblogs.

Naturspejd er en blog skrevet af Bie Andersen. Hun er konsulent hos DDS'erne og har fokus på at være spejder i naturen.

Det er spændende at læse hendes tanker - og hvis du ikke er DDS'er, så skulle du slå et smut om dds.dk. Der sker noget hos DDS og det er svært ikke at lade sig inspirere på deres hjemmeside.

I forbindelse med Klimatopmødet i København, så er der lavet en særlig spejderlejr på Højbro Plads. Det er DDS'erne der står bag og jeg vil anbefale dig at kigge forbi, hvis du har tid eller kommer til København. Jeg håber selv at få kigget forbi - hvis det lykkes, så kommer der nok en stemningsberetning her på bloggen.

 Der er også aktiviteter om aftenen, så for københavnske spejderpatruljer er der gode muligheder for at henlægge patruljemødet til klimacampen.

Du kan læse mere om klimacamp'en her.

Du kan følge klimacampens blog her.

Med overgangen til efteråret og den snarligt kommende vinter, så skal vi vende os til at det ikke er så varmt mere.

I den seneste tid er jeg forskellige steder blevet mindet om at vejret er hvad vi gør det til - og ikke mindst som spejder er det bare at finde det fornuftige tøj frem og komme afsted.

For nogle er Himlen klar og blaa,
for andre helt sort eller mørkegraa.

Jeg tror kun det er vort Humør,
som giver Verden omkring os kulør.
(Carit Etlar)

I lørdags var Skt. Jørgens gruppe på tur. Oven på en del afbud, så synes jeg ikke vejret hjalp på motivationen. Hvor sjovt ville det lige være at tage til Fejø, 2 timers kørsel og en sejlads væk, i regnvejr og kuling?

Det vil være lige nøjagtig, så sjovt som du selv gør det til!

Turrygsækken blev pakke med god sandwich og varm the på termokanden. Regntøjet blev fundet frem sammen med gummistøvlerne og en varm trøje.

Og det blev en kanon dag. Sikke sådan et blæsevejr kan tage sig ud når man er ved havet.

Jeg må sande at selv en garvet spejder som jeg, med en 25-års stjerne på uniformen, kan blive smittet af den almindelig folkestemning. Det blev der heldigvis lavet om på.

Så træk i det fornuftige tøj og se at komme afsted.

Min datter, der også er spejder, har lige været i Schweiz med spejdergruppen.

Det har været en stor oplevelse for hende og de andre. Der er blevet fortalt mange ting om det de har oplevet.

I går kunne en af lederne så fortælle om venskabsgruppen fra Portugal. Det giver altid stof til eftertanke at møde andre og høre hvordan de gør ting. Det er ikke altid at man skal gøre som de andre gør, men at høre om det giver et skub til tankerne, og man må spørge sig selv hvorfor man gør som man gør, og om det kunne gøres anderledes.

Det som jeg synes var særlig interessant var at høre hvordan den portugisiske spejdergruppe greb betaling af spejderrejser an.

De havde den regel at forældrene ikke måtte betale. Overhovedet ikke. Det var spejderne selv der skulle tjene alle pengene til turen. Sidste år da de deltog på spejderjamboree - havde de hver skulle tjene ca. 7000 kr.

De tjener penge ved f.eks. at passe børn. Om lørdagen mødes de om morgenen. Arbejder hele formiddagen. Holder spejdermøde 2-3 timer om eftermiddagen og tager derefter til messe.

Det er virkelig at tage "klar dig selv" parolen alvorligt.

I sommers holdt DDS landslejr. I avisen kunne man læse denne artikel om lejren og dens tilblivelse.
Det er et tankevækkende regnestykke at der bruges 185 årsværk på at arrangere og afholde lejren - eller hvad der angiveligt skulle svare til 65 mill. kr. hvis de frivillige skulle aflønnes.

Det som var tankevækkendes som MS'er (og MBU'er) at læse, var at alle deltagerne på DDS' landslejr - også de frivillige, der arbejder før og på lejren, betaler fuld pris: 1300,- kr. I MBU får lederne lejren til nedsat pris og som regel også noget transportgodtgørelse - hvilket alt andet lige er med til at belaste budgettet.

Det skubber til mine vaner og tanker, når jeg hører hvordan andre gør ... i hvert fald må jeg spørge mig selv hvorfor vi gør som vi gør - og overveje om det burde gøres anderledes.

Jeg følte mig oprigtigt skamfuld, da jeg løbende gennem Kolding centrum blev stoppet af nogle unge udlændinge - muligvis turister - der på engelsk spurgte om de måtte spørge om noget - og jeg så måtte sige: "No, I'm sorry. I'm very late for my train" og så løbe videre.

Iført spejderuniform.

Spejdere er kendt for at være hjælpsomme. Her kommer jeg i spejderuniform og så vil jeg ikke hjælpe ...

Så jeg følte oprigtigt at det var helt forkert ... og så på den anden side ... mon deres behov var så stort at jeg skulle komme for sent til mit tog - som jeg havde en billet til, der ikke kunne laves om?

Jeg nåede lige nøjagtig mit tog, der kørte til perronen, mens jeg løb nede i tunnellen under banen. Jeg oksede op af trappen og nåede at hoppe på toget. Som jeg sad der kupéen og svedte efter 2 km løb med dagrygsæk, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på lignelsen om den Barmhjertige samaritan. Mon jeg var ligesom præsten i den beretning?

Jeg prøver at sige til mig selv at det så ud til at deres problem ikke var større end en anden forhåbentlig er kommet forbi og har kunne hjælpe dem.

Men min samvittighed er sort, så må jeg gøre det godt igen ved at hjælpe nogle andre når lejligheden byder sig.

Pudsigt hvad sådan en grøn uniform kan gøre ved en.

- o 0 o -

Det var i øvrigt på hjemturen fra uniformsdagen på sommerkonferencen i Kolding. En god dag og skønt at se så mange børn, der var i uniformer. Bare ærgeligt at dagen går så hurtigt.

Det er Ruyard Kiplings "Junglebogen" der er grundlag for ulvearbejdets fantasiramme. Det er hans bog "Kim" der har lagt navn til Kims lege.

I sidste uge blev jeg opmærksom på noget andet at Kiplings litteratur. Egentlig var det fordi jeg faldt over digtet "I Keep Six Honest Serving Men ..." og læste at det havde været med i en udgave af sammen med historien "Elephants child" i bogen "Just so stories".

I den forbindelse købte jeg bogen "Æventyr" som er den danske titel på bogen hvor historien er i (dog uden digtet). Den indeholder flere historier om hvordan leoparden fik sine pletter, kamelen sine pukler osv. Alle sammen ganske relevante og brugebare historier som suplement til Junglebogen.

Pudsigt nok har jeg lige set i denne uges reklame fra Netto at de sælger en børnebog med Kiplings bedste "Hvordan Elefanten fik sin lange snable og andre fortællinger".

Mit bud er at det er de samme fortællinger og for 39,- kr. kan du så erhverve dig nogle gode velegnede historier til højtlæsning ulvearbejdet. God fornøjelse.

- o 0 o -

Vidste du at Kipling var den første engelske forfatter der modtog Nobels litteraturpris?

Desværre falder to gode spejderarrangementer sammen i denne uge.

Efter en pause på flere år genoptages "Idrætsnatten" i Vanløse . Der skal min lokale spejdergruppe deltage.

Samme weeekend er der også spejderrådsmøde i Odense - som kræver min deltagelse.

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg er splittet og gerne havde været hjemme til at deltage på "Idrætsnatten", hvor gruppen har lavet spejdertivoli i baghaven og ude på Jernbane Allé byder på lækkerier over bål og pionerede stylter.

Spejdertivoliet er meget ambitiøst. Karrussel, labyrint, hængesofa og forhindringsbane. Samtidig er der blevet pioneret en hævet bålplads og et køkkenbord, som skal bæres fra haven, der har udgang til Bogholder Allé op til Jernbane Allé, når gaden er blevet lukket for trafik.

Jeg var nede i vores lokaler her til aften for at få stillet en udstilling op - så har jeg da bidraget med noget til vores lokale arrangement.
Mens jeg stod i tørvejr i kirkens menighedssal og klippeklistrede billeder og tekster, så knoklede de store spejdere og en del af lederne med at bygge tivoli. De begyndte i mandags, byggede videre onsdag aften og var stadig i gang. Her til aften regnede det konstant. Hele tiden uden afbrud.

Desværre tog udstillingsarbejdet en rum tid, så jeg kom ikke ud og give en hånd med. Og jeg synes bare vores spejdere og ledere er så seje fordi de stædigt knoklede på, mens der faldt mindst 9 mm regn. Det var mørkt da de sidste tre spejderdrenge pakkede sammen og tog hjem.

Jeg håber de bliver belønnet med tørvejr. Siden er regnen fortsat og vi har nu haft konstant regn i mere end 12 timer. Regnmåleren fortæller at der er faldet mm siden det begyndte i går.

Ude på Jernbane Allé skal der laves snobrød, popcorn, pandekager, frugtmix og kartoffelchips. Så der bliver rig mulighed for at gæsterne kan prøve glæden ved at lave lækkerier over bål.

Når arrangementet slutter, så holdes der Nat-gudstjeneste med lys og musik.

Ja, der er ikke tvivl om at jeg kommer til at have min tanker et andet sted, når jeg sidder med spejderrådet i Odense og holder møde.

Er du spejder i København, så var det måske en idé at opleve Købenahavn på cykel?

Inspiration til ruten kan du finde på et cykelkort, som Københavns kommune har udgivet. Du kan både downloade og bestille det her.

Kortet har en god handy størrelse. Kan være baglommen på et par cowboybukser eller i jakkelommen - det er dog lige for højt til uniformslommen. ;-)

København har mange muligheder for at køre langt via grønneområder som parker, enge og moser, så lad dig inspirere, pump cyklen, pak cykeltasken eller turrygsækken og tag spejdervennerne med på tur.

-· / · --·- / ·-·//-·/··-//·---/·/--·//··/-·-/-·-/·//-·-/·-/-·//····/··-/···/-·-/·//-··/·/-//···/·/·-··/···-//···/·--·-//·/·-·//-··/·/-//--·/---/-··/-//·-/-//--·/---/---/--·/·-··/·//-·-/·-/-·//·-·-·-//

Mandag efter flokkens ulvemøde, så var der indkaldt til ledermøde. Alle gruppens ledere var inviteret. Selvom det kan være lidt hårdt oven på både en arbejdsdag og et efterfølgende spejdermøde, så var der både energi til at være krea- og produktive.

Alle deltog med at få idéer til et kommende arrangement og det var ikke svært at sige ja til at arbejde videre med en køreplan, når det kreative oplæg allerede er gjort.

Jeg tog der fra med følelsen af at brugt tiden fornuftigt og en glæde ved den ledergruppe jeg er en del af. Det er da meget godt, ik?

Jeg har altid befundet mig ganske god med møder. Som teenager har jeg fundet fornøjelse i at deltage i generalforsamlinger og årsmøder og en del af mit engagement i landsarbejdet indebærer også meget mødedeltagelse.

Med årene er jeg dog blevet mere kritisk. Erfaringen har vist mig at nogle møder er produktive, mens andre næsten kan være det modsatte.

Nogle møder dræner næsten al energi. Ikke bare fordi man sidder alt for længe og "bare" snakker. Også fordi man føler at der ikke er kommet en udvikling ud af det man har brugt mødet på.

Det produktive i et møde består ikke kun i at få "lavet" meget. Det kan også været produktivt, hvis man gennem dialogen og diskussionen oplever at flytte sig sammen. Nærmere på hinanden eller tættere på nogle fælles begreber.

Andre møder er produktive ved at konkrete planer bliver lavet og aftaler kommer i stand. I fællesskab ved man hvilken vej man vil gå og når man går hver til sit, så er det fælles mål stadig for øje.

På det sidste har jeg været heldig at være til flere møder i forskellige sammenhæng, hvor jeg er gået motiveret der fra og ordene fra mødet er blevet til handling - eller på vej til at blive det. Jeg har fået en energi jeg ikke ville have fået ved at sidde alene med opgaven - og jeg håber dem jeg har været sammen med oplever det samme.

Det er dét som møder er til for - og når møder er sådan, så er det et godt.

I går havde Skt. Jørgens Flok et én-dags arrangement, hvor vi både var på tur og fik lavet noget hjemme i spejderlokalet.

Vi mødtes kl. 9 og med bussen i Zoologisk Have, hvor vi brugte ca. 3 timer på at kigge dyr og få en lille servering over i børne-zoo.

Hjemme ventede en gæsteleder med suppe og flute og efter lidt leg i pausen gik vi i gang med at forbede vores maskefest om nogle uger. Der blev i hold lavet gipsmasker og fastelavnsboller.

Materialer til gipsmaskerne: Gipsforbinding købt på Apoteket, vand, sugerør, køkkefilm, vaseline og nogle viskestykker.

Udfordringen når der skal laves gipsmasker er at folk skal have dækket ansigtet til og trække vejret gennem sugerør. Det er ikke alle der kan holde til det og det er vigtigt at den der får lavet en gipsmaske kan have tillid til at dman er opmærksom på hvordan personen har det hele tiden. Det er godt at tale beroligende til den man laver maske på. Det fangede nogle af spejderne hurtigt og særlig en af drengene imponerede mig med sin evne til at opmuntre og rose, da han hjalp mig med at lave maske på en af de andre.

Det fungerede rigtig godt med at ligge køkkenfilm over ansigtet (der skal laves huller ved næsen og munden). Det gjorde det nemt at tage maskerne af.

Maskerne Eftermiddagen fløj afsted og vi sluttede af med at spise en fastelavnsbolle hver, mens vi planlagde maskebal.

Fed dag ... og spejderne var så glade ved samværet at de ikke ville hjem, da forældrene kom og hentede dem.

Jeg har det blandet med optagelsesritualer.

I disse dage med præsidentindsættelse, så er det jo aktuelt at tænke over symbolikken i sådan nogle overgangsfænomener.

Ligesom indsættelsen, så markerer optagelsesritualet en overgang til noget nyt og at det gamle er slut. De kan være festlige og symbolisere en forvandling eller transformation. Jeg tror vi ofte har brug for symbolske handlinger der gør et mere uhåndgribeligt begreb konkret og virkeligt. Noget vi kan se, høre og mærke.

Når det er optagelsesritual, så kan der også ligge en udfordring i ritualet for den der skal optages. Desværre kan optagelseritualer i mange forskellige sammenhænge udvikle. har det med at udvikle sig til mere onde end udfordrende.

Det er der eksempler på i skolemiljøet på flere niveauer. Desværre kan optagelsesritualer i spejderpatruljerne også udvikle sig og det er her jeg virkelig får problemer med det.

Jeg har selv været tropleder i nogle sammenhænge hvor det blev for meget.

Der må gerne være en udfordring til den der skal optages, men egentlig synes jeg også at gruppen der optager en skal udfordres. De skal også overgå til noget nyt - de skal have en ny med i gruppen og ændre gruppedynamikken, så den nye kan indgå.

Når man optager en ny i en patrulje, så skal man huske at man er en hel gruppe over for en enkelt ny. Der skal ikke så forfærdelig meget til at skabe usikkerhed for den nye, som endnu står alene og skal kæmpe sig ind i fællesskabet.

Går ritualet over gevind, så sker der noget andet end det som er hensigten. I stedet for at markere en overgang og symbolisere at det kræver noget fra både individ og gruppe at få en ny i patruljen, så bliver grænser optagelsen til mobning og sætter måske varige spor, der ødelægger den fremtidige dynamik og hold ånd. Den eneste måde den senest optagne kan komme ud af den følelse på er at gøre noget lige så slemt eller værre ved den næste nye i gruppen ... så har vi skruen uden ende.

Så ... kære spejdere og ledere. Find en balance i optagelsesritualerne hvor det kan være udfordrende og spændende, men også ender med at være en varm velkomst til et nyt medlem.

Når alt dette er sagt, så kunne jeg godt leve med min egen genoptagelse (*1) i ulveflokken (som billedet ovenfor illustrerer). Da jeg selv var ulveunge blev alle ledere optaget med ubådslegen (*2). I dag varierer optagelsesritualet alt efter lederen. Jeg blev optaget med flødebollekast og vanillecremeskydning. Sidstenævnte velforjent, da jeg selv udsatte en leder på vores floklejr for en ikke helt forsigtig madning med vanillecreme.

Efter de første to flødeboller bad jeg ulvene spise bunden, da den slår hårdt. Og jeg var glad for at jeg havde mistanke om hvor ritualet bar hen og havde taget skiftetøj med, så bilen ikke skulle sovses ind i creme. Trods vask lugtede min MS t-shirt af vanilie i tiden efter.

- o 0 o -

Det skal lige understreges at det kun lederne der optages med sådan et ritual i flokken. Ulveungerne optages med et mere traditionelt og højtideligt ritual, der sikkert findes i nogle af bøgerne om ulvearbejde.

*1 Jeg er oprindelig blevet optaget i ulveflokken og fik navnet Baloo. Efter en pause på nogle år, så synes flokken at der var grundlag for at blive optaget igen ... jeg skulle jo hedde noget andet.

*2 Ubåden er en selskabsleg, hvor offeret ligger på gulvet med en regnjakke over sig. Det ene ærme holdes lodret op ud for hovedet. To til tre andre står for legen. Den der holder ærmet er kaptajn og giver kommandoer som de to andre gentager. Kommandorækken ender med: "Vi dykker" og "Vi tager vand ind". I det der gives kommandoen "Vi tager vand ind", så hældes en kop (eller en hel kande) vand ned i ærmet, så offeret bliver våd.

... ved skrivebordet ...

2009 begynder altid hektisk. I hvertfald når man er med spejderrådet og står for det årlige ledertræf. Året begynder nemlig med MS-ledertræf og der er altid en del af holde styr på og få plads.

Motivationen er i top. Vi har rekord mange tilmeldte, så der er mange at skuffe, hvis programmet og ikke mindst indholdet ikke holder. Så der bliver hængt og knoklet for at alt er på plads.

Det kræver så at jeg denne weekend bruger meget tid ved PC'en og en tur i Silvan har det også krævet. 6 meter stålkæde, en brandmandshage og 5 meter bagagerem, der kan klare 230 kg. belastning. Der er bestilt en stor rulle sisal og mandag skal jeg se om min lokale spejdergruppe kan hjælpe med tykkere reb og redningsreb.
Jeg skal også have fundet nogle små klokker, mens en del af de andre ting jeg skal bruge er købt eller i forvejen haves.

For at hele fredagen ikke skal bruges på at pakke, så begynder jeg allerede nu at samle de ting, der skal bruges i en stor vasketøjskurv. Så er der samling på det.

Lige nu er det lidt presset. Jeg er nået til det punkt hvor der er overblik, men også en del løse ender. Jeg glæder mig til at de er bundet sammen og jeg hen på ugen bare skal se frem til weekendens afvikling ... og det er det sjoveste. At være sammen med de andre ledere fra hele landet. Møde nogle nye, se de unge, der er med på PL-sporet og nyde at nu skal der knokles fysisk og noget af tiden i den fri natur.

Er det relevant at skrive om dameblade på en spejderblog? Ja, det kan det være. I det nyeste nummer af damebladet "Hendes Verden" nr. 2 (der er udkommet i går mandag d. 5. januar 2009) kan man finde nogle sider om knuder der pynter.

Her kan jeg se den kendte takling beskrevet, men også abehånden. På siderne findes også beskrivelser af andre pynteknuder, som jeg ikke kender. F.eks. Josefineknude og Japansk øje.

Men når nu det er gammelkendte knuder og taklinger hvorfor så ikke bare kigge i bøger som "Spejderliv"? Fordi her finder du virkelig inspiration til at bruge pynteknuderne til noget. Lige fra armbånd, hårspænder og ting til tasker.

I en længere periode har knytning også været populært og knyttede armbånd med perler i. Det kan også være en idé til mødeaktiviteter.

På den måde bliver arbejdet med snor og tovværk relevant og det kan løfte knobaktiviteterne at der er et formål med dem.

 I spejdergruppen har vi desværre skulle sige farvel til en spejderleder og hvad skal man så give som gave?

Vores idé var bl.a. at give et blomsterløg, der ville blive til en lilje. Det er en velegnet og praktisk flyttegave med symbolik.

Dog skal man vide at som blomsterløg kan liljeløg være pebret i prisen og lidt svære at får fat i i vinterhalvåret. (Og der er en krølle på det med liljen, så læse endelig videre).

I min jagt efter liljeløg, så faldt jeg over løg til en blomster art, der hedder Iris. De mindede faktisk om spejderliljen, så dem købte jeg, men fortsatte min jagt.

Til sidst fik jeg en anden idé. En populær blomst ved juletid er Amaryllis.

På dansk kaldes den Ridderstjerne. Det var jo passende for netop ridderne har været BPs inspiration til spejderloven og brugen af Fleur de lis, som vi kalder spejderliljen.

BP opfordrede spejderne til at følge riddernes eksempel. Ridderstjernen kommer af det videnskabelige slægtsnavn. Det er direkte afledt af hippeos, der betyder rytter på græsk og astron der betyder stjerne.

Blomsten er så også kendt under navnet Amaryllis. I virkeligheden er Amaryllis det videnskabelige slægtsnavn for en helt anden plante, der på dansk hedder Belladonnalilje – her kom liljen så ind fra en lidt skæv vinkel.

Og et sidste kælenavn som Amaryllis også har er De fire verdenshjørner (som planten har fået, fordi der som regel er fire store blomster, der peger i hver sin retning).

BP skriver selv:
Spejdernes mærke er liljen på kompasnålen, der altid viser nord på et kompas og et kort. Den er blevet spejdernes mærke fordi den altid peger i den rigtige retning og opad. Den viser dig vejen til at gøre din pligt og til at hjælpe andre.

En krølle på jagten efter løget fra en lilje og symbolikken er: Det viser sig at Fleur de lis slet ikke forestiller en lilje, men en stiliseret tegning af blomsten Iris og ser du et billede af en Iris ser du det straks.

Denne lange beretning er kort sagt en idé til dig, der skal give en spejderleder en symbolsk gave. Køb et blomsterløg, der bliver enten til Iris eller køb en Amryllis. Til de blomster løg kan knyttes mange gode tanker og tilmed det symbolske i at noget nyt spirer frem.

Værsgo at benytte idéen. Til fødselsdage, jubilæer eller andre stunder hvor du vil lade en spejderleder vide at hans eller hendes indsats er værdsat.

- o 0 o -

Hvis du vil udvide din hyasinth, så kan jeg fortælle at:

• der findet noget der hedder Dansk Iris og Liljeklub. Der er måske en sammenhæng mellem de to blomsterarter, som jeg ikke er klog nok til at kende?
• hvis du vil se billeder af blomsten Iris, så kig her på botanisk haves hjemmeside.

I dag er der Fuldmånemøde ... jeg gruer lidt for hvad jeg kan se tilbage på når aftenen er overstået.

Jeg skal nemlig optages i ulveflokken og have mit navn.

Det er tredje gang jeg bliver optaget. Som lille ulveunge på 10 år blev jeg optaget første gang og kom til at hedde Sambhur.

Som leder i flokken blev jeg optaget for  omkring 10 år siden eller lidt mere. Den gang hed jeg Baloo.

Ungerne er så glade for at optage ledere, så jeg fik besked på at jeg havde været for længe væk fra flokken og derfor var nød til at blive optaget igen.

Så om lidt tager jeg til ulvemøde og ... ja, det er spændende hvad de udsætter mig for. Jeg skal nemlig igennem et specielt sammensat ritual og det plejer at svine, så jeg har taget tøj på til formålet og skiftetøj i tasken.

Uanset så vender jeg hjem med et nyt junglenavn.

En gang imellem irriterer det mig at jeg er uddannet typograf. Som i dag hvor jeg sidder og laver indbydelser til MS-ledertræf i januar og det bare ikke kan blive godt nok og en simpel opgave som at lave en indbydelse tager lang tid. Den skal både tage sig godt ud, have en godt komponeret tekst og der er en del detaljer at holde styr på, så det tager noget tid.

Uden min professionelle baggrund, så havde jeg stillet mig tilfreds med mindre. Men jeg vil jo gerne gøre mit bedste og sørge for at indbydelsen skaber så stort et grundlag som muligt for at vi bliver mange spejderledere fra MS, der mødes til ledertræffet i januar. Så jeg klør på.

Og selve ledertræffet - det glæder jeg mig rigtig meget til.

Denne weekend var det spejderlivet der blev dyrket og familien måtte passe sig selv lidt.
Hele lørdagen blev brugt på en lederdag i min lokale spejdergruppe. Det var ikke så meget praktisk spejderliv, men der var mange gode samtaler og udveksling af synspunkter og tanker. Det er også nødvendigt i en ledergruppe og jeg gik selv hjem med en følelsen af at have brugt tiden rigtig godt og at vi havde fået udviklet lederfællesskabet gennem dagen.

Lederdagen blev rundet af med hyggeligt samvær privat med god mad og spil.

Søndagen begyndte tidligt, da to af os fra spejderrådet skulle nå at have et møde med spejderkonsulenten (der skriver om besøget i Vanløse her) og efter at have deltaget i gudstjenesten, så holdt vi to spejderrødder yderligere møde da detaljerne til ledertræffet i januar 2009 skulle helt på plads.

Tilbage står jeg med overvejelser omkring den workshop jeg skal stå for: Skal det være en workshop i at blive bedre til at fortælle og dramatisere fortællinger eller skal det være en workshop der beskæftiger sig mere generelt med mundtlig formidling?

Jeg skal have besluttet mig inden invitation bliver helt færdig.

Efter et ulve møde mandag, så vil resten af ugen byde på spejderliv ved skrivebordet. Der skal laves invitation og dagsorden, som skal printes og sendes ud til grupperne.

Med min genindtræden i Skt. Jørgens gruppe og flokarbejdet, så har jeg selvfølgelig også påtaget mig nogle planlægningsopgaver og der bliver lidt at forberede, så uniformslommerne kan indeholde lege, andagter og andet godt at tage frem til de kommende møder.

Så masser af spejderliv i dagene der er gået og masser af spejderliv i dagene der kommer. Der bliver ikke tid til at kede sig i fritiden. Det er helt sikkert.

I aften var jeg til ulvemøde igen. Temaet for aftenen var is.

Efter den sædvanlige indledning med ulveråb, ulvesang og fadervor, så skulle vi lige lege en leg. I dag blev det en mere stillestående med ansigtsgymnastik. Alle fik en elastik, som skal placeres om hovedet under næsen og ørerne og så gælder det om at få elastikken helt ned om halsen uden at bruge hænderne. Det kræver en del ansigtsgymnastik, men nogle af drengene var forbavsende hurtige, mens de voksne havde svært ved at få den videre fra hagen og ned til halsen.

Så gjaldt det dagens tema: Is.

Der var lavet tre poster udendørs og to inde.

Da vi begyndte på is-løbet, så begyndte der samtidig en heftig og længerevarende regnbyge. Så var det rart at have den post, der var under halvtaget.

Udendørs skulle de tre bander løbe forhindringsbane med en isterning og se hvor mange gange de kunne komme rundt før terningen smeltede i den knyttede hånd. På den anden post fik de en klump is og de skulle så se hvem der hurtigst kunne fortælle hvad der var frosset inde i isklumpen.

Jeg stod på den tredje post hvor de skulle lave små ispinde. Is knuses og blandes med salt og så stilles små plasticbærer med saft og pinde ned i. Vi brugte små medicin/snapseglas. Fordelen er at de er små, men ulempen er at der nemt kommer salt på kanten af glasset og ned i saften og så smager det ikke så godt.
En anden erfaring er at der skal være tid til at det kan fryse. Helst en time eller lidt mere. Dem der lavde de første is var næsten færdigfrosne, da mødet sluttede.
Note til mig selv: Der er altså en god ting at prøve denne type poster af der hjemme, så man har gjort sig erfaringer før mødet.

Indendøre var der to opgaver. En is kimsleg, hvor banderne skulle smage på 10 klumper is med hver sin smag blandet i. Der var f.eks. clementin, kanel, lakrids osv.

Til sidst fik alle tre bander udleveret hver sin liter is og så skulle de bygge igloer. De skar isen ud i firkantede stykker og byggede løs.

En af pigebanderne gik op i at det var uhygiejnisk at bygge med fingrene, så de byggede deres iglo ved hjælp af skeer. Det to længere tid, men de var meget omhyggelige og isen smeltede ikke helt så hurtigt.

Til sidst, da igloerne var bygget færdig, fik ulveungerne lov at spise isen.

Til aller sidst talte vi om hvad is består af og hvordan det kan være sjovt, farligt, rart og en masse andre ting og hvad det kunne symbolisere at noget kunne være alle de ting på en gang.

Det blev en god aften og selv om vi blev ramt af en heftig regnbyge mens vi stod på poster udendørs, så tog vi det med et smil og så hjalp det ekstra meget at der var varm kakao inden vi sluttede.

Hos en anden spejderblogger er jeg faldet over dette link til Baden-Powell Library.

Hvis man ikke lige som jeg har investeret i antikvariske udgaver af BP's litteratur, så har man mulighed for at læse noget af det han har skrevet på nettet.

En fast læser af denne blog vil vide at jeg er begejstret for at læse BP' egen litteratur om spejderbevægelsen og jeg kan kun anbefale at du læser det som BP selv har skrevet. Det giver en dybere forståelse af hvad tankerne bag spejderbevægelsens opstart har været og hvad værdierne er.

Go' fornøjelse

Jeg er faldet over denne bog som kan være et godt supplement til spejdergruppens idébibliotek. Den hedder ”Snittebogen” er skrevet af Tove Yde og er udgivet på Klematis (ISBN 87-7905-662-8).

Snittebogen giver en omhyggelig beskrivelse af træet som materialer, hvordan man vælger det rette, evt. forberedelser og så har den mange gode idéer til ting man kan lave.

Alt fra spiseskeer og gafler over strikkepinde til hårspænder og hyldeknægte. Fra det lettere til det meget svære. Fra ting der kan laves alene med dolken til ting der kræver andet værktøj.

Efter at have læst bogen igennem så er min tanke at snitning kunne være en genial aktivitet på spejderweekenden eller som workshop over nogle dage på en sommerlejr og jeg har lyst til at strippe juletræet i januar og prøve at lave et piskeris eller en flot blomsterpind til at lade en efeu vokse på.

Og jeg tog mig selv i at gå og kigge grenes påhæftning på træstammen på den efterfølgende løbetur rundt om Damhussøen. Så det læste sidder fast og har fanget mig.

Det er dog også en tålmodighedsaktivitet. Den enkelte skal have tålmodighed til at lave omhyggeligt arbejde, men sådanne spejdere findes faktisk også.

Ovenstående var allerede skrevet før gårsdagens ledermøde i flokken og om ikke jeg fik glæde af at have lånt bogen. Med den friske inspiration kunne jeg foreslå snitning som aktivitet til ulveflokkens program efter nytår … men så bliver jeg jo også nød til at sætte mig bedre ind i det og prøve det af, så vi kaster os ud i noget overkommeligt.

Jeg skal nok bringe billeder som arbejdet skrider frem.

Har du prøvet at snitte noget spændende eller har nogle gode idéer?

Ulvemøde, mandag aften d. 20. oktober 2008

En stor del af aftenens spejdermøde var udendørs. Helt fint, vi er spejdere og friluftslivet er en selvfølge.

Det er også rart efter en dag i hjemmekontoret at få noget frisk luft.

Men jeg opdagede at de fingerløse vanter skal findes frem fra gemmerne og med i lommen, når der er ulvemøde. Jeg havde det godt varmt, men fingrene ... de blev kolde mens jeg hjælp ulvene med et tændstikløb og byggede papirbåde til at holde stearinlys flydende.

Det var mit første rigtige ulvemøde efter jeg er begyndt som flokleder igen og det var vældig rart. Det er nogle skønne ulveunger, der er i Skt. Jørgens Flok og det er fedt at lade sig gribe af deres begejstring. F.eks. for at holde en tændstik tændt så længe at de kan nå længere end de hold. Eller at se en pige, der er bange for at stryge tændstikker ende med at turde helt selv til sidst.

Og pointen på dagens ild-tema var: Man skal ikke være bange for ild, men man skal have respekt for det. For hvis man er bange for ild kan man heller ikke gribe ind hvis noget går galt.

Dagen sluttede af med et ledermøde hvor resten af året blev lagt fast i detaljer. Der er mange spejderoplevelser i vente.

Medio oktober 2008

Gennem mit spejderliv har jeg over årene haft mange forskellige funktioner og roller.

De seneste år har fokus været på landsarbejdet og rådsarbejdet i Missionsforbundets Spejdere.

Det holder jeg fast i, men jeg har vovet mig tilbage til det lokale spejderarbejde og skal efter denne efterårsferie begynde som leder i ulveflokken igen.

Og jeg glæder mig til at skulle have med børnene at gøre igen. De seneste år har jeg arbejdet med de voksne i spejderarbejdet - lederne. Og så en uge hvert andet år har jeg været på floklejr og haft noget med børnene at gøre for en stund.

Jeg glæder mig til at have fat i praksis igen og de udfordringer det giver. Der har også været praksis i arbejdet med de voksne i MS, men der er også meget teori i forhold til hvordan man driver det lokale arbejde og arbejder med børnene og det er i forhold til det at jeg glæder mig til den rette balance mellem teori og praksis.

For mig er det at være aktiv i spejderarbejdet også en måde at give tilbage på. Jeg har selv fået meget gennem spejderarbejdet og hvis jeg kan give lidt af det til nogle nye børn, så er det hele arbejdet værd.

Spejderbloggen har ligget lidt underdrejet i de sidste par måneder, mens et speciale blev gjort færdigt.

Nu er det afleveret og der er igen overskud til andet end studielivet og forhåbentlig betyder det nye indlæg på spejderbloggen.

Og det er så passende lejlighed til at gøre opmærksom på MS's spejderkonsulent, der har kastet sig ud i at blogge om spejderliv og lederudvikling. En interessant blog hvad enten du kender MS eller bare er til spejderliv. På den måde er min spejder-blogroll blevet udvidet med en norsk spejderblog. Ikke dårligt - for spejderliv og spejderfællesskab handler også om fællesskab på tværs af landegrænser.

Kig ind på John Øyvind Livdens blog:  Altid beredt

I går sluttede MS-floklejr 2008. Det blev 6 dage fantastiske dage Arresøcenteret i Auderød ved Frederiksværk.

Spejderbloggens skribent var lejrchef for ca. 50 børn og 22 ledere og køkkenfolk var samlet fra søndag eftermiddag til fredag formiddag.

Lejrbygningerne på Arresøcenteret, som er et KFUM spejdercenter, er stråtækte og den skiftende himmel kunne nydes over den stemningsfulde tagryg.

Vi var fantastisk heldige med vejret. Ud over en lille times regn under hiken og lidt regn torsdag formiddag og fredag morgen, så havde vi kun regn om natten. Vejret var en god blanding af en eftermiddag eller to med rigtig varm solskin og resten af tiden den helt rigtige temperatur til at have lejr i. Ikke for varmt, så man ikke orker noget.

Vi oplevede to nætter med gevaldigt tordenvejr, så dem, der lå i telt fik sig en brat opvågnen.

Da vi nåede til torsdag eftermiddag havde lejrsygeplejersken udleveret 50 plastre og det var først den sidste aften, der blev brug for en tur til skadestuen. Det var heldigvis ikke super alvorligt, men ærgeligt er det jo altid.

Der var en god stemning blandt børnene og ledergruppen fungerede også rigtig godt sammen.

I planlægningen af lejren var vi to lejrchefer og det var godt at være to i samarbejdet om at få lejren op stå og holde sammen på trådene i koordineringen af de bidrag til planlægningen som de 5 lokale ulveflokkes ledere kom med.

Og for første gang oplevede jeg at være meget afslappet og rolig ved lejrens begyndelse og roen fortsatte lejren igennem. Måske begynder en vis erfaring at sætte sit præg på en, når det er 3. gang man er lejrchef?

Der vil være mange ting gode ting jeg husker fra denne lejr. F.eks. at betragte Linette, en af de mindre piger, der bravt kæmpede med at kløve et stykke brænde med øksen i 20 minutter. Ved første hug blev øksen sat midt i brændet og i hele 20 minutter slog hun igen og igen brændet mod huggeblokken for tilsidst at få det kløvet. Helt uden hjælp fra en voksen. At se smilet i hendes ansigt og at lykkes, ja, det var bare guld værd.

Der var også børnenes store iver efter at deltage i lejrbålet med teaterstykker og sketch. Det var godt at jeg ikke havde planlagt en masse hjemmefra, men improviserede for det gav god plads til børnenes egne indslag. Så "den tykke dame" skulle bare sørge for at binde indslagene sammen med sange fra sangbogen, den obligatoriske "knæbøjningssang" og lidt andet spas og på den måde havde vi et godt lejrbål hver aften.

Ud over lejrens eget mærke, så kunne spejderne sy Arresøcenterets mærke på uniformen og et "Lovis-brød" som lejrminde fra hiken blev det også til.

De to lejre har jeg spillet en rolle. Enten i forbindelse med lejrens fantasiramme eller også i forbindelse med lejrbålet. For to år siden var jeg Dronning Margrethe den første på vores Middelalderlejr. Så sent som i lørdags, da jeg var forbi og sige god tur til de store spejdere, der skulle på vandretur i Norge, så var det førset nogle af de yngste teenagere sagde: "Det er dronningen. Hej Dronning".

På denne lejr var jeg klædt ud til lejrbålet og børnene døbte mig hurtigt "den tykke dame". På vej ned til det sidste lejrbål torsdag aften slog det mig pludselig. Jeg kan nu se frem til at når jeg møder børnene fra denne lejr, så skal jeg høre dem sige: "Det er den tykke dame. Hej tykke dame."

Og jeg tabte endda 1½ kg fra søndag morgen til fredag eftermiddag. På trods af skøn lejrmad og indtagelse af både slik og kage i ugens løb.

Der knokles på en lejr og man er på benene hele tiden. Men det er det hele værd, når børnene har fået gode oplevelser, knytter nye venskaber, lære nye ting og glæde i blikket når man taler med dem.

Og det er den suveræneste måde at tabe sig på når det nu er det man vil. 

MS' spejderråd er samlet i denne weekend. Og man kan jo synes det er trist at skulle sidde inde og holde møde når solen står højt på helt blå og klar himmel.

Derfor er det godt at der denne gang er luft i programmet til en walk 'n talk med indlagt vaffelis og til aften rykkede vi ud på Rosenlundens terrasse og spiste maden i aftensolen.

Når man samtidig får arbejdet godt i stunderne inde ved mødebordet, så er det helt i orden.

Foran os er endnu en mødedag og i eftermiddag får vi gæster der skal deltage i planlægningen af næste års ledertræf.

I sidste uge var det Skt. Georges dag , hvor mange spejdere mødes og aflægger spejderløftet ... dette indlæg har relation til spejderløftet og loven 

Jeg har før bragt et indlæg her på spejderbloggen om "Det dobbelt kærlighedsbud og spejderloven" og koblingen mellem spejderloven og det dobbeltkærlighedsbud var det jeg kom til at tænke på da jeg læste i Margareta Melins bog "Vær den du er".

Så her er et forslag til hvad man kan knytte til tankerne om både det dobbelte kærlighedsbud og spejderloven, hvis man forbereder at sige noget om det:

Vist skal vi tænke på vort eget vel
– men ikke kun det!

Vist skal vi tænke på de andre vel
– men ikke kun det!

Ikke enten-eller, men både-og.
Det gode, jeg gør mod mig selv,
kommer andre til gode.
Det gode jeg gør mod andre,
gør mig selv godt.

Men gør jeg andre ondt,
forgiftes mit eget indre.
Ødelægger jeg mine omgivelser,
ødelægger jeg mig selv.

Livet væves i ét stykke.
(fra Margareta Melins "Vær den du er")

Der er andre tanker i den bog, der også kan være til god inspiration, hvis du skal lave oplæg med udgangspunkt i spejderløftets tre dele.

- o 0 o -

"Vær den du er" er en anbefalelsesværdig bog. Den er fra Unitas forlag og kan bestilles her. 

Den lilla spejdertaske var pakket. Uniformen var også pakket ned og det var meningen at den skulle på.

Men jeg havde jo også min nye "Scout and proud" t-shirt på og da årsmødet begyndte gik en utilsigtet men fin effekt op for mig.

Hver gang jeg skulle op at sige noget, så kunne folk ikke slippe for at se "and proud" teksten og mens jeg sagde noget kunne de så se "Scout"-teksten.

Så uniformen kom aldrig på. Jeg nøjedes med at det lilla tørklæde. 

Det er lidt pinligt at spejderbloggen passerer d. 23. april – Skt. Georges dag – uden et eneste indlæg. Så jeg må råde bod på det ved at skrive et indlæg om den pakke fra England med forskelligt uniformslir, som jeg modtog i dag.

Mærker, tørklæder og en t-shirt.

Sjove spejdertørklæder med hhv. elefanter i kanten og ko-pletter. (Det ene må bare på i morgen hvor uniformen skal luftes til MBUs årsmøde i Grindsted ... ).

T-shirt med teksten "Scout (1907-2007) " på forsiden og teksten "and proud" på bagsiden. Den kommer nok også på til Årsmødet. Så må jeg have uniformen af lidt.

Og så købte jeg en nogle stofmærker til uniform, spejderrygsækken og måske til swapping.

"Scout and proud" stofmærkerne kostede ca. 35 kr. for 5 (i hver sin farve). Altså 7 kr. stykket – måske en idé til præmier eller lign.?! 

Og ja ... man skal vist være mere end almindelig spejder for at synes det er fedt.

Det hele er fundet og købt hos One Stop Scouting, som leverede det på 3-4 dage.

- o 0 o -

Hvis du genkender Facebook-logoet på nederste billede, så følger der et indlæg en af de nærmeste dage som fortæller hvad det er for noget. 

Lørdag d. 8. marts 2008, Bergen: 

I marts var deltog jeg, sammen med de andre rødder fra MS' spejderråd, i NMU-spejdernes korpsting i Arna.

Blandt oplevelserne var en eftermiddag i Bergen, hvor vi besøgte Norges Speiderforbunds regionalkontor, som også ligger Bergen.

Lokalerne havde navne med spejderrelevans og på toiletdørene til hhv. dame og herretoilettet stod der: Roberts og Olaves.

Baden-Powells fornavn var Robert (og hans kone, som også gik ind i spejderbevægelsen med sit engagement hos pigerne, hed Olave).

Missionsforbundets Spejderes tørklæde er lilla.

For et par uger siden var jeg heldig at finde en rygsæk a la Fjällräven til 20 kr. i Tiger.  Den har den helt rigtige lilla farve og med et korpsmærke bliver det en rigtig MS-rygsæk.

Det er jo de midler vi må ty til, hvis vi vil have lidt MS-gear. Vi er ikke så mange at som f.eks. KFUM og selv om uniformerne er KFUMs og logoet på knapperne er KFUMs, så vil vi jo gerne have nogle ting med eget korpslogo.

Så hermed er idéen givet videre til andre MS'ere.

Sidste år blev der i anledningen af jubilæumsåret lavet et armbånd som spejdere kunne gå med på spejderdagen d. 22. februar.

I år er der lavet et nyt armbånd. "Spejder fordi det rykker" står der på et grønt og blå-farvet gummiarmbånd.

Tanken er at det skal bæres i morgen d. 22. februar, så det må jeg hellere gøre ... også selvom jeg ikke har så mange at vise det til i hjemmekontoret.

- o 0 o -

Jeg modtog armbåndene som med posten i forrige uge, men i mandags
havde den lokale gruppe ikke fået sine endnu. Jeg kan se på KFUMs hjemmeside at vi ikke er de eneste der er blevet ramt af det problem.

Hvis du ikke ved hvad tænke dag er, så læs her . 

Jeg har på min anden blog om livet i almindelighed tidligere delt mine tanker om modefænomenet med brede underbukseelastikker, der skal stikke op over bukselinningen - sågar på badebukserne.

I dag kan jeg se i kataloget fra 55° Nord at de har taget fænomenet til sig.
"I'm proud to be scout" står der på elastikken. De kan bestilles her , hvis du er frisk.

Og hvis det nu skal være, så vil jeg da hellere se den tekst end navnet på et tøjmærke. Men ... jeg hopper ikke med på modevognen ... også selvom teksten er tiltalende. 

Endnu et spejderledertræf på Houens Odde er overstået. Personligt vil jeg blandt andet huske det for at det var det ledertræf hvor bilen punkterede, men der var nu mange andre og mere mindeværdige stunder på dette års ledertræf.

• Det inspirerende og glædende ved at se og høre hvad de lokale grupper havde lavet i 2007.
• En festmiddag med rollespil, hvor de ungste patruljeledere hvis blev lidt forskrækkede. Kan voksne virkelig skabe sig så meget uden at være "stive"?
• Glæden ved endelig at kunne arrangere og gennemføre et godt kursus for patruljeledere i MS.
  

Der er var meget andet der kunne nævnes og den glæde jeg følte i bilen hjem gennem det vintermørke Danmark søndag aften, efter et vel overstået ledertræf, oversteg helt klart frustrationen fredag aften da jeg opdagede at dækket pluttede sin luft ud i vandpytten på pakeringspladsen ved Aktivitetscenteret på Houens Odde.

Som bilen der havde fået et nyt dæk følte jeg mig. Det var ikke en flad fornemmelse. Slet ikke. 

Der lå en mail til mig. Det var en pinlig affære.

En spejder der var fornærmet over at De Grønne Pigespejdere ikke var med på listen over links til spejderkorps ... og det kan jeg da godt forstå.

Det er endnu mere pinligt fordi flere af spejdervennerne blandt lederne i MS-spejderne har en god fortid hos De Grønne Pigespejdere og MS-spejderne har holdt fast i årstjernene i sølv, så dem bestiller vi faktisk hos pigespejderne.

Så det er der straks blevet rettet op på. Faktisk tror jeg de var med på listen før Smartlog blev til version 2 og jeg kan se der mangler et par andre korps også, så siden trænger til en opdatering.

Jeg undskylder og håber at kunne rette op på det manglende link med dette indlæg.

Tak for mailen, Charlotte.

Her kan du se en god idé til en kulsøpionerings aktivitet, der kan laves i november/december, som er mulig at lave indendøre og overkommelig.

Det er godt et år siden at jeg var til spejdergudstjeneste i Skt. Jørgens Gruppe i Vanløse. I går var vi afsted igen.

Spejdergudstjenesten er ikke kun for spejdere, men er arrangeret af spejdere.

Temaet for denne gudstjeneste var forbilleder og rammen var et talkshow.

Prædikestolen var skiftet ud med lænestolen ... eller nærmere lænestolene. Gruppelederen havde smidt spejderuniformen og var en stilfuld talkshow-vært.

Imellem indslag med fællessang og præsentation af malerier og filmklip med forbilleder, så interviewede værten tre fra spejdergruppen med deres tanker om forbilleder. Fra spejderen, der lige er rykket op fra ulve over seniorspejderen til den gamle spejder, der i dag er aktiv som mentor for seniorspejderne.

Ulveungerne præsenterede deres malerier, som var glimt fra Paulus' liv. "Vi kunne ikke tegne et skib fra den tid, så vi tegnede Titanic", sagde en om billedet hvor skibet går ned (historien står i Apostlenes Gerninger kap. 27, vers 1-44).

 
Det var interessant at høre de forskellige tanker de tre gæster gjorde sig om forbilleder. Alvor, visdom og smil blev blandet og der bliver tankestof at tage med hjem.

Da vi lige havde paseret Alle Helgens Søndag sluttede gudstjenesten med at tænde et lys, som blev sat i to kar fyldt med sand. Man kunne tænke på en man havde mistet, bede en bøn eller hvad man ellers havde lyst til at gøre mens man tændte lyset og bar det op til sandet og satte det flot.

Til sidst bad vi Fadervor. Det er jo aktuelt med nye hverdags oversættelser af bibelen, men denne udgave var lavet af ulveungerne selv ... og den var god. De havde gjort et godt arbejde med at lave Fadervor i et forståeligt sporg.

Forældre og spejdere hyggede sig med kaffe, the, saft og kage og så var en tænksom, rolig og hyggelig aften slut.

Der er sørme lige lovlig langt mellem indlæggene på spejderbloggen og det er hverken fordi der ikke er ting at skrive om eller at der ikke sker noget spejderi i mit liv for tiden.

Om ikke hverdag så flere gange om ugen har jeg fat i det på skrivebordet.

I morgen skal jeg mødes med min medlejrchef og det ene stabsmedlem, som kan komme til lejrplanlægning.

Der har desværre været nogle afbud til planlægningsmødet, men det lader vi os ikke slå ud af. De andre hænger bare på så godt de kan.

Men det er altså allerede nu at vi tænker på sommerens floklejr. I september fik jeg booket Arresøcenteret som er et af KFUMs spejdercentre. Det er første gang i mange år at vi skal holde landslejr på Sjælland.

I det jydske er der nogle forældre der er lidt bekymrede. De har jo været vant til at børne ikke var mere end maksimum et par timers kørsel væk og hvis en bro skulle krydses var det Lillebæltsbroen.
Deres bekymring møder dog ikke den helt store forståelse på Sjælland, hvor man gennem mange år har taget børnene den lange vej.

Og det går jo også nok. Selvfølgelig gør dét det.

Så i morgen tidlig ringe vækkeuret tidligt på trods af at det er lørdag og så bliver bilen fyldt med nogle flere ledere, der skal med til Odense og lejrplanlægning. Det bliver helt i orden.

Så må jeg jo huske at skrive endnu et indlæg på spejderbloggen når jeg er returneret. Go' weekend til spejderfolket ... og selvfølgelig de få andre der måtte læse dette indlæg.

I anledningen af at Smiley'en fylder 25 år , så vil jeg da lige slå et slag for denne her:

 <|:-)x

spejder-smiley'en 

I dag fik jeg tjekket min frugreen-mail og der lå sørme en mail med et link til en ny spejderblog. Det er bare fedt, så det måtte jeg bare lige nævne og så skynde mig at tilføje endnu et link til den stadig lille samling af spejderblogs og
spejdere der blogger. Du kan se den ny blog på peder7viby.wordpress.com

Har du en blog, hvor du indimellem eller vær gang skriver om spejderliv, så send mig en mail med dit link.

Send dit link på frugreen[a]hotmail.com eller skriv en kommentar til dette indlæg.

Forskellige nyhedsmedier omtaler Dansk Ungdoms Fællesråds (DUF) undersøgelse, der viser at næsten 80 % af danske erhvervsledere har været aktive i foreningslivet og vægter dette i ansættelsen af nye folk.

I denne tid hvor jeg selv er jobsøgende og har en anseelig mængde af frivilligt arbejde på mit CV, så har det slået mig hvor dårlige vi som foreningsliv er til at dokumentere dette.

Vi er ikke så gode til at at lave beviser for gennemførte lederkurser, anbefalinger af folk efter deres deltagelse på en sommerlejr eller når de i en årrække har varetaget en lederfunktion i foreningsarbejdet.

Hvis vi blev bedre til det, så vil det måske også være nemmere at skrive tingene på CV'et fordi det rent faktisk kan dokumenteres.

Det må jeg gøre noget ved fremover! 

En måde at bruge blogging på som spejder: Opdatering til forældre og andre interesserede fra en spejderlejr. Se her.

"Ved at redde en Mand, reddes kun en enkelt; men red en Dreng, og man redder en hel Multiplikationstabel"

BP-citat fra bogen Baden-Powell - Eventyret om BP af E. Th. Bjørn, 1941

Jeg skrev et indlæg om hvorfor og hvad vi putter hovedet (og maven) når vi er sammen i spejderregi.

I dag havde Skt. Jørgens Gruppe inviteret forældre og venner til brunch og gudstjeneste. De holder deres sommerlejr allerede nu i Kristi himmelfarts"ferien".

Brunchen bestod af æg, bacon og pandekager - alt sammen lavet over bål.
Til det var der brød og en mængde forskellige frugt og grønsager skåret ud i mundrette stykker. Lækkert og indbydende. Det var et fornuftigt måltid.

På Sjælland har det regnet heftigt det meste af natten og også det meste af dagen. Så folk vidste inden de tog på besøg at der skulle regntøj og gummistøvler til.
Trods det meget våde vejr fik vi nogle gode timer ved Egemosecenteret.

Og mens jeg sidder i en halvsen aften time, hjemme i det tørre kælder kontor, og skriver det blad i "logbogen", så kan jeg stadig lugte bålrøgen i mit hår. Bålene blev trods regnen også samlingspunkter - der var varme.

Arrangementet sluttede af med en gudstjeneste arrangeret af de forskellige aldersgrupper i spejdergruppen. Pavillionerne blev et foretrukkent sted og de fleste stod op. Men det blev gudstjenesten ikke dårligere af.

Kirke og menighed kan se forskelligt ud. Også sådan her.

Et par af MS's grupper har valgt at tage på sommerlejr i forbindelse med Kristi himmelfartsdag og de fridage, der ligger i forbindelse med den.

Min egen datter er en af dem, der er afsted og selv om spejdere kan tilslutte sig: Der ikke dårligt vejr. Kun dårlige klæder ... og har en sang,hvor man synger: Det kan øse, det kan pøse, det kan regne, vi marcherer bare til ... så synes jeg det må være en noget heftig vandgang de allerede har haft første aften og nat.

I det sjællandske regner det stadig lidt.

Jeg håber, de alle har husket det gode regntøj og gummistøvler, at teltene har holdt tørt i nattens løb og at humøret bliver holdt højt.

Men nu får jeg se, når jeg om et par timer skal besøge spejergruppen fra Vanløse, der er på Egemose Centeret.

En tanke der er slået mig for nylig er den ændring, der sket i forhold til vores madvaner.

Og de er også sket i vores spejderarbejde.

Når jeg tænker tilbage til min ulve- og spejdertid før jeg blev leder, så fik vi stort set aldrig saft og kage. Det var noget man fik ved helt særlige arrangementer. Og i min storspejdertid drak vi som regel the og når vi lså havde patruljeråd, så skiftedes vi til at have kage eller slik med. Men det var noget vi som patrulje selv gjorde. Det var ikke lederne der fodrede os af med de søde sager.

I dag får de i flere af de spejdergrupper jeg kender til saft og kage/kiks på hvert eneste møde.

Som leder tænker man måske at et glas saft og en kiks sker skader ikke - men hvis vi i alle sammenhænge tænker at det sker der ikke noget ved, så bliver det pludselig til mange glas saft og meget kage.

Den løftede pegefinger er også rettet mod mig selv. Jeg har selv taget vanen med til spejdermøder for store spejdere, som jeg har stået for. Jeg er ikke bedre selv.

Derfor har jeg spurgt mig selv hvorfor. Og nu spørger jeg dig:

• – Hvorfor skal man altid servere saft og kage/kiks i forbindelse med et ulvemøde?
• – Kan man virkelig ikke være sammen i 1½ time uden at der skal serveres noget?
• – Skal der noget spiseligt til for at vi kan hygge os?
• – Er vores program så kedeligt at vi kun kan lukke munden på ungerne og få ro ved at putte søde sager i dem?

Flere og flere børn og unge døjer med vægten - og det er faktisk ikke den bedste hjælp til deres velbefindende at vi hver uge lige giver dem to glas saft og en stor håndfuld kage eller kiks.

Og så bidrager vi groft sagt bare til flere fede børn.
"Gå til spejder og blive fyldt med tomme kalorier" er ikke just det slogan, som klinger samfundsnyttigt og sundt.

Så min opfordring er: Prøv at holde møder uden at servere noget og hvis I gør det, så lad det være f.eks. vand, gulerodsstave eller æblebåde.
Det er ikke så slemt at have nogle sunde idealer.

Som en afrunding på denne dag har jeg surfet lidt efter andre der blogger om spejder.

Jeg faldt over dette indlæg hos Kims Blogout. Han sætter spørgsmålstegn ved patruljesystemet - interessante tanker. Om jeg er enig kan jeg ikke sige, men det er altid godt at tænke over om gamle vaner stadig er gode vaner eller der er noget, der skal ændres. Så klik endelig videre og lyt til en andens mening ... og find ud af hvad du selv tænker.

Aftenen er gået med forskellige forberedelser til spejderrådsmødet jeg skal afsted til på fredag. Igen skal Missionsforbundets spejdere mødes i Odense og vi skal bl.a. arbejde videre med vores handlingsplan for de kommende år.

Sidste år skrev jeg om MBUs årsmøde her.

Den kommende weekend byder på MBUs årsmøde.

Denne gang i Odense. Denne gang uden overnatning.

Og denne gang uden forberedelser. Jeg har det underligt med bare at skulle møde op. De sidste par år har jeg skulle stå for en andagt, et oplæg på selve årsmødet eller i hvert fald medarbejdetmødet for spejderarbejdet. Sidstnævnte har vi allerede holdt på vores MS-ledertræf i januar, så der ikke noget for spejderrådet at stå for.

Så jeg har bare skulle læse årsmødehæftet, lave kørselsaftaler og så skal jeg sørge for at komme sikkert der over.

Det føles om ikke forkert, så underligt.

Til Missionsforbundets Spejderes korpsmesterskab i 1989, Rosenholt, var der også nogle opgaver der skulle løses inden lejren.

Der skulle laves et patruljeråb eller en sang, en model af lejrpladsen i f.eks. lego, papirklip, tændstikker eller andet, udklædning/udrustning til en westernaften og der skulle laves en S-historie på mindst 85 ord.

S-historien voldte kvaler og endte hos mig som patruljeleder. Min mor har sikkert hørt mig sukke over sværhedsgraden.

Dagen efter kom min mor med et håndskrevet ark. Hun havde såmænd lavet en S-historie på intet mindre end 246 ord. Behøver jeg nævne at vi vandt?

Ikke nok havde den 246 ord, den handlede om spejdere og var tillige god. Her til inspiration og som bevis på at det kan lade sig gøre:

Speciel sær, samt slem S-spejderhistorie
Syv små sultne spejdere stod sammen sent søndag. Sigurd, Søren, Sofus, Sonja, Sussie, Susanne samt søde Steen skuttede sig.
Spejderlederen Schmidt så surt sydover: "Se, solen skinner sørme snart. Smil så!"
Spejderne smilede straks sammenbidt. Sofus stammede sært" Sa-sa-sagde Schmidt so-so-so-solen?" Schmidt sukkede: "Si, Sonnyboy. Se selv!"
Sådan set skinnede solen svagt, så Schmidts sindstilstand smittede snart samtlige snavsede spejdere.
Senere spiste spejdertroppen. Sonja stablede sammenlagte sandwichbrød. Spegepølse, salat, spegesild, stegte sild, sennep, samt sirupskager. Spildprocenten steg samtidig, som smørret smeltede. Sofus samlede sporadisk smågrene sammen. Søren sang sjofle sømandssange. Så skreg søde Steen skingert.
Shit, spejderhaglene savnedes!

Schmidt stønnede. SNOTUNGER! Spejderlivet strammede. Syv små skrupskøre spejdere skændtes, solen snak, skovbunden stank surt. Schmidt skred!
Straks smilede samtlige spejdere sukkersødt. Sådan!
"Så starter spejdermesterskaberne ... Sofus!" Sigurd styrede selvsikkert spejderne. "Spis syv skovsnegle!" Sofus' sult svandt som solen.
Spejderne stirrede sig skeløjede sagligt sadistiske. Sneglespisning!
Sofus spiste stønnede. Seks sprællende sorte skovsnegle. Syveren slap. Sofus skred som spejderleder Schmidt sygeligt slingrende sydpå.
Spejderne sukkede sørgmodigt. Skvatmikkel!

Så sang Sonja som Sanne Salomonsen.
Søren, Sussie, samt søde Steen sang Shubiduas Sommergryder syvstemmigt. Sindsygt!
Spejdermesterskaberne sluttede sent. Seje Sigurd sejrede selvfølgelig som selvudnævnt spejderleder. Snyd!.

Susanne samlede sine sager sammen. Sikken søndag!
Seks splitterravende skøre spejdere sov snart sødt, som små spejdere skal. Sofus? Sofus sov støjende som Skovby Skadestues sidste sag søndag. Skovsneglene sprællede stadig.
Spejderleder Schmidt skrev snøftende sin sidste spejderrapport. Så skød Skovby Spejdertrops sidste spejderleder sig.
Således sluttede spejdernes søndagsskovtur.

Der har været lidt stille på spejderbloggen, men jeg kan ikke passere d. 23. april uden at markere at det er Skt. Georges dag.

Dagen er Englands nationaldag, men markeres også i andre lande, men for spejderne er det en dag hvor man aflægger spejderløfte rundt på hele kloden.

Jeg sidder og ærgre mig lidt over at jeg ikke skal markere dagen i år. Godt nok skal jeg være "vikar" i den lokale ulveflok i dag, så uniformen kommer på, men jeg kender ikke programmet og ved ikke om dagen bliver markeret.

Temperaturen i dag er heller ikke til at gå i ærmeløs bluse og "flashe" ham Jørgen jeg har har på skulderen.

Men så må jeg jo nøjes med at markere dagen her på bloggen i en elektronisk form.

Og aflægge løftet elektronisk:

"Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hver dag gøre noget for at glæde andre".

En idé jeg fik var at man kunne have markeret dagen i MS ved brug af Skype. Lade spejderledere mødes lokalt og kontakte de andre ledere i MS eller i f.eks. Sverige eller Norge via Skype med webcam og så på den måde skabe noget kontakt ud af spejdergruppen.

Hmmm, det må jeg vist arbejde videre på til næste års Skt. Georges dag.

Er du bloddonor har du muligvis modtaget Donor Nyt i denne uge. I denne uge er der en artikel om hvordan bloddonorkorpset har sit udspring spejderbevægelsen.

En dansk spejderleder var i England og så hvordan engelske spejdere havde et frivilligt og ubetalt bloddonorsystem.

Denne sammenhæng kendte jeg godt til. Gør du ikke så kan du finde Donor Nyt nr. 84 og artikelen her.

Igen et eksempel på det sociale engegement som er en del af spejderloven.

Igen savner jeg mere af det i spejderarbejdet som jeg selv står i og mangler idéer til hvordan man nutidens Danmark kan finde det engagement frem i praksis. Har du nogle idéer?

Der er føjet en ny bog til mit spejderbibliotek.

Jeg synes at lidt historie og pigespjedere var på sin plads, så da jeg faldt over denne på antikvariat.net, så slog jeg til.

Blandt indetrykkene fra den første bladren i bogen er de lange nederdele som spejderpigerne havde på tidligere.

På de første billeder af spejderpiger kan der ses at vandrestaven også var en vigtig ting.

En anden ting er det sociale engagement som jeg kan se spejderarbejdet har haft før i tiden.

Under 1. verdenskrig og den spanske epedimi løste spejderne forskellige opgaver.

Der lev f.eks. kørt mad ud på legevogne, havde "fast telefonvagt, som hjemmene kunne ringe til, hvorefter ordonnanser for rundt på cykler for at fine læger og sygeplejresker."

I andre bøger om spejderbevægelsens historie i Danmark og Sverige har jeg kunne læse og se billeder af spejdere der samler brugte aviser ind, at spejderbevægelsen har været blandet ind i bloddonorgivning og meget andet.

"I årene 1940-45 samlede de fire spejderkorps - vist nok på initiativ af Kirsten Lauritzen - spildfrugt, nedfaldsfrugt, til marmeladekogningen. Lotter og spejderledere skrællede og skrællede, kogte og kogte, og resultaterne udleveredes til børne- og alderdomshjme."

Dette praktisk og sociale engagement er noget af det som spejderbevægelsen i Danmark kunne gøre noget mere ud af. Har du nogle konkrete idéer til hvordan?

- o 0 o -

Citaterne er fra "Pigespejderlive" af Annesofie Hermann

Spejderbevægelsen har, efter min mening, gennem en del år kæmpet med at gode gerninger og andre af vores værdier er blevet betragtet som yt.

At gøre en god gerning for andre er nærmest naivt. Og vi skal endelig ikke vise hensyn og hvad der ellers følger med disse værdier.

Dette syn på den gode gerning ser jeg så anvendt i den nye kampagne, der løber fra 26. februar til 26. april. Kampagnen bliver kaldt "Go' galskab" og ud over at det laver et twist på et velkendt ord, så vælger den også et forsøg på at afvæbne modstanden mod det gode og taknmeligheden ved at være ironisk og kalde det gode for galskab.

Det er ikke et initiativ som har rod i spejderarbedet, men det er forhåbentlig velkendt for spejdere at gøre en god gerning og at takke for den hjælp man selv får.

Go' galskab er et rigtig godt initiativ, men ... og jeg har et lille "men". Hvorfor skal der blandes en konkurrence ind i det?

Jeg ved godt at det er med til at lokke folk til at bidrage, men det giver mig en bismag.
Måske fordi jeg har flg. citater øverst i hukommelsen:

"Læg mærke til, at der er en meget vigtig form for høflighed, som alt for ofte bliver glemt, men som en rigtig spejder aldrig glemmer, og det er at takke for alt, hvad du modtager.
En gave er ikke din, før du har sagt tak for den!"

Baden-Powell spejderbog (Scouting for boys),
Det Danske Spejderkorps 1954

Og så kan det godt være at jeg vender tingene på hovedet, men ved at benytte Go' galskabs mulighed for at sende en hilsen og derigennem at takke en person, så er man jo næsten med til at gøre en god gerning selv.

Og her kommer problemet med konkurrencen så. Jeg vil ty til endnu et citat fra samme bog af Baden-Powell for jeg kan ikke sige det bedre selv:

"... og det regnes kun for en god gerning, hvis du ikke får belønning derfor."

Men det til trods, så er Go' galskab en god opfordring - gør det til en go' vane.

Baden-Powells fødselsdag. Og hans kones fødselsdag. Tænkedag og markeringen af 100-års jubilæet verden over.

Da jeg holder mig mest indendøre, så må jeg jo "flashe" mit armbånd her på bloggen.

Husk at i morgen er det "Tænke dag".

Dette indlæg og dets indhold er helt sikkert kun sjovt for deltagerne på MS-ledertræffet - så er du advaret.

Til bålunderholdningen kunne man opleve lederne gå helt amok med med redekamme, tamboriner, maracas, en triangel og ikke mindst en xylofon.

Desværre - eller var det heldigt? - så er både billedkvalitet og lyd ret ringe. Klippet er også ganske kort, da der ikke var meget plads tilbage på kortet i mit kamera.

Lidt afslapning i et sofahjørne var desværre ikke nok til at hindre en øget smerte i nakken.

Kl. 17.17 forlod jeg som den sidste Aktivitetscenteret på Houens Odde. Kort forinden var de øvrige ledere fra København draget mod Fyn.

Kort efter jeg kom på motorvejen "tikkede" en SMS ind med besked om at nu åbnede broen.

Allerede på motorvejen kort før Lillebæltsbroen kunne man godt mærke at der var mere trafik end der plejer.

Nu var ondt i nakken blevet til hovedpine. Øv. Så bliver alting ligesom mere surt.
Trods en invitation om at gøre stop med Mac'D i Odense, så valgte jeg at fortsætte.

I Nyborg kørte jeg fra, for at få benzin på en slunken tank og måske havde de nogle smertestillende piller.
Men ak, nej. Der var tæt på bil kaos i Nyborg - det kunne jeg jo have sagt mig selv. Så jeg måtte vente noget tid på at kunne krydse over vejen og fortsætte ned ad motorvejstilkørslen igen.

Først ved selv lavbroen begyndte trafikken af proppe til. Det blev meget langsom kørsel indtil en havareret bil og en del glasskår var passeret. Hvor må det være surt.
Jeg var noget slukøret, da tiltagende smerter og nu kvalme gjorde at jeg lige måtte sikre mig at jeg havde en pose ved siden af mig, hvis det nu skulle være ... det skulle det heldigvis ikke.

Højbroen gik i et rimeligt frisk tempo indtil betalingsanlægget blev nået.
Her var jeg lykkelig for at sidde i en bil med brobizz - for jeg kunne bare trille igennem og slap for lange køer som de øvrige billister.

Efter et kort ophold med tankning af både brændstof til bil og slikmunden, så løste nakke og hovedpine op.

Nu gik det frisk hjem.

Kl. 20.33 stod jeg hjemme - there is no place like home.

Vi sidder her endnu.

Jeg har været nede at lukke Roverknuden af - det er anden hytte i området som vi har brugt. Det blæser ikke specielt voldsomt her og jeg overvejer om vi er offer for en stor practical joke.

Spejderlederne fra Frederisværk har vendt næsen hjem ad. Vist for at gøre ophold inden broen hos noget familie til en af dem.

Og nu hvor det meste af pakket og lukket af, så er det godt nok kedeligt at være her, når man kunne være på vej hjem. Søvn har der jo ikke just været overskud af.

Men det er da altid noget at her er trådlåst netværk med adgang til internettet, så man kan fornøje sig af den vej.

Mens regnen nu siler ned fornøjer de fleste sig med at spille Mejer.

Jeg har lagt mig - der må slappes af.

Kl. 12 - lige før vi skulle spise - ringede hr. Green og fortalte at broen var lukket.

Kl. 12.47 - først nu ankomme SMS'en fra Storebæltsforbindelsens sms-service med besked om at at broen er lukket og åbner kl. 14.

Det går nok tænker de fleste af vi 11 sjællændere. Vi kører jo først ved 14-tiden.

Da vi sidder og evaluere ledertræffet tikker en ny SMS ind. Broen åbner sandsynligvis først kl. 18.00. Jeg måtte overlevere den kedelige besked og nu er vi sjællændere endnu mere overbevist om at der snart må holdes et ledertræf på Sjælland. ;-)

Så nu sidder vi 11 sjællændere uden for Kolding i Houens Odde og venter på at det kan betale sig at køre.

Det groteske er at vi ikke synes det blæser så vældig her på Houens Odde, men vi kan se via nettet at det jo er slemt rundt omkring.

Så her sidder vi ... og venter.

Det er søndag formiddag og alle lederne er patruljer sat i gang med en opgave. Diskussionerne går rundt ved bordene og ledertræfstaben kan for en stund være lidt tilbagetrukket.
Så nu bliver der lige mulighed for en online live beretning fra MS-ledertræf 2007.

Det har været en blæsende weekend og i en lejrbygning tæt ved vandet, så kan det mærkes.

Fredag ankom vi i blæst og regn. Lørdagen var rimelig tør, men det regnede kraftigt nat og morgen.

Her søndag er der stadig kraftig blæst og af og til byger, men solen prøver også at bryde frem.

Gårdagens workshop i grundlæggende førstehjælp og om 100-års jubilæet gik vist rigtig godt. Evalueringen må vise om det er blevet oplevet som godt af deltagerne.

Lørdag aften var der mulighed for at nogle af os, der ikke havde deltaget på workshoppen med førstehjælp kunne for lov at lære hjertemassage og kunstigt åndedræt (hvis det stadig kaldes det).

Det var hårdt arbejde at trykke dybt og hurtigt nok, når man skulle lave 30-2. 30 tryk og 2 pust i lungerne.

At man kan være nødsaget til at skulle gøre det i 10 minutter virker umuligt, men forhåbentlig finder man nogle uanede kræfter i sådan en situation.
At have prøvet det er i hvert fald en skridt på vejen til at turde gøre noget, hvis man nogensinde skulle komme i situationen.

Aftenen blev rundet af med et hyggeligt og underholdende lejrbål med indlagt stof til eftertanke. JOSVA-deltagerne (JOSVA er et særligt lederudviklingskursus vi har i MS) - de havde planlagt lejrbålet og det var rigtig godt arbejde de havde gjort.

Som en aktivitet under lejrbålet lørdag aften blev vi sat til at lave dåsetelefoner. Fiskesnørren var vist for elastisk og dåserne for store. Men i princippet fungere ellers fint.

Jeg fik bl.a. genopfrisket kunsten at spille på redekam. Det var forbavsende morsomt. Det kilder helt vildt på læberne.

Matheden begynder dog at indfinde sig. Det er svært at lade være med at gabe og selvom det er nogle gode timer vi har sammen, så bliver det også godt at komme hjem med alle indtrykkene og finde ud af hvordan tingene kan føres ud i livet - så det ikke bare ender i snak.

Der blev også tid til et spil Uno for nogle af lederne.

- o 0 o -

Billeder tilføjet lørdag d. 27. januar

De sidste forberedelser blandes med lidt hjemmearbejde.

Mange ting skal pakkes ned og kl. 14 skal bilen så køre mod Houens Odde.

MS-ledertræf venter forude og jeg personligt glæder mig til det.

Det bliver godt at afvikle det man har planlagt gennem flere måneder.
Det bliver godt at hilse på gammelkendte spejdere og møde helt nye, som så vil være gammelkendte næsten gang.
Det bliver godt at høre hvordan det går rundt i de lokale grupper.
Det bliver godt at lave noget aktivt spejderarbejde ... ikke bare skrivebordsarbejde.

Jo, jeg glæder mig faktisk.

Der er forbindelse til nettet i vores hytte, så måske kan spejderbloggen byde på lidt live blogging fra MS-ledertræffet? Vi får se.

Endnu en gang er beretningerne i logbogen fra mit aktive spejderliv hovedsagligt beretninger fra skrivebordet.

Den første weekend i det nye år har stået på planlægning - som altid fristes jeg til at sige.

Missionsforbundets Spejdere holder sit årlige ledertræf i januar hvert år. Næste weekend samles vi på Houens Odde. I år afvikler vi dog også vores lederudviklingskursus JOSVA samtidig.

Uniformen har dog været på og er blevet luftet udendørs.

Lørdag besøgte jeg min lokale gruppes nye initiativ. Familiespejd.
Det var en kølig, men meget hyggelig timestid jeg brugte sammen med dem på Damhusengen, hvor de samledes denne gang. 13 dejlige unger og deres forældre, der snuser til spejderlivet på deres alders præmisser.

I en sen nattetime lørdag nat fik jeg lavet lidt mere på forberedelserne til MS-ledertræf 2007 og JOSVAkursets 2. weekend.

Søndagen blev spejderarbejde ved skrivebordet - egentlig en selvmodsigelse. I hvert fald blev eftermiddagen brugt på en time lang telefonsamtale med afklaringer og mere planlægning.

Her til aften har jeg også brugt noget tid ved PC'en og lige nu lægges sidste hånd på nogle weekendmærker til uniformerne. Det er blevet den nemme, men ganske fine løsning - printede sider, som laminires, klippes til og hulles, så de bare skal tilføjes en snor og derefter kan sættes i skulderstroppen på uniformen.

De kommende hverdagsaftner skal der laves de sidste forberedelser og udstyr skal samles sammen så jeg kan være klar fredag ved 14-tiden, hvor turen går mod Jylland.

Godt Nytår.

Det er sjovt med nytårsaften. På den ene side er det overgangen fra noget gammelt til noget nyt - og alligevel er det en aften som alle andre.

Samtidig er det denne gang indgangen til spejderbevægelsens 100-års jubilæum. I 1907 begyndte det første spejderarbejde i England. I dag er det stadig en verdensomspændende bevægelse.

Bevægelse - eller aktivitet - er der ikke meget af på min spejderblog for tiden.

Det skyldes bl.a. tre ting:

1. At Missionsforbundets Spejdere har ledertræf om 8 dage og det kræver en del forbredelser.
2. At MBU er ved at få etableret sin nye hjemmeside og der skal jo også produceres nogle tekster om spejderarbejdet til den hjemmeside.
3. Og at jeg har fået et førstehåndsindtryk af hvorfor en stor del med fuldtidsarbejde ikke synes de magter at gå ind i et frivilligt arbejde. Jeg er i praktik i øjeblikket og det er hårdt at få det hele til at passe sammen. Respekt for familier, hvor begge arbejder og alligvel finder lidt tid til en frivillig indsats.

Så indlæg bliver det ikke så meget til. Men forhåbentlig bliver jeg så inspireret af ledertræffet at jeg ikke kan holde mig fra tasterne.

I stedet vil jeg i dette indlæg anbefale dig at læse en anden weblog, der i øjeblikket skriver om spejder - nemlig Kolinds weblog og de to indlæg om hhv. spejderjubilæum og hvad spejderarbejdet er. Det er anbefalelsesværdigt.

Siden jeg så dette flettede julehjerte i Hendes Verden oktober har jeg ville lave det og gerne vise det frem her på min spejderblog.

Jeg forsøgte mig til 2. klassens klippe-klistre-dag sidste søndag i november. Jeg kunne bare ikke få det til at lykkes.

Det skulle have været grønt og guld.

Bladet ligger på mit skrivebord og jeg kigger stjålent på det af og til. Skulle jeg prøve igen?

- o 0 o -

Foto: Side 95 i "Hendes Verden" nr. 43, fra d. 23. oktober 2006

Glædelig jul til spejdere og andet godtfolk

Der har været lidt stille på spejderbloggen, men jeg skal nok komme efter det i den kommende tid. Måske kan fridagene i mellemjulen inspirerer mig til lidt spejderskriverier.

Jeg har jo en del spejderlitteratur af ældre dato. Noget af det er mere spøjs læsning end informativt - om ikke andet giver det en fornemmelse af den tid som bogen er skrevet i - og så kan der alligevel bag den gamle skrivestil og tidens kultur gemme sig klog ord.

Smaadrenges Forhold til Dyr er et lidt vanskeligt Kapitel. en lille Dreng vil jo hellere end gerne have et levende Væsen af en Slags at tumle med; men paa den anden Side har han ikke Begreb om, at han eventuelt kommer til at pine Dyret. Jeg har ofte hørt det Raad givet, at man i paakommende Tilfælde skal knibe Drengen paa samme Sted, hvor han har voldt Dyret Smerte; men jeg vil ike anbefale det. Det er langt bedre at sætte hans Fantasi i Bevægelse ved at fortlle ham et Eventyr eller lignende om stakkels, mishandlede Dyrs Kvaler.

 

fra "Drenge og Spejderliv" af Folke Bernadotte,
Gyldendal, 1946.

Det var ikke i spejdersammenhæng, men blot famililen, der var sammen i skoven og gå en tur.

Turen gik til Bøndernes Hegn og Aldershvile skov og her faldt jeg over en pjece, der fortæller om forskellige muligheder i Hareskoven.

Der er steder hvor det er tilladt at klatre i træerne, steder med gyngereb, skovtunnel, tovbroer og bålsteder.

Vi havde lidt problemer med at finde det, der hvor vi var - Fru Green havde lidt svært ved at læse kortet - det er ikke godt at tro vi begyndte ved en forkert parkeringsplads på kortet ;-)

Vi er dog enige om at vi gerne vil afsted til andre dele af Hareskoven og finde de forskellige muligheder.

Hareskoven udmærker sig ved også at kunne nås vha. S-Tog både Hareskoven st. og Skovbrynet giver hurtig adgang til skoven.

PDF-udgaven af pjecen kan findes her på Skov og naturs hjemmeside.

I går fik jeg tid til at surfe lidt og tilføjede nogle links ude i højre spalte.

Jeg fik googlet lidt spejderblogs, men det er stadig lidt tyndt her i det danske. Jeg fandt dog et par stykker med en spejderkategori og de står nævnt under spejderblogroll.

Og så har er Spejdersport begyndt at blogge og det bliver da spændende at se hvad det udvikler sig til. Spejdersports blog finder ud også under spejderblogroll.

Til sidst faldt jeg også over et andet interessant blogtiltag hos De Grønne pigespejdere. De afholder landslejr til næste år som hedder Liv 07. Liv har en blog - jeg går ud fra at Liv er en fiktiv pige - bloggen har heller ikke noget kommentarfelt, men er pigen Livs beretninger, der kan fungere som appetitvækker til lejren.

"Læg mærke til, at der er en meget vigtig form for høflighed, som alt for ofte bliver glemt, men som en rigtig spejder aldrig glemmer, og det er at takke for alt, hvad du modtager.
En gave er ikke din, før du har sagt tak for den!"

 

Baden-Powells spejderbog (Scouting for boys),
Det Danske Spejderkorps 1954.

Lørdag eftermiddag. Familiensmedlemmer hygger sig med hver sine beskæftigelser, så jeg er smuttet i kontoret og det gælder nogle af de formandsopgaver jeg ikke er mest begejstret for ... men som jo skal gøres.

Der skal afleveres spejderrådets forslag til budget for arbejdsgrenen og jeg har aldrig været god til at det med regnskaber og budgetter - i foreningsarbejde.

Det første mange år i mit ægteskab var det mig der varetog dette alene, så det er ikke fordi jeg ikke kan finde ud af at lave et budget eller et regnskab. Det er mere når det pludselig er så store tal, ukendte poster og lign. ting som foreningsarbejde indeholder at jeg går kold.

Man har jo ikke haft fat i alle kvitteringerne i årets løb, så jeg synes det kan være svært at vurdere, hvad noget koster eller hvor meget man vil få brug for.

Men budget skal der laves og forslaget med nogle enkelte opklarende spørgsmål bliver lavet i denne eftermiddagsstund.
Når det er overstået kan endnu en ting på listen over formandsgøremål streges ... for denne gang.

Det er ved at være længe siden jeg har haft gang i "Ugens BP-citat". Nu er det vist på tide igen. Denne gang er det fra et afsnit der hedder "Gudløshed"

"Det, jeg siger nu, er for dem, der staar ligegyldige overfor al Religion eller er ved at løbe paa Grund paa Atheismens Skær.
   Atheisterne siger, at de gaar imod Kristendommen og andre Religioner, fordi de mere er overtroiske Forestillinger end vejledende Livsprincipper. De hævder, at en Religion, som skal tilegnes efter bøger, som er skrevet af Menneskehænder, kan ikke være sand. men de synes ikke at se, at foruden trykte Bøger og Aabenbaringer, har Gud givet os Naturens store Bog at læse i, og om den kan de ikke sige, at den ikke er sand, - Kendsgerningerne ligger lige for deres Øjne.
...
Jeg haaber ikke, man misforstaar mig. Jeg foreslaar ikke Naturstudiet som en Slags Gudsdyrkelse eller noget der skal sættes i Stedet for Gudstro, men jeg tager til Orde for, at det at forstaa naturen i visse Tilflde er et skridt henimod Erkendelsen af Gud.
   Denne Maade kan maaske bruges, naar andre har vist sig at svigte ..."

Fra "Paa Ridderfærd" af Robert Baden-Powell,
Gyldendalske Boghandel, 1929

Så er der kommet brochurer ud om Julemærkemarchen 2006.

Du kan læse mere om julemærkemarchen på deres hjemmeside. Klik på ovenstående link.

Julemærkemarchen er en god mulighed for at komme ud at gå og samtidig støtte et godt formål.

Man kan melde sig til og betale forlods og vælge om man vil have en medalje eller et diplom, når man har været ude at gå.
Man kan også møde op på selve dagen.
Det er muligt at melde sig til som hold eller som enkeltperson.

Men som skrevet: Læs mere på deres hjemmeside.

For nogle år tilbage, da jeg var leder i det daglige i Skt. Jørgens Trop, så gik vi julemærkemarch. Bl.a. var vi ude at gå march, søndag d. 5. december 1998 (eller var det 1999), to dage efter orkanen og det var faktisk en særlig tur, for vi måtte løfte en medbragt barnevogn med indhold over væltede træer på ruten.

De sidste par år har jeg gået Julemærkemarch mere privat. Den yngste datter og jeg har gået 5 km og det har været en rigtig hyggelig tur.

Vi skal også ud at gå den i år.

Her til aften var jeg til spejdergudstjeneste. En dejlig varm oplevelse som begyndelse på den mørke tid.

Skt. Jørgens Gruppe i Vanløse holdt gudstjeneste for spejdere, familie, venner og alle andre der havde lyst til en anderledes gudstjeneste.

Og med denne beretning vil jeg lade idéer gå videre - idéer som det skal understreges at jeg ikke selv er ophavsmand til. Den ære tilfalder ulveunger, spejdere, seniorspejdere og lederne i spejdergruppen.

Kirkesalen henlå i mørke. Kun oplyst af stearinlys på nadverbordet og væggen.
Det er forresten ikke helt rigtig. På væggen var der også en velkomst i form af lyset fra projektoren.

Det blev en times gudstjeneste hvor det var spejderne selv der bidrog med indholdet.

Seniorspejderne læste om Noah. "Noah og lys" stod der på væggen. Og jeg brugte en del tid på at tænke: "Hvad har Noah med lys at gøre?"
Mod slutningen fik jeg svaret - regnbuen -> lys der brydes. Som seniorspejderne illustrerede med en lampe og en anordning der netop viste regnbuefarverne på væggen.

Ulveungerne havde været delt op i grupper. Nogen af havde lavet en dans til musiknummeret "In the light" med DC Talk. Nogen havde lavet et mimestykke om kampen mellem lys og mørke. En trediegruppe havde øvet sig på at synge "Dette lille lys jeg har".

Vi fik alle et lys hver. To spejdere tændte deres lys ved nadverbordet og derefter blev lys efter lys tændt. Til sidst blev de samlet i nogle beholdere med sand. Og med denne lyssætning, så blev det tid til nadver som afslutning på gudstjenesten.

Det hele var krydret med nyere salmer, hvor temaet var lys.

Det var en anderledes oplevelse. Så tidligt i den mørke tid at fokusere på lyset ... og jeg tror faktisk at flere af os kommer til at tage lys med os ind i den mørke tid som lige er begyndt.

Lys i mørke er også hyggeligt og en rar aften - det var det.

I dag er der blevet holdt et møde i staben til JOSVA (jeg bliver vist snart nød til at skrive et lille indlæg om hvad JOSVAkurset er for noget?!)

I forbindelse med JOSVA har vi taget teknikkens udvidede muligheder i brug og derfor kunne vi trods en placering i hhv. Norge, Jylland og på Sjælland holde en times møde om programmet på JOSVA 2 i januar 2007.

Det var "Skype", der blev anvendt og det fungerede faktisk ganske godt.

Vi overvejer også kraftigt at bruge det i spejderrådet, da det vil give os mulighed for at drøfte ting mellem de 3 årlige møder og dermed få et bedre flow i arbejdet.

Jeg ser frem til at prøve de muligheder der er i teknikken og lære mere fra erfaringerne om fordele og ulemper.

På JOSVA 1 - første weekend af tre i lederkurset JOSVAs forløb - havde vi også en køkkentante.

Det er ofte meget svært at finde folk til at være i køkkenet på en lejr eller en weekend. Denne weekend var vi dobbelt uheldige, da vi havde fundet en venlig hjælper, der desværre fik en skade og ikke kunne komme alligvel. Bodil sprang til og var køkkentante fredag og lørdag. Søndag var jeg tovholder i køkkenet, og det var nemt, for Bodil havde forberedt det på alle måder.

Lørdag eftermiddag bød Bodil på dejlig eftermiddagskaffe og the, som især vil blive husket for de skønne Rimboboller.

Opskriften følger nedenfor. (Billede følger når blogskribenten har fået dem lavet og fotograferet).

Rimboboller (Josva weekend)

Ca.50 stk. 
50g gær
4 dl kold vand
400 g stuetempereret margarine
2 spsk sukker
ca.12 dl hvedemel

Fyld:
150 g smør/margarine
4 spsk sukker
4 tsk vanillesukker
(De bliver ikke dårligere, hvis der kommes lidt marcipan i)

Pynt: Glasur af flormelis og vand.

• Smuldr gæren ud i skålen
• Tilsæt vand og opløs gæren
• Tilsæt fedtstoffet, som er i små klumper
• Tilsæt sukker og mel -ælt hurtigt sammen.
• Rul dejen ud 2 firkanter (40 x40) del dejen i firkater (8 x 8)
• Læg fyld på midte og saml dejen, Sæt den i forme, eller eventuelt samlet i en større form (bradepande)
• Sæt til hævning 2 - 3 timer.
• Pensl og bag

250 gr 5-8 min (I varmluft 200 gr i ca.8 min)

Og de smager bare så godt!

Det ligger desværre lidt stille med spejderblogging i denne tid. Jeg må se om jeg kan gøre noget ved det.

Spejderoplevelser har der ellers været en del af - og det er selvfølgelig også vigtigst at spejderlivet leves i den virkelige verden.

Den første af tre weekender i MS's lederkursus JOSVA er blevet afviklet - det kommer der nok nogle indlæg om i den nærmeste tid.

Derudover arbejder vi allerede på den næste JOSVAweekend samtidig med at de sidste detaljer om MS ledertræf 2007 skal på plads.

Jeg kan se frem til min første jul i flere år uden en eksamenslæsning og eksamen i januar, og det bliver rart, da vores ledertræf ligger altid i midten af januar. Så skal jeg dog i praktik, men det er betragter jeg som en dejlig ting.

Det er svært at nå det hele og desværre bliver nogle af de opgaver som jeg har lovet i forhold til fællesarbejdet i børne- og ungdomsstyrelsen i MBU syltet lidt. Der bliver forhåbentlig snart hul til dem.

Men det jeg prøver at skrive er: Spejderbloggen er ikke helt død og der kommer forhåbentlig mere liv i den.

For tiden leves spejderlivet i kontoret - og det er li'som ikke helt rigtig spejderliv.

Den seneste måned har ikke budt på rigtige spejderoplevelser. Jeg har været på sidelinien og "bare" været forælder, der afleverede min yngste datter til ulvemøder og den seneste weekend, som var spejderweekend for hele Skt. Jørgens Gruppe.

Det var lidt sjovt ... da jeg hentede hende søndag fortalte hun, at hun havde haft hjemve om fredagen og havde savnet sin far og mor. Om det har været særlig slemt ved jeg ikke - jeg kunne godt have hende mistænkt for at gøre det værre end det var - bare for at glæde mig ... ;-)

Nå, men søndag aften skulle hun så i seng og efter en masse møven rundt i sengen kom hun ind i stuen: "Jeg savner altså lejren, Mor".
- Jeg tror hun haft en rigtig god spejderweekend og er taknemlig for de ledere, der har brugt deres weekend på at give hende og de andre en god oplevelse.

Som jeg indledte dette indlæg med, så leves spejderlivet i denne tid i kontoret. Det er forberedelser til den kommende weekends lederkursus "JOSVA" for MS-ledere, der kræver en indsats.
Men det betyder så også at der er udsigt til de rigtige spejderoplevelser i weekenden ... og det bliver vist en weekend, der kræver godt udstyr.

Gummistøvler og regntøj ... og et ekstra tæppe til soveposen. Vi er to, der har ambitioner om at sove i telt.

I supermarkedskæden Super Best kan man i øjeblikket købe fleecetrøjer i den rigtige MS mørke lilla farve.

Jeg er ved at undersøge hvad store mærker til at sy på ryggen fleecetrøjer kan koste og vil evt. bestille dem hjem til videre salg.

Store mærker vil også kunne sys på rygsækken eller andet materiel.

Skulle du være MS-leder og interesseret, så send mig gerne en mail eller læg en kommentar her. Hvis du ikke ønsker at oplyse mailadresse i kommentarfeltet, så undlader du bare det og skriver url'en fra denne hjemmeside under hjemmeside.

En opfordring

En bekendt gennem spejderarbejdet har sendt en mail med følgende link til mig.

På Google er markeres særlige dage med et særligt Google logo. Der er en "underskriftindsamling", der opfordre Google til at lave et sådant særligt logo d. 22. februar.

Den 22. februar er såkaldt "tænkedag" i spejderbevægelsen. Det var både Baden-Powells og hans kones fødselsdag.

Tænkedag (Thinkingday) er en dag hvor man særligt beskæftiger sig med spejdere i andre lande.

Ved at klikke på dette link bliver du sendt videre til underskriftindsamlingen.

Så min opfordring er: Er du spejder og synes dette er en god idé så klik dig straks videre.

-o0o-

Kilde: Nogle af ovenstående oplysninger er fundet i "Spejderliv", Spejderforlaaget, 1980.

På weekendens spejderrådsmøde havde vi besøg af en DDS-spejder, der også har brugt tid fra sit arbejdsliv på at gøre noget for spejderarbejdet.

Claus Kastberg kom og præsenterede resultaterne af en undersøgelse som DDS har fået fortaget med støtte fra Friluftsrådet. Hvad kendetegner en attraktiv spejdergruppe?

Det satte mange tanker igang hos de tre spejderrådsmedlemmer og det var nogle gode timer vi havde lørdag formiddag.

Resultaterne er tankevækkende og der er lavet en velskrevet og lettilgængelig pjece, som kan hentes på DDS'ernes hjemmeside. 

Så er der blevet mulighed for lidt online rapportering fra MS spejderrådsmøde i Odense.

Det er lørdag ved 17-tiden. Vi har lige sagt farvel til Jens, der har fået lov at slippe tidligere og derved også slipper for at skulle planlægge noget han selv er deltager på - vi mangler nemlig den aller sidste detailplanlægning af JOSVA.

Imens lynnene glimter lystigt og det buldre heftigt ude i Odense, så skal vi to resterende rådsfolk have klaret dette sidste punkt før vi kan spise lidt mad og vende hjem til hver vores familie efter et produktivt rådsmøde.

I dag var jeg på Vanløse Kræmmermarked, hvor den lokale spejdergruppe jeg tilhører i mange år har haft en stand for at gøre kvarterets unger og forældre opmærksomme på at der findes spejderarbejde. Jeg tror vi var de første der havde stand på kræmmermarkedet, men gennem årene er andre stødt til. I år var vi heldige at kunne dele kræmmermarkedet med De Grønne Pige spejdere fra Hyltebjerg Kirke og FDFerne fra Adventskirken.

Nå, men Skt. Jørgens Gruppe fra Missionsforbundets spejdere havde en stand med mulighed for at få pandekager bagt over bål, selv bage snobrød og poppe popcorn.

Snobrødene har de sidste par år været grønne på kræmmermarkedet, men i år havde de fået et nyt præg, som gjorde dem meget populære. Der var kommet mini M&Ms i dejen.

Jeg smagte dem ikke selv, men den yngste datter synes det var et hit og bålstedet var også flittigt besøgt.

Sommer med varme er lig med badning i søer og havet.
Badning er sjovt - men det er også alvor, da vand ikke er ufarligt. At det er farligt må man desværre læse gang på gang, når ulykken er sket.

På den seneste MS Floklejr 2006 badede vi hverdag, da solen bagte og lejren lå ned til vandet.

Men det var ikke hovedløs gerning. Forholdsregler blev truffet: Badning i hold, så der kun var det antal børn der kunne overskues i vandet af gangen, mandtal, afgrænset badeområde, voksne både i vandet og på stranden.
Faktisk valgte vi at lave en regel, der hed at børnene ikke en gang måtte gå ned på stranden uden følgeskab af en voksen, for at de yngste ikke skulle føle sig fristet til at soppe eller lign. uden opsyn. Måske hysterisk eller bare en anelse overbeskyttende, men det er jo ikke vores børn - der er nogle forældre, der har givet os ansvaret den uge de er på lejr - og ansvar må vi tage alvorligt.

Så stunderne på stranden var ikke afslapning for lederne - tværtimod - det var stunder der krævede fuld opmærksomhed fra start til slut.

... at vi så ikke kan garantere at noget kan ske er en helt anden ting.

I den gamle udgave af "Spejderliv" som jeg købte fornylig står der om badning:

Badning er især da paa de varme Dage, en af Lejrlivets bedste Oplevelser. Svømme kan du vel? - Det vil jeg haabe for dig; det bør enhver Spejder kunne. Men er du end aldrig saa dygtig og føler dig absolut sikker, saa glem dog aldrig at være forsigtig.
"Al badning uden for de fastsatte Tider og uden Førers Ledsagelse er strengt forbudt Overtrædelse medfører øjeblikkelig Hjemsendelse fra Lejren" - dette er en staaende Befaling i enhver ordentlig Lejr, og det maa absolut overholdes.

(s. 115 i "Spejderliv" , 1940)

Nu hvor MS' floklejr med middelaldertema er overstået, så falder man over nogle af de gode steder på nettet. Men så kan jeg jo altid give dem videre, i fald andre skulle kigge forbi denne side i planlægningen af en lejr med middelaldertema.

Ravns rede er en forretning, der sælger alt fra telte til tøj i middelalderstil (og indianer stil).

Jeg er faldet over dette link hos en anden blogger.

Spejderarbejde er ikke bare børneaktivteter, men et arbejde med nogle særlige mål.

Før i tiden har disse mål nok stået mere og utvetydigt klart for ledere i spejderarbejdet end de faktisk gør i dag.

I "Spejderliv" i en udgave fra 1940 kan man læse om "maalet". Der skal selvfølgelig tages højde for den tid citatet er skrevet i, men jeg synes det er fasinerende at målet er så klart - og håber at vi i nutidens spejderarbejde kan have vores mål lige så klart for øje - uden dog at blive dogmatiske.

Alle , ved, at en Spejder er en Dreng, som gerne vil leve livet, saa det bliver til Hjælp og Glæde for andre og rigt for ham selv. Og skal han det, saa kræves der, at han maa have vaagne Øjne, hurtig Opfattelsesevne, Kombinationsevne, Raadsnarhed, foruderhvervet Dygtighed paa mange Omraader, Mandighed, Ridderlighed, Ydmyghed - og meget, meget mere.

Spejderbevægelsen staar som en Protest imod den Afhængighed af andre og af "Civilisationen", som præger ikke mindst den opvoksende Slægt, og som skaber en fordinrgsfuld og blødagtig og hjælpeløs Mand. Spejderen vil være en kraftig og selvhjulpen Mand, dygtig til at møde Livets Krav og rede til at række en hjælpende Haand til andre. En Mand emd en karsk Sjæl.

...

Men saadan bliver du ikke blot ved at trække en Spejderbluse paa! Ak nej, da skal der først begyndes!
Og tro heller ikke, at du er færdig med at være Spejder, naar du har krænget Blusen af igen! Nej, saa skal det først vise sig, om det hele var noget værd!
Her er tegnet for dig det store Spejderideal, den "rigtige" Spejder. Mod det Ideal stræber enhver Spejder fra den yngste Gut til Divisionschefen.
"En spejder er sand i al Tale og Færd" - nuvel, saa vil jeg ogsaa være sand og foragte Brud paa givet Ord.
"En spejder er tro" - nuvel, saa vil jeg ogsaa være tro - og saaledes hele Rækken igennem! Og det maa aldrig blive som en letkøbt, ydre Plitur; det skal gaa dig i Blodet; det er noget, der trænger igennem Marv og ben og gør dig til en anden, end du var! Nu har du vist forstaaet at Spejderloven ikke er Udtryk for, hvordan enhver Spejder er, men for, hvordan enhver ægte spejder gerne vil blive.
Spejderloven er ikke en Begyndelse, den er et Maal.
Lad os da dygtiggøre os selv og hinanden til at blive vaagne, handlekraftige, ulastelige, kristne Mænd. Og om nogen siger, at det staar ikke i vor Magt, saa svarer vi: Plante kan vi, og vande - og saa bede Gud give vækst.

"Spejderliv - ny dansk spejderbog" 
udgivet af KFUM-spejderne i Danmark, 1940

Det blev sidste dag på lejren - og der var tryk på.

Den sidste dag på lejren er en underlig dag, opbrud og et forsøg på at få de eventuelle løser ender til at mødes.

Som lejrchef havde jeg været lidt uklar i udmeldinge om sluttidspunktet ... jeg er blevet den erfaring rigere at "ved frokost tid" kan være alt fra kl. 12 til 14. Så da en gruppe forældre med biler ville ankomme kl. 12, så var vi også nød til at være klar klokken tolv.

Det gjorde at programmet blev noget klemt ... men vi var kanon seje og fik nået det hele.

Efter flaghejsning, morgenmad og opvask, så gjaldt det om at få pakket, ryddet op og gjort rent på alle værelser og i alle områder af lejren.

Der er en del logistik der skal klares. Børnenes bagage skal fordeles alt efter hvilken by de skal hjem til. Nogen skal hentes af familien for at komme videre på ferie, så det må ikke pakkes med de andres. Lejrbygningen skal område for område lukkes ned, sådan at det man har fejet én gang ikke skal fejes igen.
Værelserne skulle tjekkes og inspektionen var at der skulle efterlades et pænt værelse.

Jeg var iøvrigt nød til at begynde dagen med at ringe til tilsynet, da vi havde haft et lille uheld og en rude var blevet smadret. Men hellere fortælle det telefonisk end at de skal opdage det selv og derefter læse det på rapporten, der ville blive sendt med nøglen.

En stor del af lederne hjalp børnene med at pakke, en lille gruppe af os pakkede en mængde 5-kroners og 10-kroners slikposer, så vi kunne få afviklet den sidste tut i en fart.

Da børnene var færdige med at pakke og ordne værelser, så gjaldt det den sidste samling i friluftskirken. Nogle af lederne satte sig sammen med børnene, mens resten af os havde travlt med at feje på gangarealer og ordne andre fællesområder for dernæst at lukke det af for børnene.

Kl. 11.30 var der frokost. Flere skulle en længere tur hjem, så det var nødvendigt at få fyldt lidt i maverne. Efterhånden som Grindsted-børnene blev færdige med maden, så fik de lov at gå i tutten, så det kunne blive afviklet. Det var ikke lige nemt for alle de andre at forstå at dem fra Grindsted måtte gå først, meeen ... de tog det pænt.

Da tutten var afviklet nåede vi kl. 12.

Klokken der blev brugt til at ringe sammen når der skulle være samling ved flaget, ringes til mad eller lign. Det var meget imponerende. Jeg oplevede ikke en eneste gang at der var en af børnene der brugte klokken uden at have fået lov. Altså ingen "falske" ringninger ... det synes jeg er flot.

Det var blevet tid til at ringe sammen for sidste gang.

Hele lejren blev samlet om flaget. Lejrmærkerne blev uddelt til alle deltager og nogle sidste ord til opmuntring og farvel blev sagt.

Så blev flaget taget ned og lejren var slut.

Ligeså kaotisk som første dag kan være, ligeså kaotisk kan afrejsen føles. Forældre der skal have børn og bagage med hjem. Hold af børn og deres bagage, der med ledere skal til toget - i dette tilfælde til færgen. En mini-bus med spejdere til Tylstrup og så dem der skal vente på de sidste ledere, der skal lukke lejren ned.

Og midt i dette skulle de øvrige deltagere på lejren ... nåå, ja, og forresten også fra troplejren - de skulle lige igennem tutten også.

Men kvarter for kvarter blev der færre og færre børn og voksne. Jeg havde først plads på en færgeafgang kl. 16 - jeg synes der var lang tid til, men det skulle vise sig at komme lige til at passe.

Da de fleste havde sagt farvel gik min egen datter, en af de lokale ulveunger og jeg ned til stranden og brugte 20 minutter på at slappe lidt af.

Så var lejren næsten tom. Køkkenchefen og nogle enkelte ledere var tilbage. De sidste gulve blev fejet og vi fik næsten bevæget os baglæns ud af bygningen og sat tyverialarmen til.

Nu var det slut. Nu skulle vi hjem.

Et lille PS
Og ... så har jeg sat mig for at holde fast i de, efter lejren, veltrænede lår, så nu bliver der lavet knæbøjninger hver anden dag - så kom bare med nogle "ned-i-knæ-sange" - jeg er klar.

Det er dejligt at være på lejr og give en masse skønne unger nogle gode sommer oplevelser - men torsdag skulle der trækkes på de sidste kræfter.

Det var den sidste hele dag på lejren. Der skulle trækkes på de sidste kræfter - mange af lederne var der hvor det var næste dags afslutning ved frokosttid, der gjorde at man kunne fortsætte - vi vidste hvornår det var slut.

Dagen skulle byde på en turnering blandt floklejrens deltagere og så skulle flok- og troplejren holde gilde og lejrbål sammen.

Troplejren havde været på hike fra onsdag til torsdag. Grundet usandsynlig voldsomt mange myg hvor tropspejderne skulle overnatte, så endte de med at stå op ... vist ved 4-tiden og få morgenmad og så blev de hentet hjem.

Køkkenchefen og en leder fra floklejren hentede svinet som vi skulle spise til gildet og det blev gjort klar - med god hjælp fra den sorte ridder fra troplejren.

Mange af ungerne erklærde at det var synd for grisen og at de ikke ville have noget at spise. Det fornægter sig ikke at de fleste er bybørn fjernt fra udgangspunktet fra den mad som de spiser.

Pasningen af svinet mens det skulle grilles i 7 timer var egentlig troplejrens opgave, men floklejren kunne godt fornemme at det skulle vi ikke regne med. Det var en noget død troplejre torsdag formiddag, hvor mange timers manglende søvn skulle indhentes.

Samling i friluftskirken

Om formiddagen havde vi den næstsidste samling i friluftskirken. Hele ugen igennem havde munken Finnur brugt de 7 dyder som udgangspunkt for det han fortalte. Samlingerne var på maks. 30 minutter og var en blanding af fortælling og lidt optræden. Bagefter kunne børnene løse nogle opgaver med deres gruppe og hen på ugen blev der også mulighed for at lave ikoner.

Vi badede endnu en gang til fjolletid, men der var også flere der hyggede sig med at købe de sidste ting fra købmandens udvalg, få munken til at sy bjælde på deres kapper eller at snitte en pandekagevender. Disse mere rolige sysler, hvor man kan sidde og snakke med børnene, mens man laver noget er meget hyggelige.

Så var det tid til tunering, hvor børnene to og to skulle gå rundt og "kæmpe" med hinanden - f.eks. skulle de "stikke Palles øje ud" og andre gamle lege. Til sidst fik de et diplom for at have gennemført alle aktiviteter og diplomet gav adgang til aftenens gilde.

Inden der skulle gøres klar til gilde, så blev årets lejrbilleder taget.

Det er turneringsdiplomerne børnene sidder med. De fleste har deres middelalder kapper på.

Så blev der gilde
Der blev stillet borde op til gilde og for første gang har jeg oplevet at kødet var klar til tiden, når vi på en lejr har kastet os ud i sådan et grillprojekt.

Der er lavet langbord til over 100 mennesker.

Dronning Margrethe valgte at deltage i dette måltid. Hun havde ellers valgt at spise i sine egne gemakker, da hun ikke ville spise med pøblen.
Men i dagens anledning valgte hun at sidde højbords.

Det vil sige sandheden var at hun ikke fik meget at spise, da afviklingen af måltidet krævede en del instruktioner, logistik, uddelegering af opgaver og lign.
Men lidt blev det til og den sorte ridder forbarmede sig og mente at hun ville have glæde af grisehalen. Det synes Dronning Margrethe d. 1. nu ikke.

Måltidet og opvasken var knap nok færdig før flaget skulle ned og vi gik til troplejrens bålplads for at holde fælleslejrbål.

Man må ofre sig for sagen. Da nogle ulveunger fra Odense havde glemt at de skulle bruge noget at sidde på til deres sketch, så kastede jeres undertegnede sig ned og agerede bilsæder sketchen igennem.

Lejrbålet blev en blanding af flokting og tropting ... men tropspejdere er nogle sløve drog ... ikke om de var til at få igang med både "Der hvor skovene bræmmer" og "Laurentia". Det var nok for barnligt. Teenagere, altså ...

Spejdernes aftenbøn blev sunget før de to lejre igen havde hvert sit program.

Den sidste aften bød på et løb for ulveungerne, mens bæverne hørte historien om Rikki Tikki Tavi.

Og så var dagen slut for børnene. Her kunne nogle af lederne mærke det efterhånden manglende overskud. Men igen viste de format og fandt de sidste ressourcer frem og fik puttet nogle trætte børn. Nogle var dog ikke mere trætte end at de kunne holde den kørende ret længe ... tsk tsk tsk.

Der blev rundet kort af for dagen, hygget med lækker kage og så var det ellers tid til at se dyner ... hvis man ikke lige ville klarer nogle telefonopkald til dem der hjemme eller en tur i det sorte hav.

Et par af aftenerne havde jeg selv kontakt hjem til ældste datteren og faderen, der fulgte fodboldkampene, så vi kunne få meldinger om hvem der skulle finalen.

Og således blev det over midnat den sidste aften på lejren. Forud ventede den sidste dag med oprydning og afrunding.

Vi er kommet til midtvejs på MS's floklejr 2006.

Der er træthed og lidt mathed at mærke hos lederne - den slags der først plejer at vise sig den næstsidste dag.

Men dagen kommer godt i gang alligevel.

Hver dag efter morgenmaden har grupperne skulle ordne deres bagage, senge og værelser. Det er en stor udfordring for nogen grupper og for andre bliver der virkelig kræset for at få mange point.

Om det altid er lykken at gøre det på denne måde er noget der er værd at overveje. Vigtigt er det at der bliver holdt skik på børnenes bagage og deres værelser, men når det sker med pointgivning, så er der også riskikoen for at nogen giver op - hvis de ikke oplever at det de gør giver nok point - så fristes man til at give op eller stræbe nedad i stedet for.

Nå, men denne dag var lidt anderledes. Efter at der havde været inspektion af værelserne blev hele lejren samlet. Vi skulle afsted og lede efter nogle fremmede, som var blevet set gå i land fra nogle skibe i nat.
Snart var lejren tømt for børn og de fleste voksne.

Middelalder og nutid mødes i en sær cocktail
Hidtil havde vi kun været i kostumer på lejrens område, men nu skulle hele lejren ud at gå i Mols Bjerge - og et par af os ledere skulle være i kostume.

Billisterne på landevejen fik sig en stirre, når det var en dronning, der kørte afsted i en Skoda Octavia.

Ligesom det ældre ægtepar, der skulle spørge om vej til Bogens sø.
Jeg stod på post iklædt mit dronningekostume. Så kom en bil med et ældre ægtepar som ikke kunne finde vej til Bogens sø. Jeg forklarede ved hjælp at mit eget kort at der vist ikke var nogen decideret vej ind til søen. Lidt beklemt var jeg nok og fik vist fremstammet at jeg var på post i et spejderløb. Den ældre dame nåede lige at sige: "Sikke en fin kjole" inden de kørte videre.

Det er i sådanne stunder man tænker: Havde du nogensinde forestillet dig at du skulle stå på en skovsti iført stor kjole, kappe og dronningekrone en varm sommerdag i juli?

Spejderlivet bringer mange specielle oplevelser.

Sidste post på løbet, som var den jeg stod på, bragte grupperne en del kvaler. Fire ud af ni grupper gennemførte, nogen valgte bevidst at gå uden om, mens andre decideret gik forkert.

Den gamle sure lejrchef blev hurtig mild
Ved hjemkomsten var lejrchefen godt brugt og vi manglede stadig nogle ledere. Børnene var friske nok. De troppede op ved køkkenet iført badetøj og håndklæder: "Skal vi ikke bade nu?"
Der sad den noget pressede lejrchef så og sagde strengt "nej!" ... men en halvtime efter ... lidt flere ledere var kommet tilbage og lejrchefen havde fået pusten. Nå, ja, så okay. Vi gør det. Og ned til stranden gik det med 2-3 hold unger der gerne ville bade.

Aftensmaden blev spist, flaget blev hevet ned og lejrchefen skulle forvandles. Som sædvanlig trak den medsammensvorne gøgler, Sabrina, et læs med at holde den gående indtil Harlgar ankom.

Lyserød barberskraber og plaster
Denne dag fik jeg indskydelsen at Harlgar skulle have problemer med at barbere sig, så jeg havde fundet 5 stykker plaster af den gode kvalitet og plastret ansigtet til.
Der var heldigvis ikke nogen der undrede sig over at hr. Harlgars skraber var lyserød.

Jeg ved ikke om du er klar over det, men godt kvalitetsplaster gør ondt at hive af ansigtet bagefter!

Og denne aften varmede vi lårene op med "Rejs dig op og sæt dig ned" hvorefter vi tog en omgang "Der hvor skovene bræmmer".
Her bør det nok indskydes at lejrchefen forklædt som "Harlgar" ikke havde lyttet godt nok til egne formaninger om at smøre solcreme på over det hele. Dagen før, til vandaktiviteten, havde hun reddet sig en solskoldning på i knæhaserne og det øverste af hendes fede lægge.
Det gør ondt at lave knæbøjninger med solskoldninger i knæhaserne i en alt for lille og meget stiv kedeldragt. Man må lide for en god sag.

Lejrbålet sluttede, børnene blev lagt i seng ... og ved aftenens ledermøde så var det meget hårdt at skulle rejse sig op og sætte sig ned.

Denne aften blev også aftenen hvor de unge ledere blev skilt ud fra de gamle. De rigtig unge gik ned og natbadede. Vi andre holdt os på land eller gik i seng.

I skrivende stund er det muligt at finde nogle fotoserier fra FDFs sommerlejr på JPs forside ude til højre.    (d. 20. august 2006: Det er ikke muligt længere.)

Det er meget inpirerende at se nogle af billederne.

En af serierne hedder "Ingen hellige køre" og billeder af de forskellige gudstjenester og andagter, der er blevet holdt. Det er tydeligt at man har forsøgt at gå alternative veje - og så viser billederne en kontrast - ændret og mere moderne til, men alligevel præster i præstekjole. Og det fik mig til at tænke: Hvorfor er præstekjolen så vigtig og kunne den evt. ikke også trænge til en modernisering?

Tirsdag på MS' floklejr 2006 - endnu en dag med sol og varme.

Dronning Margrethe gik rundt og vækkede de stakkels undersåtter. Denne dag var de fleste blevet i sengen til der var vækning.

Og nu begyndte den indædte kamp mellem lejrchef og børn - "Det er altså dig, der er lejrchef". Eller når jeg var ude af mit dronningekostume: "Det er dig der er Margrethe".
Men som en del af mit lille spil holdt jeg stædig fast i at det ikke havde noget på sig. "Jeg indrømmer intet". Hele ugen prøvede især drengene at få mig til at plumpe i ved at sige mit rigtige navn, når jeg var dronning Margrethe. Et par drenge var kløgtige og spillede med ... det kunne Dronning Margrethe lide.

Dagen i dag var helliget vandaktiviteter. Det var ikke så middelalderagtigt, men at benytter sig af stranden var selvsagt, når man holder lejren ved Ebeltoft Vig.

Brød til en hel floklejrs frokost. Der blev virkelig knoklet igennem i køkkenet. Det var imponerende at de klarede sig igennem - og de bevarede det gode humør.

Efter frokost var der "fjolletid" - her kunne de, der ikke ville bade, lave mønter i ler og købe ting hos købmanden. Det var meget populært.

Flertallet valgte dog at komme ned og bade.
Tirsdag var så dagen hvor vi var den erfaring rigere at de mange sten virkelig kunne lave huller i fødderne. Lejrchefen havde selv reddet sig en flænge under foden på den konto. Så iført bikini og sportssokker så man hende stå på stranden. Et kønt syn var det ikke ... men det virkede ikke flere flænger af stenene.

Da fjolletiden var slut samledes vi ved flaget og nu skulle børnene rundt til tre aktiviteter. Oppe ved huset skulle de lave små skibe i træ. Nede ved stranden skulle hhv. lave sandslotte og prøve at sejle. Vi havde en tømmerflåde (den traditionelle slags lavet ved hjælp af plastictønder) og to skt. lavet af oppustede traktorslanger overtrukket med pressening - man kan vel kalde det risbåde uden ris?!

I alle tre både var fæstnet et langt reb, så en voksen kunne stå på land og sikre at de ikke pludselig drev til havs. Af en eller anden grund fik undertegnede i første omgang udleveret et alt for kort reb og måtte igen ud i vandet iført sportsstrømper (og bikini, selvfølgelig).

Det blev nogle gode timer og de fleste var helt vilde med bådene. Til sidst, da aktiviteten var slut, så skulle man jo lige prøve en af bådene. De var ikke egnet til en samlet belastning et sted på omkring 80 kg - så meget kunne jeg konstatere. Og så synes nogen af lederne at de skulle skubbe mig "til havs" og kaste rebet efter mig. Hvor får de den idé fra?
At padle ind hjalp ikke stort, men så kom lejrmunken Finnur til hjælp ... det hjalp dog ikke stort, da hans hjælp bestod i at vende båden på hovedet ... det ryger man i vandet af, skal jeg lige hilse og sige.

Da alt dagens vandpjaskeri var slut kunne jeg tage mine sportsstrømper af. Hvad der havde været nogle hele strømper var nu fuldstændig hullede, men fødderne var uden en skramme.

Og så blev det aften igen. Flaget ned, lejrchefen laver en supermand - dvs. hun løber fra flaget mod sit værelse, mens hun flår spejderskjorten op i bedste supermandstil. Desværre var der ikke plads til Harlgar kostumet, så knap så supermands-agtigt måtte hun klæde om på værelset.

Ved lejrbålet fortsættes rækken af ned-i-knæ-sange. Denne aften: Laurentia. Hvorfor kan den kvinde ikke fortælle hvornår hun vil have ferie?
Den aften begyndte stemningen så småt at vende. Fra at alle buuuh'ede Harlgar, så begyndt han at finde tilhængere. Sjovt som det kan skifte.

Og så sluttede dagen som de fleste andre, børnene blev lagt i seng ... selvom det er nemmere som ugen går, så er der altid nogen der tager lidt længere tid.

Og det blev sikkert over midnat inden de fleste ledere lå udstrakt i deres seng.

Det frie, glade Spejderliv
er vore Hjerters lyst
Det kalder Folk for Tidsfordriv
- vi ved, det er et Ridderliv,
der gør sin Mand beredt
at møde Livets store Dyst.

fra "Spejderliv, ny dansk spejderbog" fra 1940 (I "Sankt Georgs Hær" fra 1946 står der en Bent Rasmussen krediteret for linierne).

I dag er nys hjemkommet fra Antikvariat Pilegaard ovennævnte udgave af Spejderliv, hvor jeg blev mindet om citatet - der havde været en passende overskrift til floklejren. Alle de gode idéer man kan få når man faktisk er færdigt med noget.

Floklejren er godt i gang. Det er morgen efter den første nat på lejren og ungerne er stadig friske. Dette betyder er der faktisk er nogen der vågner og står op allerede ved 6-tiden. Det var ikke populært hos de ledere, der havde været længe om at falde i søvn.

Det var tid for hendes kongelig højhed at komme i aktion og vækning foregik fra værelse til værelse i dronningekostume. Og dronningen var lidt barsk - bare en anelse. "I har bare at have sovet godt for det er mine senge i mit slot i har sovet i".

Denne dag skulle være noget særligt ... vi var jo i middelalderen, så vi skulle prøve lidt af datidens kirkeliv - tidebønner. Ikke helt så mange som dengang, men vi skulle have 4 i løbet af dagen. Den første skulle være en messe med nadvar inden flaget blev hejst.

Formen var liturigisk og enkel og ved hver tidebønssamling sang vi to vers fra en salme.

Morgenmessen og de efterfølgende tidebønner blev indledt med flere minutters kimen og efterfølgende bedeslag.

Helt styr på liturgien havde de nyankomne i middelalderen dog ikke og de nåede at stryge ud af friluftskirken inden velsignelsen blev lyst.

For mange og for få
Forløbet op til denne lejr har været præget af at det har været meget svært at få folk med ... ikke så mange ledere som normalt, svært at finde køkkenchef og køkkenfolk og lige så svært at finde forkynder til den yngste gruppe.

Vi fandt en plan B til det med forkyndelsen og køkkenchefen. Inden for de sidste par uger dukkede to køkkenfolk op plus den halv vi havde i forvejen.

Det kan altid drøftes om behovet for ledere er så stort som man tror, men en lejr for ulveunger er noget andet end en lejrskole eller en koloni . Der er mange flere planlagte aktiviteter og aktiviteterne kræver ofte en del ledere for at blive afviklet - f.eks. i form af bemanding på poster, hvis det er et løb.

Det leder til en andne overvejelse: I spejderarbejdet bør vi nok overveje balancen mellem planlagte aktiviteter og fritid på vores lejre. Spejderarbejdet har et formål og derfor aktiviteterne, men på den anden side så giver en vis mængde "fritid" også udfoldelsesmuligheder for børnenes egen idérigdom.

Disse tanker har jeg gjort mig en del i forbindelse med lejren - også under selve lejren. Her kunne det allerede tidligt på lejren mærkes at vi var for få ledere til de ambitioner vi har på vores lejre normalt.

Da der er ulveunger ned til 6 år (nogen steder kaldt bævere), der endnu kun går i børnehaveklasse, så stiller det også krav til den støtte, der er nødvendig fra ledere for at få daglige ting til at fungere.

Det er en udfordring for dem at skulle vaske deres eget service op, skulle hjælpe med at rydde af bordet, tørre det af og stille stole på plads og mange andre ting kræver også en vis form for støtte.

For at vende tilbage til den aktuelle lejr, så var vi for få ledere til den struktur vi havde givet tingene. Hver gruppe havde en leder kopblet på og de ledere knoklede virkelig fra morgen til aften sent. Det var på hele tiden.

I køkkenet er det også i underkanten at have en køkkenchef, der både er økonomiansvarlig og lidt ansvarlig for programmet og så kun 2½ køkkenfolk. Så dem i køkkenet knoklede virkelig også for at få det til at lykkes.

Og lykkes gjorde det ... men det var så hårdt at jeg kan frygte et det får konsekvenser ... det er jo frivilligt og folk bruger en uge af deres ferie; det må gerne være hårdt at være lejrleder, men det kan også blive så hårdt at folk ikke har lyst til at tage med igen - i frygt for at det bliver lige så hårdt som sidst ... og så har du faktisk skruen uden ende. Så vil det år efter år blive svært at få folk med.
Jeg håber ikke at det sker.

Børn af sol og sommer
Nå, men vi var nået til første hele dag på lejren. Solen skinnede og det var varmt, så da vi nåede til den planlagte fritid kaldet "fjolletid", så var der klart grundlag for at samle de unger og ledere der ville bade og gå mod stranden.

Det er en udfordring at bade med børn man ikke kender så godt og så mange. Det er ikke just noget jeg er vild med ... alt det der kan gå galt.
Men vi fandt et godt system. Et bestemt antal børn ad gangen (tilpasset antallet af ledere i vandet og på stranden) i et bestemt tidsrum - altså børnene måtte bade i hold.
Børnenes badetid er ikke afslapning for lederne - man er på hvad enten man er i vandet og på stranden. I vandet er nogen med i legen, andre viser og fortæller ungerne at nu skal de ikke længere, da de markere den usynlige grænse. Og på land stod man og talte børn hele tiden.

Vi kom heldigvis igennem badningen uden ulykker.

Eftermiddag
Aktiviteten om eftermiddagen var at lave mad som i middelalderen. På forskelligvis blev forskellige retter fremstillet og der var prøvesmagning  af alle retter efterfølgende. Det var vist en smagsudfordring for flere af børnene.

Ned i knæ
Og så blev det igen aften. Flaget ned, lejrchefen styrter afsted for at blive forvandlet, mens hendes medsammensvorne i narrekostume holder flokken hen.

Denne aften fik vi indfaldet at synge den så velkendte "Der hvor skovene bræmmer", men i den version hvor man går ned i knæ og hopper, mens man synger holdria ti ria. Det blev den første af en række aftner med "ned-i-knæ-sange" og den gamle Fru Greens lårmuskler stod en hård prøve.

Den popularitet som Sabrina, min med- og modspiller i lejrbålsunderholdingnen, holdt ved denne aften. "Harlgar" var bestemt ikke populær* og der blev buet en del - på trods af at han mente han var verdens bedste jonglør. Det fik børnene lov at se hver aften.

*Note til mig selv: At være datter til en mor, der står for bålunderholdningen er åbenbart ikke altid sjovt. Den yngste sloges de første aftner med at forlige sig med det pinlige faktum.

Straks efter lejrbålet var det tid til den sidste af dagens fire tidebønner.

Denne aften var lidt flere børn trætte, men andre var der stadig vældig krudt i ... samtidig med at nogle var lidt kede af det ... lidt hjemve er der altid på en lejr.

Og således blev det nat den 2. aften på lejren.

Der er mange måder at lave bivuak på.

Læs her.

Søndag morgen - den sidste fred og en sitrende forventning om lejren, der snart begynder.

Bogensholmlejren har mange lange gange og der blev gået nogle turer, når der skulle sættes sedler op ved dørerne.
Der blev sat telte op til juniorspejderne og snart var formiddagen gået.

Der blev tid til at gå en tur på den store grund og jeg fandt det der skulle blive floklejrens bålplads. Inde i en lille lysning blandt nogle træer havde nogen lavet en andagtsplads med bålsted og pioneret kors.

Her satte jeg mig og nød roen, den friske havbrise, den varme formiddagssol og der blev brugt tid på at læse i bibelen og bede for lejren.

OG så gik det løs
Ved tolv-tiden begynde det obligatoriske kaos. Når det bl.a. er forældre der aflevere deres børn på lejren, så bliver der et kaotisk rend med bagage og mellem værelserne for at finde det rigtige værelse. Jeg tror nogle af forældrene synes det virkede noget kaotisk at aflevere deres barn midt i dette kaos - men der bliver altid styr på det når forældrene er taget hjem og man kan samles ved flaget.

Efter en samling ved flaget, hvor børnene blev inddelt i grupper, så skulle forvandlingen ske. Børnene fik en "pille" og skulle gå gennem klokkestablen. Imens klædte alle lejrens leder om - nu skulle de hjemmeproducerede udklædninger i brug.

Det var faktisk en oplevlese at træde ud af lejrbygningen i samlet flok med udklædning på alle sammen. Og her blev den strikse Dronning Margrethe d. 1 født - om jeg så må sige.
Dronning Margrethe lagde hårdt ud og truede med halshugning og andre slemme ting ...

... og det var her lejrchefens personlighedsspaltning begyndte: Jeg skulle snart jonglere med at være hhv. lejrchefen, hendes kongelig højhed Dronning Margrethe d. 1 og "Harlger" den ene af to hofnarre.

Lejren blev indledt med et løb rundt på området, hvor grupperne kunne blive rystet sammen og blive intoduceret til lejrens middeladertema.

I audiens hos Dronning Margrethe
Jeg sad på en post hvor min tro følgesvend skulle lærer gruppens medlemmer at neje eller bukke og sige "Hendes kongelige højhed Dronning Margrethe d. 1".

Derefter skulle gruppen i audiens hos Dronningen (mig). De skulle en og en neje/bukke og fremsige sætningen. Det var pudsigt at opleve hvordan selv de miest frække drenge kunne blive lidt beklemte og det var faktisk en udfordring for mange af dem at huske sætningen.

Nå, men alle kom i audiens og alle grupper fik et dokument, der bekræftede deres pligter og rettigheder som borgere på Bogensholklejren.

Første dag på lejren - mod sin slutning
Og så begyndte den første dag på lejren at gå mod sin slutning. Efter aftensmaden blev flaget taget ned og alle gik mod bålpladsen.

Det blev første gang ud af fire hvor jeg skulle styrte fra samlingen ved flaget og hen til mit værelse for at trække i et styk alt for lille mørkegrøn keddeldragt, skriggule shorts, narrehat, og sminket skæg og øjenbryn. Herefter skulle jeg løbe ned til bålpladsen.
Denne gang bød indskydelsen mig at tage en toiletrulle med; sætte den fast i bukselinningen på de skriggule shorts; slippe den i det deltagerne kunne se mig og have den hængende efter mig på de 20 meter hen til bålet. Og det blev endnu en begyndelse ... "Harlgers" mange toiletbesøg og uheld med dem før lejrbålet.

Lejrbålet blev sluttet med spejdernes aftenbøn, der var en let servering og så begyndte kampen med at få børnene til at sove ... første aften er altid svær - meget svær. Så ledermødet blev først startet ret sent.

For lejrchefen bød timerne omkring midnat på nogle forberedelser, der manglede - f.eks. fordeling af rengøring og lign. Og således sluttede den første dag på MS-floklejr - halvanden time over midnat.

De sidste forberedelser før det gik løs

Så spoler jeg lige tiden tilbage og skriver lidt i logbogen om de forgangne dage på floklejren.

Lørdag var dagen hvor der skulle hentes telte i spejderlokalerne på Bogholder Allé, pakkes tasker, pakkes bil og så køres mod Odden.

Selvom lejren først begyndte om søndagen havde vi lejrbygningen fra om lørdagen og det var en rigtig god ting. Vi var nogle stykker fra ledergrupperne på hhv. trop- og floklejren, der ankom før, så vi kunne lære lokaliteterne at kende og forberede det sidste inden lejren begyndte.

Hektisk formiddag
Det blev hektisk formiddag. Der var lidt meget der skulle pakkes ... tsk tsk tsk ... det meste burde være pakket i tasker og kasser dagen før.

Bilen blev altså pakket i hast og ved frokost tid kunne yngste datteren og jeg så vinke farvel og køre mod Odden, hvor færgen mod Ebeltoft ventede.
I havelågen stod Hr. Green og den ældste datter og vinkede farvel. De kunne se frem til en fredelig og hyggelig uge sammen.

Ved 16.30-tiden ankom vi til Bogensholmlejren.

Skønne opgivelser
Når vejrudsigten lover sol og varme den kommende uge, så er Bogensholmlejrens omgivelser skønne.

Grunden ligger lige ned til vandet. Og der gik ikke længe fra ankomsten til den yngste trak i badedragten og kunne nyde at blive kølet af i bølgerne.

Et par ledere fra floklejrstaben og lejrens køkkenchef var også ankommet og sammen med nogle ledere fra troplejren kunne vi i fællesskab nyde et aftenmåltid under træerne i "den sorte ridders lejr".

Nogle timer blev brugt på at etablere lejrkontor i mit værelse og få færdiggjort puslespillet med at få placeret børn og ledere i bygningens mange værelser.

Horisontens afstand
Datteren nød at rende rundt udendørs. Hun blev dog træt og blev puttet før vi sammen afsluttede dagen med bål og indbagte hyldeblomster med syltetøj.
Indbagte hyldeblomster: Hyldeblomst klaser bliver dyppet i pandekagedej og stegt i olie i trangiaen.
Det var første gang jeg smagte den ret og den kan anbefales (selvom det er ved at være umuligt i denne sæson, da blomster er ved at være visnet).

Det var skønt at nyde det åbne landskab. Det går op for mig at min horisont til daglig er meget nær - der er altid en husmur eller lign inden for de nærmeste 10-20 meter.

Her var der bare helt åbent ... og det var en nydelse ... ikke bare for synet, men også for det indre.

Efter bålhygggen blev der brugt nogle timer mere på at lave sedler til værelserne, opslagstavlerne og lign.
Og således blev klokken over midnat den første aften.

I går kom jeg hjem efter en uges floklejr. Jeg var ikke så træt som jeg ofte har været på hjemturen.

Men ... i dag har meget tid været brugt på at hvile sig på sengen. Der har skullet lades op.

De kommende dage vil jeg skrive nogle indlæg med indtryk fra en uges lejr.

Til alle fra MS's floklejr 2006 - tak for en rigtig god lejr.

Så blev kostumet færdigt. Lejrdronningen er blevet ekviperet. Om det ser godt ud ... tør vi ikke skrive om.

Og der blev købt 15 kg margarien, 20 kg mel, 40 pakker gær, 6 kg sigtemel, 6 kg grahamsmel, næsten 2 kg solsikkekerner osv.

Og en ny printer til at medbringe på spejderlejre og -weekender blev det også til. Det er sjovt som man føler sig afhængig af tekniske muligheder, når man er blevet vant til dem.

Lejrmærket er blevet syet på uniformsærmet, så nu gælder det bare om at få samlet alle stumperne og være klar til afgang ved 12-13-tiden.

God lejr til alle spejdere rundt i det danske.

En sen nattetime natten til torsdag

Det er hjemme i kælderkontoret, og i gæsteværelset, der er lavet om til syværelse, at spejderarbejdet sker i øjeblikket.

Forberedelserne til floklejren er gået ind i sin sidste meget intense fase.

I øjeblikket har jeg kastet mig ud i en, for mig, stor udfordring.

Jeg skal sy et dronning Margrethe d. I kostume, da lejrstaben til MS-floklejren 2006 synes at når lejrchefen på en lejr med middelaldertema er en kvinde, så måtte det være lige rollen til mig ... jo, tak. Og det kræver jo sin "mand" at lave sådan et kostume.

Og jeg har ikke syet andet en lapper på bukser og små reperationer siden jeg tog symaskinekørekort i folkeskolen.

Jeg ikke syet et eneste helt stykke beklædning fra bunden siden folkeskolen ...

Men jeg gør mit bedste ... bare ærmegabene ikke bliver for små, så de gnaver ... så går det nok.

Og så kan den snigende desperation mærkes. Har jeg nu styr på det hele? Har jeg styr på alle de små ting jeg skal have med? Kan jeg bevarer overblikket?

Og det kan jeg nok men jeg ved at der først falder lidt mere ro på når jeg er på dag 2 på selve lejren.

Opdatering kl. 02:35
Mit kostume tager form min kjole mangler kun ærmer. Kun og kun. Jeg tror det bliver det sværeste.
Og man skal ikke nærkigge min sygninger!

Så skal jeg have lavet et kort slør, have scoret min datters udklædningskrone og lave en kappe.

Jeg kan mærke middelalder- og lejrstemningen brede sig lige så stille.

Der er har været lidt bekymringer omkring floklejren, men flere af bekymringerne begynder at løse op. Det lysner. Herligt.

Nyhedsbrev nr. 2 er udsendt til lederne der skal med på lejren.

I nyhedsbrevet er står at vi akut mangler køkkenfolk. Vi har dog været heldige at allerede søndag fik vi to folk til køkkenet.

Køkkenet kan stadig bruge en "mand" eller to.

Efter i flere år at have agiteret for at lederne i MS skal tage på kursus, så lykkes det endelig selv at komme afsted. Man burde gøre det noget oftere ... !

I dag og i morgen skal jeg deltage i DUFs Videnskalas.

Det er to dage med forskellige kurser.

Jeg skal hen over de to dage deltage i tre:

• "Action Learnings med Rich Pictures"
• "Innovation i foreninger"
• "Energizers"

Det bliver godt at få tilført lidt ny inspiration og forhåbentlig lære noget nyt, der kan kombineres med det jeg allerede har lært.

Og så må vi om denne blog må lægge plads til evt. tanker om det jeg hører.

Så var jeg afsted som en blanding af spejderleder og forældre. I det lokale arbejde, hvor jeg ikke er så aktiv er min yngste datter ulveunge. Der var sæsonafslutning.

Vi var på et mini-løb hvor der skulle svares på en tips-kupon, så ulveungernes cowboyfilm fra aprilmåneds weekend og fik en gennemgang af sæsonen i bileder.

Stille og hyggelig aften.

Så er lejrmærket blevet leveret til kontoret i Odense.

Det er blevet ganske flot, hvis du spørger designeren selv.

Mærket bliver delt ud på lejren og der vil blive medbragt blå tråd og nåle, så det kan blive syet på i løbet af lejren.

Nu er deltagerbrevene blevet forfattet og er sendt til grupperne pr. mail. De skulle gerne uddeles i de lokale flokke hen over den næste uges tid.

Denne gang kan jeg skrive i logbogen helt LIVE.

I denne weekend er jeg i Odense til BUSmøde og dernæst spejderrådsmøde.

MS er en del af en fælles børne- og ungdomsorganisation for børne- og ungdomsarbejde i Missionsforbundet

BUS er styrelsen og spejderrådet er spejderarbejdets ledelse.

Det er nu søndag og mødeaktiviteten har været i gang siden fredag aften. Det er lidt hårdt, men I dag er der heldigvis spændende ting på programmet, så jeg burde kunne holde mig vågen. Det er selvfølgelig trist at være rundbordsspejder, når sommeren endelig har vist sig fra sin rigtige side med sol og varme, men måske kan vi rykke mødet ud i haven. Hvem ved?

Så det tid til et af de mere MS interne indlæg.

Der er blevet optalt tilmeldinger og der er 50 53 tilmeldte børn til floklejren.

Vi bliver 13 ledere + køkkenfolk og støttepædagoger/hjælpeledere.

Dog mangler vi stadig køkkenfolk. Vi har været heldige at få yderligere 2 køkkefolk.

Deltagerbrevet bliver færdigt søndag aften eller mandag formiddag og der vil også være en nyhedsmail klar til de ledere der skal deltage på lejren.

Jeg synes lige det er på sin plads med en kort up-date på floklejren, så jer der skal med ikke tror det hele er gået i stå.

For lejrchefens vedkommende er tingene dog lidt på standby, da en eksamen skal have fokus lige nu. Men efter d. 6. juni vil der komme fokus på lejren igen.

Det betyder at et deltagerbrev bliver forfattet i næste uge. Et nyhedsbrev til tilmeldte ledere vil også blive forfattet.

Det er vist også ved at være lykkedes at få tilmeldingerne inddrevet, så der burde snart være en liste klar at lave gruppeinddeling efter. Som nævnt - der er meget der vil ske efter 6. juni.

Køkkenet kan stadig bruge folk, så er der nogle arbejdsvillige forældre, menighedsfolk eller andre i tilknytning til jeres spejdergruppe, der har lyst til at gøre en indsats på floklejren, så kontakt undertegnede eller Bodil.

Denne gang er det ikke mig selv der skal trække i uniformen. Min yngste datter, der er ulveunge, skal her i eftermiddag ud og gå 10 km.

Jeg er jo blevet så magligt et væsen at jeg tænker: "10 km i det her vejr?!" men min datter har ikke brokket sig endsige kommenteret det.

Så jeg vil gemme mine egne forbehold væk og sende hende afsted med et smil - og vente med et lunt håndklæde, tørt tøj og evt. en kop varm the hvis det viser sig at vælte ned hele eftermiddagen ... men det kan jo være at de kære ulveunger er heldige og vejret er med dem. Vi får se.

Endnu en onsdag og endnu en gang tid til et BP citat.

BP har i sin "Scouting for boys", der på dansk hedder "Baden-Powells Spejderbog", et afsnit om hvorfor man hilser. Her står bl.a.:

Hvis en fremmed viser spejdertegnet, skal du straks gøre gengæld og så give ham venstre hånd, spejdernes måde at hilse på, og hvis han derpå viser dig sit spejdermærke eller på anden måde beviser, at han er spejder skal du behandle ham som din spejderbroder og hjælpe ham, så godt du kan.

s. 25 i "Banden-Powells Spejderbog", Verdensbroderskabsudgaven, udgivet af Det Danske Spejderkorps, 1954.

Jeg ved egentlig ikke om dette indlæg skal være på denne spejderblog eller på mit gemak. Nu bliver det her.

I formiddags hørte jeg det meste af denne udsendelse på P1 som jeg faktisk fik en del ud af høre. Det var Gaardbo der interviewede Lars Kolind.

Udsendelsen bliver vist genudsendt i aften kl. 20.00-21.30, men kan også høres ved at klikke på linket.

Der er interessante ting om ledelse, udfordring til forandring, og faktisk også en smule om værdier fra spejder- og kristenliv i udsendelsen. Sidstnævnte, da Lars Kolind er spejder. Og det kan Fru Green jo godt li'.

Så vil du bruge lidt afslappende tid og bare lytte, så kan denne udsendelse anbefales.

- o O o -

Kl. 17.15: I øvrigt har Lars Kolind en blog. Jeg har først opdaget den nu, så jeg kan ikke udtale mig om hvad jeg synes om den eller om det er en blog jeg vil følge. Men nu er linket givet videre og du kan selv danne dig en mening.

Morgen

Jeg træder varligt i dit Tempel, Gud,
hvert helligt Gry, jeg kommer for at bede - - -
- Fra Stranden toner dæmpet Orgelklang,
fra Skoven lyder Lovsangskorets Sang,
og alt er klædt i herligt Højtidsskrud,
som om et Rum af Himlen var hernede.

Og andagtsfuld jeg rækker Haanden frem
og dypper den i Duggens Vievandsskaale
og knæler ned i Morgensolens Straaler - -
- Min Gud, du ved, hvad jeg af Godhed taaler,
og skænker mig dog mer, en jeg kan taale,
af alt det gyldne fra dit Guddomshjem.

Og uden Krav om Gengæld er din Skænk,
du øser ødselt ud med begge Hænder
al Gryets Guldmønt, Duggens Perlestænk,
al Stilihed, som mit Sind begærligt drak, - -
- hvorhen jeg end med Hu og Sans mig vender,
er alle Røster viet dig i Tak.

Jeg træder varligt i dit Tempel, Gud,
og ængstes ved at være dér til Stede,
for alt er Guld og godt og har et Skær
af noget skønt, jeg aldrig før var nær, - -
- jeg kommer klædt i Smudsets Hverdagsskrud
og evner kun foruden Ord at bede - - -

- o O o -

Fra bogen "Skt. Georges Hær" af Elith Olesen, Spejderforlaget 1946. Undertitlen til bogen er "Digte i den grønne bluse".

Jeg blev inspireret til at bringe digtet af dette indlæg hos Via Sacro.

Der findes en gammel bog der hedder: Spejdernes quiz bog fra Samlernes Forlag. Den er udarbejdet af Gudrun Due Jensen fra KFUK-spejderne, Erik Parup fra KFUM-spejder, Annesofie Hermann fra Det Danske Pigespejderkorps og Svend Ranvig fra Det danske Spejderkorps og er fra 1958.

Et lille udvalg er spørgsmål:

1. Nævn mindst 5 vilde planter, hvis blade kan bruges til the.
2. Hvor mange gram stødt melis kan der være i et almindeligt spejderkrus (2½ dl)?
3. Hvilket bilmærke fik tilnavnet HGF
4. Hvad er jodlen?
5. Hvad hedder en øverste dømmende myndighed i Danmark?
6. Hvad kaldes det klima, vi har i Danmark?
7. Hvad betyder Dannebrog egentlig?¨
8. Var Roald Amundsen dansk biskop?
9. Hvem opfandt kompasset?Kineserne? Spanierne? Russerne?
10. Hvem har skrevet Junglebogen?

- o O o -

Svar:

1. Brombær, hyld, hedelynt, kirebær, hindbær (Bladene tørres før brugen).
2. Ca. 190 gram
3. Fords første modeller - Høj Gammel Ford.
4. En særlig form for sang, som især bruges i Tyrol
5. Højesteret.
6. Et koldt tempereret vestkystklima.
7. Danernes klæde.
8. Nej, (norsk opdagelsesrejsende).
9. Kineserne
10. Englænderen Rudyard Kipling.

Trods intensiv eksamenslæsning vil jeg ikke svigte at komme med det ugentlige citat fra BP.

Denne gang er det fra bogen "Paa Ridderfærd" der er skrevet til den noget ældre spejder - vel det man kan kalde rovere - og er en masse god råd om det at blive voksen.

Men Glæden ved at være Fader  bringer et stort Ansvar med sig. Børn lærer hovedsaglig af de ældres Eksempel.
En gnaven, egenkærlig Fader maa ikke blive overrasket, hvis hans Søn en Dag bider ham af og gaar sine egne Veje.
En Fader vil senere faa igen, hvad han giver fra sig i Dag. Opdrag dine børn ved Kærlighed og ikke ved Frygt.

s. 120, "Paa Ridderfærd", 1929, Gyldendalske Boghandel-Nordisk forlag

"Det forlorne er ved at gøre kål på det naturlige i vor tilværelse. Takket være biler, cykler og elevatorer vil vore lemmer, så vel som vore sjæle, skrumpe ind af mangel på motion og vore børn vil få større hjerner, men mindre muskler"

s. 246-247, "I livets skole", Lord Baden-Powells erindringer

- o O o -

Jeg synes det er sjovt at læse dette og bl.a. se at BP har set cyklen som noget der ikke giver motion nok.

Lørdag d. 6. maj var der lejrlederdag i Odense.

Det blev den spraglede omsyede "uniform" der blev luftet denne dag.

Kl. 8 blev bilen startet og snuden vendt mod Odense.

Vi mødtes kl. 10 til morgenbrød.

Jeg synes vi havde et godt møde med floklejrlederne. Ting kom på plads og vi kan se frem til en spændende, men knap så stor lejr.

Idé: Bede memory
Som aktivitet kombineret med bøn spillede vi hvad jeg mener er selvopfundet - bedememory. (Kan jeg virkelig have været så genial - eller har jeg idéen fra et andet sted?)

På en masse sedler skrives bedeemner - to ens sedler til hvert emne. Disse sedler lægges så ud på bordet som i et almindeligt memoryspil.

Nu skiftes man til at finde at vende de rigtige par. Når én får "et stik" så beder vedkommende ganske kort for emnet - højt eller inde i sig selv.

Det kan anvedes som en mere aktiv bønneform til børn, men det har tillge den fordel at man kommer gennem de ting man gerne vil bede om ... og faktisk kan nogle af bedeemnerne hænge fast i hukommelsen når man er gået hver til sit - på den måde bliver det bede-memory i mere end en forstand.

Hurtig afgang
Desværre var jeg nød til at bryde op før tid, da en familiefest om søndagen krævede at jeg skulle vende næsen langt mod øst.

Det foreløbige deltager antal ligger på 42 børn. Vi vurderer at vi maks. kan blive 50 deltagere.

Vi bliver 14 ledere + 3 støttepersoner og x antal køkkenfolk.

Det er et væsentlig lavere deltagerantal end normal, men det gør så også at forskellige problemer med at besætte bestemte poster ikke bliver helt så store.

I morgen lørdag d. 6. maj er det lejrleder-dag for Sommerlejr 2006 - både for trop- og floklejr.

Dagen begynder i Odense kl. 10 og slutter igen kl. 15.

Den bliver brugt på at lære hinanden lidt at kende, høre om lejrens tema, ugens program og genrelle ting om at være på lejren som leder.

Vi glæder os til at se jer, der skal være ledere på lejren.

Jeg faldt lige over dette citat. Selvom denne uge har fået sit BP-citat, så synes jeg det, i anledningen af det gode vejr, skal have lov at blive bragt:

"Der er kvinder og der er dukker."

s. 114 i "Paa Ridderfærd" af Robert Baden-Powell

Måske skal jeg nævne hvad der står før: "Et af de vigtigste Skridt til at naa Lykken i dette Spørgsmaal er at vælge den rette Pige. Der er kvinder og der er dukker."

- o O o -

Kilde: "Paa Ridderfærd" af Robert Baden-Powell, Gyldendalske Boghandel - Nordisk Forlag, 1929

Det er blevet onsdag og tid til endnu et citat fra hr. BP:

"Jeg har gang på gang sagt, at spejderbevægelsens mål er at danne drenge og piger til samfundsborgere, præget af sundhed, lykke og hjælpsomhed. Den mand eller kvinde, der har held til at udvikle disse tre egenskaber, er godt på vej mod lykken."

Robert Baden-Powell, fra "I livets skole", hans selvbiografi

- o O o -

Kilde: I livets skole af Robert Baden-Powell, udgivet i 1957

Dette års MS floklejr 2006 har i år temaet "Middelalder".

I den forbindelse har vi fundet meget inspiration i bogen "Da kronen kom til Kalmar" af Ebbe Westergren fra forlaget Carlsen.

I samme bog har vi fundet at man skulle have gået meget op i 7 dyder og der er en god kobling mellem dem og spejderloven.

De syv dyder:

1. Tro på Gud
2. Håb på frelse og et evigt liv
3. Vis kærlighed til Gud og dine medmennesker
4. Vær retfærdig i alle ting
5. Vær modig og stå fast på dine meninger
6. Vær mådeholden og del med andre
7. Søg kundskab, både teoretisk og praktisk, så du kan klare dit liv.

Dyderne vil blive brugt til både at illustrere hvordan livet var i middelalderen (også hvor dyderne ikke blev brugt som forventet) og som en bro til de ulve- og spejderløfter som betyder noget for os i dag.

Her bliver de foreløbige tilbagemeldinger vedr. deltagerantallet på MS' floklejr 2006 skrevet ind:

Fra Skt. Jørgens Gruppe i Vanløse: 4 deltagere + 3 ledere (inkl. lejrchefen)

Fra Hermon Trop i Grindsted: ca. 27 deltagere + 4 ledere

Fra Arresøtroppen i Frederiksværk: 5 (evt. 8) deltagere + 2 ledere

Fra Pionererne i Odense: 5 deltagere (alle mand af huse) + 2 ledere

Fra Thudeltorp Trop i Tylstrup:   2 + 2 ledere

I alt:     ca. 43 deltagere og 13 ledere

Tallene vil blive justeret efterhånden som flere kommer til. (Opdateret d. 8. maj, kl. 15:06 - efter hukommelsen!)

  MS' lands floklejr 2006 bruger middelalderen som ramme. Her er en liste med lidt inspirerende litteratur. For det hele gælder at det er børne-faktabøger:

Hovedkilden til vores insiration (også til lejrlogoet):
Da kronen kom til Kalmar
- en fortælling om foreningen af Norden i 1397
af Ebbe Westergren, forlaget Carlsen, 2002
- Den beskriver den nordisk middelalder og har givet rigtig meget inspiration til lejren.

Middlealderliv
af Andrew Langley, forlaget Falchs, 1996
- indholder mange fotos og flotte illustrationer

Middelalderen (historie, kultur, hverdag)
af Fiona Macdonald, forlaget Åløkke, 1997
- ok, men knap så inspirerende (stregtegninger helt igennem)

Hverdagslivet
af Peter Chrisp, forlaget Flachs, 2004
- god til at inspirere netop hvad angår hverdagslivet, indeholder litteraturlste, ordforklaring m.m.

Korstog
af Børge Dybmose, forlaget Aschehoug, 1986
- titlen indikere fokus i bogen

Sværdet og korset
af Nils Aage Jensen, Fagdingo Gyldendal, 1998
- indeholder en fortælling og fakta

Europa i middelalderen
af Neil Grant, Flachs, 2002
- indeholder fotos og illustrationer af ting, arkitektur m.m. Meget spændende at bladre i sammen med børnene.

Europas middelalder
af Sarah Howarth, Flachs, 1998
- er rimelig ok

Krigsførsel i middelalderen (Europa, Asien, Afrika)
af Fiona Macdonald, Bogfabrikken Fakta, 2003
- også interessant - specielt med fokus på riddere og lign.

Fra fredag kl. 16 til lørdag kl. ca. 21.30
Har denne weekend brugt lidt over et døgnstid til MBUs årsmøde.

Et godt døgn, men hårdt da der var flere ting undertegnede stod for. Det er også langt at køre fra Billund til København efter en god aftensmad, når man har siddet i møde det meste af dagen.

Vejret bød på både sol, hagl og regn.Vi ankom bl.a. til en flot regnbue fredag aften.

Fredagens andagt
Jeg stod for andagten fredag aften. I den forbindelse brugte jeg et musiknummer fra Viggo Klausens cd "51". Det var vist til glæde for flere.

Desværre var jeg nød til at bruge en kopieret udgave, hvilket jeg bestemt ikke er ynder af. Det er vigtigt at støtte kunstnerne. Man kan bestille CD'en på hjemmeside, hvilket jeg også havde forsøgt, men den er øjeblikket udsolgt. Dog kan man blive skrevet op og blive kontaktet når CD'en evt. påny bliver lavet. Så bliv endelig skrevet op, hvis du kunne tænke dig CD'en. (Håber denne reklame kan bøde for min lille "ugerning").

Ballonbedestund
Lørdag formiddag var der spejdernes medarbejdermøde. Det var meget tyndt besøgt - det nuværende spejderråd, det kommende medlem og to andre deltagere. Men sådan er åbenbart nogle år.

Vi havde nu et hyggeligt og noget uformelt møde. Vi sluttede mødet med at bede - jeg har aldrig grinet så meget i en bedestund - og det var helt okay.

Formen var for at inspirere til hvordan man kan vælge at bede sammen med børn. Bedeemnerne var lagt ind i balloner som vi så spillede med. Når der blev sagt stop, så tog vi alle den ballon vi stod med og på omgang blev ballonen sprængt, emnet fundet frem og man bad kort for det der stod på sedlen.
Efter en sådan bedestund ser det sådan ud:

- o O o -

Se en lidt større udgave af billedet med regnbuen her.

Se iøvrigt billedet af den lidt spøjse indpakning som var om den forrige spejderrådsformands noget forsinkede "tak-for-indsatsen-gave" fra BUS.

Det er efterhånden blevet udbredt med lommelygter indeholdende en magnet og en spole, så de kan lades op og ikke skal bruge batteri.

Det kan vi li'. Miljørigtigt, så vidt jeg kan tænke mig og vi løber ikke tør for strøm i løbet af en uges sommerlejr.

Men, men, men ... ved en samtale på MS' spejderledertræf i januar, så gjorde en anden leder mig opmærksom på flg.: Forestil dig et telt eller en sovesal fuld af ulveunger (små spejdere) - der næsten alle har sådan en lommelygte og så synes den skal genoplades hele tiden og derfor ryster og ryster og igen ryster deres lommelygter ... så er det ikke så smart længere.

- o O o -

Kom i tanke om det, da jeg læste dette indlæg hos Emme.

På DDS' hjemmeside faldt jeg over oplysningen om at det er Skovens dag søndag d. 7. maj. Og det er værd at markere når man er spejder - om ikke andet så sammen med sine venner, vovsen eller familien.

Du kan læse om Skovens dag her.

Mit arbejde mht. de ting jeg gennem spejderarbejdet er engageret i er ikke så direkte spejderrelateret i disse dage.

I de sene nattetimer til alt for sent om natten blev andagten til fredagaften forberedt. Jeg håber intentionerne i den vil træde igennem. Og det var bare en af tingene på min liste.

Som en del af BUS (MBUs børne- og ungdomsstyrelse) så er der pludselig mere at forberede sig på når man skal til årsmøde. De seneste år har det "kun" været spejderarbejdets medarbejdermøde og almindelig sætten sig ind i dagsorden og bilag.

Denne gang er det ligesom mere på den anden side af bordet. Men jeg glæder mig faktisk til at se nogen af de velkendte ansigter (med og uden uniform) og forhåbentlig får jeg også hilst på nogle af de mennesker der gemmer sig bag de nye ansigter.

På Verdens spejderbevægelsens hjemmeside kan du finde et bibliotek med deres seneste udgivelser.

Biblioteket er opdelt i "Ungdoms program" og "Voksen ressourcer og ledelse".

Jeg har endnu ikke haft tid til at dykke ned i titlerne men f.eks. er der titlerne "The Green Island" og "The RAP Toolbow". Sidst nævnte står for: The Renewed Approach to Programme Toolbox.

Forordet til begge titler, der hænger sammen, tegner meget lovende og det er klart læsning der skal vendes tilbage til.

Der er mange andre meget spændende og lovende titler. F.eks. "Scouting and Spiritual Development"

Så hermed er linket gemt ... og givet videre.

En gammel Lejrsportsmand har altid 3 smaa Poser med sig paa en Lejrtur - en til Te, en til Sukker og en til Salg og Peber. Og selvfølgelig er det nogle, han selv har lavet.
     Den slags Poser er det meget nyttigt at have i en Lejr - til Sygarn, Naale, Knapper, Neglesaks o.s.v., og man skal helst have nogle af forskellig Størrelse. Jeg har selv lavet mig et Par, som jeg bruger til mine Ekstrastøvler, og naar jeg lægger dem ned i min Rygsæk i disse, ssnavser de ikke mit rene Tøj til.

Fra Ulvebogen af Robert Baden-Powell, Gyldendal, 1930 (oversat af C. Lembcke)

Som thedrikker kan jeg kun give ham ret. Og det er godt med mænd, der kan sy.

I dag fik jeg luftet uniformen igen.

Var blevet inviteret til min datters ulveflok for at fortælle lidt om sommerens floklejr, hvor jeg er lejrchef.

Så mor trak i uniformen og deltog i begyndelsen af flokkens møde. Det er nogle dejlige ulveunger med mange skønne kommentarer.

Lejren og dens tema blev præsenteret og jeg skyndte mig videre til mit daglige besøg på hospitalet - jeg havde travlt for Tavi (min datters ulvenavn) skulle hentes igen en time efter - så havde jeg min uniform på ved ankomsten. Jeg må sige at folk kiggede en del mere på mig end de plejer.

Uniformen blev dog pakket ned efter ankomsten.

På lørdag skal uniformen dog frem igen. Det blevet tid for MBUs årsmøde og her skal de grønne og lilla farver vises frem.

Så oprandt dagen hvor det blev Skt. Georgs dag. Som der jo er skrevet en del om her på bloggen. (Se under tagget: "sktjoergen"). Men det er også dagen for en spejderoplevelse, luftning af spejderuniformen og tid til at skrive i denne blogs logbog.

Skrevet kl. 17.00 (Om tidsrummet d. 23/4-06 kl. 10-12)

Skt. Jørgens Gruppe fra Vanløse og Arresøtroppen fra Frederiksværk har hele denne weekend været på cowboyweekend på Egemosecenteret.

Her til formiddag var forældrene inviteteret til flaghejsning, Skt. Georgs ritual og information om lejre samt fælles frokost.

Så der var chance for både at være afsted som mor til en af ulveungerne og som lejrchef for den kommende sommerlejr for ulveunger.

Desværre skuffede vejret. Efter en lørdag med flot solskin var forventningerne nok for høje og påklædningen for optimistisk. Det blev en ret kold formiddag, men god alligevel.

Den cermoni lejren holdt blev med tre aflæggelser af løftet. Der blev både aflagt spejder-, ulve- og bæverløfte.

Vi forældre fik lov at se råoptagelserne til den cowboyfilm, som ulvene havde optaget i løbet af weekenden.

Manuskriptet var "Glamour" værdi i dramatik, følelser og forviklinger: Indianerprinsesse vokser op hos sheriffen, der i brandert afslører at han ikke er den  "rigtige" far, kidnapning tilbage til indianerstammen, et stort slag hvor mange dør, tilbage til landsbyen osv.

Og ligesom gennem Glamours mange års afsnit, blev visse af rollerne spillet af forskellige skuespillere. Hvad skal vi med amerikansk soup, når vi har MS-spejderne på Sjællands cowboyfilm?

Herefter blev det min svære opgave at at fortælle om floklejren til sommer og tage mod spørgsmål. Det jo svært at hamle om med højspændt westerndrama.

Familien Green var nød til at skære lidt af arrangementets slutning fra og vi kørte før frokosten.

Har du læst nogle af de seneste indlæg på denne blog, så er du næppe i tvivl om at det er Skt. Georges dag på søndag og at mange spejdere samles for at mindes spejderløftet.

Der er ikke nogle bestemte rammer for hvordan man mødes. Nogen gør det stemningsfuldt og mødes ved solnedgang. Nogle gør det ved buldrende bål.

I den lokale spejdergruppe jeg har haft og har min gang i, der tog vi Skt. Georges dag op for nogle år siden.
Vi begyndte med at det kun var lederne der mødtes og at vi mødtes hos en af lederne til morgenmad. På med uniformerne og tidligt op. Det var i den periode at Skt. Georges dag faldt på hverdage, så vi mødtes rigtig tidligt for at kunne nå videre på arbejde eller i skole.

Morgenmaden blev delt i hyggeligt samvær og inden vi tog hver til sit blev flaget hejst i haven og spejderløftet fremsagt i fællesskab.

Arrangementet har sidste år og i år så kunne udvides til at inkludere ulveunger og spejdere - og ulveungernes forældre.
Der er blevet holdt en weekend i forbindelse med den weekend hvor der er Skt. Georgs dag - og forældre er så med til at spise morgen mad og ser ulveunger, spejdere og ledere afsige spejderløftet sammen.

- o O o -

Andre idéer kan du finde på Google. F.eks. KFUM-spejdernes materiale fra 2005.

Lidt om symbolet Skt. George og dagen:

Beretningen om hans  (Skt. Georgs) dristige  Kamp med Dragen opfattede man som et Symbol paa det godes Sejr over det onde, og B-P. erklærede derfor at Skt. Georg skulde være Spejdernes forbillede.'
(...)
Det er Skt. Georgsdag den 23. April - den Dag er der hvert Aar Tusinder af Spejdertroppe over den ganske Jord, der holder Møde for at mindes deres Spejderløfte og sende Hilsener til Udenlandske spejderbrødre.

s. 94, i "B-P. Bogen om Baden-Poweel" af E. E. Reynolds, De Unges Forlag,  København 1950.

- o O o -

Læs mere om Skt. Georges dag her på KFUM-spejdernes hjemmeside.

Kunne jeg dog gribe dette så let som det lyder her:

Atter og atter har jeg haft noget kedeligt i Sigte, men naar jeg gik i Gang med det, saa blev Resultatetne meget bedre, end jeg havde tænkt.
    Dette er sket saa ofte, at jeg nu næsten byder en trist Udsigt velkommen, da jeg føler mig vis paa, at den vil vise sig meget bedre, end den lod ane ved første Blik.

(...) Vær ikke tilfreds med at forsvare dig og afværge det værste af det, du møder, men gaa paa med en fast Beslutning at ville besejre det og faa noget ud af det.

s. 24 og 25 i "Paa Ridderfærd" af Robert Baden-Powell, Gyldendalske Boghandel - Nordisk forlag, 1929.

Jeg vil prøve.

På søndag er det d. 23. april - også kaldet Skt. Georges (Jørgens) dag.

Det er en dag hvor spejdere traditionelt aflægger deres spejderløfte. Lidt mere om det i et senere indlæg.

Har du ikke allerede planer, så find sammen med nogle af dine spejdervenner og brug dagen til at være sammen og evt. aflægge spejderløftet.

Det kan gøres tidligt ved solopgang eller om aftenen ved solopgang. Det kan også gøres midt på dagen, men solop- og nedgang er meget stemningsfulde tidspunkter.

Flere idéer flg. i et senere indlæg.

I disse dage har vi en stor koncentration af flagdage.
Langfredag blæste det og der var rige muligheder for at se slappe flagliner og Dannebrog der hang halvanden meter fra flagstangen.

Brug af Dannebrog er ofte en lille del af den viden som spejdere tilegner sig - fordi flaget bruges på lejre.

Jeg har også lært de forskellige ting, der er at lære som lille spejder: Dannebrogs rette proportioner, at det ikke må røre jorden (så der kongen), at det hvide kors ikke må kunne ses når flaget er foldet sammen, hvornår det må hejses osv.

En fornuftig forklaring
Langt op i mine voksne år synes jeg at det "bare" var nogle ritualer - det med at det ikke må røre jorden og korset ikke må kunne ses. Og sådan gjorde vi bare.

Men nu er jeg jo blevet lidt klogere. Jorden må ikke røre jorden - fordi så bliver det snavset.
Det hvide kors må ikke være synligt når flaget er foldet sammen - fordi det hvide blivere lettere snavset og gulner, hvis det ligger i det fri.

Når der går politik i flaget
Her i vinter har Dannebrog også været på den politiske dagsorden. Det er så vidt jeg kan forstå forbudt at afbrænder andre landes flag, men en sådan regel findes ikke for Dannebrog. Det har et politisk parti så foreslået også skal gælde for Dannebrog.

Det pudsige er at anbefalingen når du skal skaffe dig af med Dannebrog er at du brænder det.

Det betyder selvfølgelig ikke at det anbefales at du stiller dig offentlig til skue, når du gør det. ;-)

- o O o -

Læs mere om flaget, flagdage, flagtider osv hos Danmarkssamfundet.

KFUM spejderene Roskildegruppe har en hjemmeside der er et besøg værd. Og gør dig selv den ulejlighed ikke bare at kigge på forsiden, emn at klikke dig rundt.

Hjemmesiden har et lækkert og professionelt design. Den er godt opbygget og jeg tror den kan gøre de forældre/børn der måtte søge efter en spejdergruppe på nettet interesseret, samtidig med at at den er informativ for dem der allerede kommer i gruppen. Den balancerer de to målgrupper rigtig godt.

Inspiration til forældrearbejde kan du også finde ved at se hvad de gør her.

Ved du hvor aktiviteten "Kimsleg" har sit navn fra?

Ruyard Kipling, der har skrevet "Junglebogen", som er grundlaget for ulvearbejdets fantasiramme, han har også skrevet en bog der hedder "Kim". Bogen Kim anbefaler B.P. i "Spejdderbogen" (Scouting for Boys) hvor der også er en kort genfortælling i begyndelsen af første kapitel.

Kims forældre dør. Hans tante tager sig af ham og han alle hans legekammerater er så kaldte indfødte (i dag vil vi vel kalde det etniske indere?!)

Kim rejser rundt i Indien og bliver opdraget af forskellige mennesker fra en gammel tiggerpræst til det irske regiment som hans fra tjente i.

Som en del af historien bliver det nødvendigt for Kim at lære at genkende forskellige ædelstene. I begyndelsen kender han kun nogle få og er ikke god til at beskrive dem, men han bliver trænet - også i andre genstande og bliver bedre og bedre til at huske detaljer.

Deraf navnet Kimsleg.

Kimslegens sigte i spejderarbejdet er at træne hjernen til at huske og beskrive det øjnene har set. Der er derfor vigtigt at det ikke bare bliver en aktivitet der skal fylde et hul i programmt ud, men at vi ser det som en mulighed for at ulvene og spejderne får trænet deres hukommelse og at vi gennem aktiviteten lærer dem forskellige huske"råd".

Mere om kimslegens fortræffeligheder i senere indlæg.

Uge 15'ens BP-citat:

... Noget lignende er Tilfældet med en veltalende Politiker. Med et godt Snakketøj kan han fange i et Træk en hel Skare maabende, undrende unge Fyre, som aldrig har gjort sig den Ulejlighed ogsaa at se den anden Side af det Spørgsmaal, han kører op med. De falder som modne Blommer i hans Skød og synger enten "Det røde Flag" eller "Dengang jeg drog af Sted" eftersom han prædiker rødglødende Kommunisme eller yderliggaaende Forsvarssag. Han hypnotiserer hele Skaren Men han kan ikke trække den Mand med sig, som ikke vil føres bort med mængden.
     Det er ikke blot TAlere, der fanger ikke-tænkende Tilhørere, ogsaa Skribenter er ude om det samme, og hvordan det nu er eller ikke er, naar man ser en Ting som sort paa hvidt, saa synes man den maa være rigtig.

Robert Baden-Powell fra bogen Paa Ridderfærd fra 1929

- o O o -

Jeg havde sat mig for at der skulle komme et BP-citat hver onsdag i en periode - og så glemmer jeg at vi har rundet en onsdag ... tsk, tsk, tsk.

... den Tropfører, der kun tænker paa, hvad han selv helst vil have og ikke paa, hvad Drengene ønsker, næppe har nogen Grund til Klage, hvis han ikke finder nogen Spejderbegejstring i sin Trop.

s. 38 i "Patruljesystemet" af Chr. Holt og Gunnar Ipsen,
Spejderforlaget 1948

 

Hvad kan man lave - udendørs når det regner?

I går nævnte jeg et citat om at byde regnen trods (egentlig noget malplaceret - for i går var det tørvejr og sol indimellem).
Ret beset bør man som hardcore spejder ikke lade sig kue af regnvejret. Men ofte lader vi vejret kue os alligevel - vi er blevet så bekvemmelige - på trods af at vi nok har bedre regntøj og sko end man havde for bare 50 år siden. Der er ikke noget forkert vejr - kun forkert tøj.

I maj sidste år besøgte jeg en lejr hvor man også bød regne trods - en meget inspirerende oplevelse (som også er nævnt her på bloggen).

På den mest våde lejr jeg har deltaget på - der var det os voksne - lederne - der klynkede over vejret. Ungerne var ligeglade - ja, de nærmest nød alle de muligeheder det gav. På lejren Ryekols meget kuperede terræn i den sandede jord, der lavede naturen sin egen legeplads - og den blev udnyttet. Dæmninger, broer og nye åløb blev lavet i mini-udgave. Som billedet ovenfor også viser. (Dog må det siges at hjælpe at temperaturen er noget højere end den er her i begyndelsen af april).

Så når det regner, så må vi ud og bruge de muligheder det giver. Men har du nogle bud på gode udendørs regnaktiviteter?

Vi lo imod Byger, der fejende fo'r
over Marker og Enge,
vi trodsede Blæsten og blanded vor Røst
i det syngende Kor
af Byge og Blæst over Skov, over Kyst
- vi landevejsfarende Drenge

Fra bogen "Skt. Georges Hær - digte i den grønne Bluse"
af Elith Olesen, Spejderforlaget 1946

 

Leger man med ild, kan man brænde sig ...
Brandsårene kaldes erfaring.

Fra en knallert ved et årsskifte

 

Der er god plads i en lejr; men der er een slags drenge, der ikke er plads til, og det er dem, der ikke vil gøre deres del af alle de små ting, der skal gøres i en lejr. Der er ikke plads for skulkeren eller kværulanten. Dem er der for resten i det hele taget ikke plads til i spejderbevægelsen, men mindst af alt i lejr.

Badel-Powells Spejderbog, 1954, s. 109

 

 

Efter en lidt surfning efter spejderhjemmesider, så har jeg i dag lyst til at anbefale et kig på Oles Torp Gruppe, KFUM-spejderne i Aalestrup.

Der flere interessante ting at se på: Spændende links, et forsøg på patruljedagbog på nettet, en smart måde at få viden om uniformen på (klik nederst til højre) og generel inspiration bare ved at tjekke forskellige ting ud.

I næste uge - uge 14 - og gældende fra søndag d. 2. april - har Rema 1000 tilbud på en fleece poncho, one size, i farverne offwhite, mørk sand eller rød - pris 50 kr. (OBS: Den hvide er nok ikke så velegnet til spejderbrug).

Hvorfor skriver hun nu om det? Får hun procenter hos Rema?

Nej, men står du og savner en bålkappe - og vil have en smart en med hals, lynlås og pæne kanter - så kan du købe dig til en. (Det er måske ikke helt den rette spejderånd - du lærer mere ved at lave den hele selv).

Dog - kan du så selv dekorere den med den gamle aktivitets- og lejrmærker, din gruppes logo, patruljens logo, et MS-logo og hvad din fantasi kan finde på.

• Du kan både lave udsmykningen i bedste applikationsstil ved at klippe stof ud i bogstaver eller forme og sy det på.
• Du kan købe særligt printpapir til strygeoverføring og printe logo'er, billeder eller lign. ud. De kan så styrges på et stykke stof (fleece smelter!!!) og så kan du sy det på.
• Du kan male med tekstiltusser på et gammelt lagen eller lign. og sy det på.

Idéen er hermed givet videre.

- o O o -

Se under ugen brochure på Remas hjemmeside - sikkert side 2. (I dag lørdag er det uge 13s brochure)

Ordforklaring: En bålkappe er en slags poncho eller et slag spejdere laver med forskellig udsmykning på. Dens hovedformål er at spejderen kan varme sig under den ved lejrbålet, men også at man kan se lidt festlig ud. Bålkappen kan også tjene som ekstre varme i soveposen på en kold lejre eller foldet sammen som hovedpude.

Inspireret af et blog indlæg jeg læste hos Stenstrop (som iøvrigt ikke har noget med spejder at gøre), så tænkte jeg at det kunne være interessant at høre hvad spejdere og spejderledere går rundt med i deres uniformslommer.

En kuglepen, en lille papirblok, "Lommespjed" eller "Arbejdstræet for ulve" eller "... for spejdere" er blandt de mere faste ting.

En hurtig gennemgang af det helt aktuelle indhold er endvidere:
En pakke tyggegummi med kirsebærsmag, en hårnål med en hvid similisten på, et A4-ark med program for MS-ledertræf januar 2006 ...

... og i den lille lomme på venstre ærme: en læbepomade, en elastik og en mini-slibesten.

Hmm ... gad vide om det afslører noget om mig?

- o O o -

I skrivende stund har ingen skrevet kommentarer på denne blog - gad vide om dette indlæg kan ændre på denne virkelighed? Måske er der ingen spejdere der bruger internettet ... ;-)

Du er i hvert fald velkommen til at bidrage.

Når man er vokset op som spejder i en gruppe der hedder Skt. Jørgens - så er der jo en risiko for at man bliver grebet af myten om selvsamme gut.

Jeg har fået en raptus med at samle på billeder af Skt. Jørgen og dragen ... og for nogle år siden endte det med at jeg fik lavet en tatovering på skulderen med PBs tegning af Skt. Jørgen som spejder, der kæmper mod dragen som forlæg - tatovøren tog sig selvfølgelig visse friheder - men er dog tro mod forlægget.

Skt. Jørgen symbolet her flere betydninger for mig. Alle min barn- og ungdoms spejderoplevelser, at jeg fik sat ord på min tro gennem min tid  spejdergruppe Skt. Jørgens, og symbolikken i sig selv (som har sammenfald med min barndoms yndlings vers fra bibelen ... Johannes Evangeliet kapitel 10, vers 11)

Så det er nok ikke sidste gang at du vil møde Skt. Jørgen på denne blog. Men jeg lover det bliver ikke i form af min bare skulder næste gang.

Et sted at få idéer til andagter og det religiøse element i spejderarbejdet er www.detmedgud.dk.

Hjemmesiden er lavet af bl.a. De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og Teologisk Pædagogisk Center.

Du kan finde inspiration og konkrete idéer: F.eks. en Shrek lejrgudstjeneste og du kan finde viden om Bibelen, kristendommen eller f.eks. om bøn pædagogisk set.

Alt i alt et anbefalelsesværdigt sted at dykke ned, hvis man savner inspiration og viden til det med Gud - også i spejderarbejdet.

"Klæder skaber nu engang ikke Folk, og man kan være lige god Spejder, selv om man ikke gaar i reglementeret Bluse og Hat," vil man sige. Ja, det er et særdeles bekvemt Ræsonnement for en ligegyldig Leder, som ikke gider eller kan forstaa, hvor meget den ensartede Paaklædning betyder for Drengenen selv og for deres Vilje og Evne til at faa alt det gode ud af Spejderbevægelsen, som denne har parat til dem. Dermed ikke sagt , at Paaklædningen betyder alt; men den betyder meget, og vi har ikke Ret til at forsømme noget som helst af det, der kan bidrage til, at Drengen saavel i sit Ydre som sit Indre naar det Maal, som spejderbevægelsen har sat ham."

Folke Bernadotte, "Drenge og Spejderliv", Gyldendal, 1946

Debatten om "uniform eller ej" er altså ikke ny. Hvad tænker du? Hvorfor er uniformen vigtig for spejderarbejdet - i 2006? Eller den fuldstændig yt?

I år holder Missionsforbundets spejdere en fælles lejr for storspejdere  og ulveunger i Jylland.
Lejren er opdelt i en troplejr for aldersgruppen 12-17 og en floklejr for aldersgruppen 6-11 år.

Vi skal være på Bogenholmlejren ved Ebeltoft Vig. På deres hjemmeside kan du finde mange nyttige ting. Kort over stedet, billeder fra lejrens interiør osv. Vi er spændt på at holde lejren her, da det er et nyt sted for at hold lejr. Men det ser skønt ud med vandet helt tæt på.

Lejren begynder søndag d. 2. og slutter fredag d. 7. juli.

For floklejren gælder flg.:
Ved tilmelding seneste 1. maj koster lejren 450 kr. Efter 1. maj koster lejren 550 kr. (Transport udgifter skal man selv dække).

Hvis du er MS' og vil vide mere, så spørg din lokale leder ... men du skulle gerne have modtaget en invitaion.

Eller mail dine spørgsmål til frugreen(at)hotmail(dot)com.

Jeg er generelt begyndt at arbejde mere i såkaldte mindmaps - eller mere konkret det der begynder med en masse gule selvklæbende sedler og et stort stykke pap. Sådanne stor stykker pap har jeg nogle stykker af hængende i mit kontor - og det afbildede er det der hænger ret frem i mit synsfelt ved skrivebordet.

Mindmappen til floklejrens 2006 ser indledende således ud:

Til det seneste stabsmøde har forsøgt mig med at bruge en kombination af gule sedler og lidt noter på pc'en til referatet, så nu er det spændende om jeg kan få et ordentlig referat ud af alle sedlerne. Men snart ved jeg at sedler kan sløjfes og overskueligheden vil blive tydligere.

Det er med til at gøre min arbejdsproces fysisk synlig - så jeg får mere fornemmelse af at jeg virkelig får noget fra hånden - også selvom det foregår inde i mit hoved ... altså ikke som fantasi, men som tanker, der ordnes ;-)

- - - opdatering d. 1. april 2006 - - -

Det er ikke en aprilsnar - referatet er endelig blevet færdigt. At bruge en mindmap som referatnoter er smart for mig på selve mødet - men når den så skal på skrift til andre ... det blev vist lidt rodet. Men referatet blev da færdigt, så stabsfolkene kan huske hvad vi har fået af idéer og aftalt at den enkelte tager sig af.

Noget af aftenens og formiddagens beskæftigelse har været at få logo (mærke) klar til denne sommers MS lejr og der er også brugt tid på at få invitationer klar til ulvelejr-delen. Det arbejde er nu vel overstået.

Næste opgave på afkrydsningslisten venter ...

Jeg er sikkert ikke den første der får denne idé, men hvorfor ikke lave sin patruljedagbog på en weblog?

Patruljedagbogens funktion er at skabe fællesskab omkring en fælles historie og identitet. Dog er tiden nok løbet lidt fra de spændende notesbøger med læderindbinding, udklip, fotos, tegninger tegnet med farveblyant og flotte dekorative overskrifter.

Nutidens spejdere er vant til Word og andre computerprogrammer - så hvorfor ikke bruge internettets muligheder for at have en patruljedagbog online?

Dynamik og liv
Bloggen kan også skabe en mere dynamisk og levende patruljedagbog, da de øvrige patruljemedlemmer kan kommentere beretningerne fra møder og ture. Bloggen kan forholdsvis nemt illustreres med billeder eller illustrationer og der kan laves links, der kan henvise til det man har oplevet eller lært.

Overvejelser
En patrulje der vil bruge weblog-formen til deres patruljedagbog skal gøre sig nogle overvejelser først.

Skal webloggen være offentlig eller kun for patruljens medlemmer? Altså skal alle mulige andre kunne læse den?
Webloggen kan gøres "privat" ved at oprette en weblog et sted der har mulighed for password - det kan man f.eks. her hos Smartlog. Det vil så kun være dem der har password der har adgang. Derved kan patruljen have sin dagbog for sig selv.
Patruljen kan også vælge at gøre dagbogen offentlig. Fordelen er at gruppens andre patruljer, og måske endda spejdere fra andre dele af landet, har mulighed for at følge med i patruljens liv. Patruljebloggen kan derved tjene som kontaktformidling til andre spejdere. Ulempen er at patruljen skal tænke sig noget mere om, når de skriver i patruljebloggen. De skal tænke på at det de skriver kan alle og enhver læse - og det kræver omtanke ikke at få hængt nogen ud eller skrive noget om andre som de måske ikke vil have nævnt.
En anden ulempe kan også være at man får uønskede eller ubehagelige kommentarer. Det leder hen til det næste spørgsmål.

Skal der være kommentarfunktion på webloggen?
Blogværktøjer har mulighed for at andre kan kommentere de enkelte blogindlæg - men der er også mulighed for at slå denne funktion fra. Nogle blogværktøjer giver mulighed for at skulle godkende kommentarer inden de bliver offentliggjort.

Husk at tænke sikkerhed
Uanset hvilken løsning patruljen måtte vælge, så er det vigtigt at det sker i samråd med en af lederne - og at spejderne samtidig får grundig information om sikkerhed på nettet. F.eks. kan man gøre det til en regel at man i patruljebloggen ikke nævner folks rigtige navne men konsekvent bruger spejdernavne (her er så en god mulighed for at genindføre spejdernavne, som vist ikke bliver brugt så meget mere).

Idéen er hermed givet videre. Men er den go'? Giv gerne din kommentar - f.eks. overvejelser jeg ikke har fået med.

Skulle der allerede eksistere nogle patruljeweblogs, så vil jeg gerne høre om dem.

Princippet bag en blog er ikke nyt for det fleste spejdere. Ikke så få spejdere har skrevet logbog, når de har været på hike, vandretur eller lejr.

Du skriver klokkeslet, dato og evt. sted. Derefter skriver man f.eks. observationer om vejret, lokaliteten og begivenheder der lige er sket.

I kategorien "logbogen" vil jeg fremover skrive om spejderoplevelse.

Jeg har fået det indfald at de indlæg jeg skriver der har med spejderliv og spejderarbejde at gøre skal have en blog for sig selv.

Min første blog hedder "Fru Greens gemak" og er en weblog med mange forskellige emner - indtil nu også spejderrelaterede.

Nu vil jeg prøve at skille spejderkategorien ud på sin egen blog - og dermed være mere målrettet.

- o O o -

Det var altså her - d. 20. marts - at denne blog begyndte sit liv på adressen spejderblog.smartlog.dk

Indlæggene der er før denne dato er skrevet på min Fru Greens Gemak blog. Undtagen de indlæg der har kategorien (tagget) "logbogen". De er skrevet efter d. 20. marts, men har den dato de omhandler.

"Vi er ikke sat i Verden for at gøre os selv, men for at gøre andre lykkelige.
Egoismen, saavel den individuelle som den nationale, har anstiftet flere Ulyker paa Jorden end noget andet, og derfor maa den bekæmpes med alle Midler. Og vi skal begynde med os selv."

Folke Bernadotte

- o O o -

Grev Folke Bernadotte kan du læse lidt om på Wikipedia. Hvad Wikipedia ikke nævner er hans engagement i den svenske spejderbevægelse.

Kilde: "Drenge og spejderliv" af Folke Bernadotte, Gyldendal, 1946.

Et link til en hjemmeside hvor du kan få idéer til et spejdermøde eller børnefødselsdagen:

www.sjovide.dk

(skrevet d. 8. april 2006)

Denne dag var jeg afsted i uniform. Der var stabsmøde i Odense hvor floklejrstabens 7 ledere skulle mødes og få flere detaljer på plads om lejren. Samtidig mødtes også troplejrstaben - vi skal holde lejr på samme sted og tid.

Desværre må det konstateres at vi mangler både en lejr"præst" til den yngste aldersgruppe og vi mangler en køkkenchef.

Men det blev et møde med mange gode idéer ... og jeg ser frem til hvordan vi får ført dem ud i livet i uge 27.

Denne tekst er en artikel der er blevet bragt i Missionsforbundets blad "Magasinet", nr. 28, februar 2006. Forfatteren er Fru Green

_ _ _

Ind imellem møder de lokale spejderledere i MS (Missionsforbundets Spejdere) menighedsfolk der sætter spørgsmålstegn ved spejderarbejdets værdi. Kan det betale sig? Er det egentlig forkyndende børnearbejde? 

Et af spejderarbejdets kendte symboler er liljen. Den skal minde spejderne - og nu også dig der læser dette - om spejderløftes tre dele:

• Ansvaret over for Gud
• Ansvaret over for andre
• Ansvaret over for sig selv

Nu er det jo ikke sikkert du kender spejderløftet (jeg kan afslører at det er det heller ikke alle spejdereledere der kan), men det lyder således:

"Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hverdag gøre noget for at glæde andre."
Spejderloven indeholder elementer fra spejderløftet og andre ting, der relaterer til ansvaret over for Gud, andre eller sig selv. "Andre" gennem f.eks. at respektere dem, være hjælpsom, passe på naturen og "sig selv" ved at finde sin egen mening.

De tre flige i spejderliljen er kerneværdierne og de står i direkte sammenligning med "det dobbelte kærlighedsbud":

'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.'

(Lukasevangeliet, kap. 10, vers 27) 

Som noget helt fantastisk, så bliver "det dobbelte kærlighedsbud" lagt ned i alle de ulve og spejdere, som spejdergrupperne har fat i - hvis altså spejderarbejdet er tro mod de værdier.

Spejderarbejdet er ikke altid så direkte i sin forkyndelse som andet børnearbejde - og vi kan helt sikkert blive bedre til den side - men hvis spejdergruppen lader sit arbejde gennemsyre af spejderløftet og "det dobbelte kærlighedsbud", så bliver mange "aktiviteter" mere en bare aktiviteter - det bliver forkyndelse. Ikke bare med ord, men i handling - og med en plads til at møde det enkelte barn - for lederne og børnene lover at respektere andre og finde sin egen mening. Dermed bliver udfordringen til en mere traditionel forkyndelsestankegang - at respektere det enkelte barns mening om budskabet - også hvis de ikke vil tro på det.

Så på spørgsmålet om spejderarbejdet er forkyndende og kan betale sig, så er mit svar et stort JA. Spejderarbejdet har muligheden for at række uden for kirkens egne rækker, muligheden for at nå nogle børn, der ikke finder interesse i andre af MBUs brede vifte af forskellige gode tilbud og muligheden for at rumme dem Gud elsker - også før de er blevet forandret.
Det tror jeg er grund nok til at give spejderarbejdet en plads i menigheden - og en god grund til at huske det i forbøn (ligesom MBUs øvrige arbejde).

Læste flg. afsnit i en bog i toget i dag. Det har jo ny aktualitet i disse tider.

At gøre grin med folk, at spille dem puds, eller hvad man skal kalde det, er altsammen udmærket, men det er med det som med at tegne karrikaturer: Det morer kunstneren og dem, der ser til, men ofret bliver ofte fornærmet.

Under den forudsætning, at man træffer sine forholdsregler derimod, giver den form for spøg et sundt afløb for det ungdommelige overskud af livsglæde. Vanskeligheden er bare, at dette overskud af livsglæde ikke kender grænser, går over stregen og overdriver, så det udarter sig til bissestreger, hvilket er meget uheldigt.

Baden-Powell i sin selvbiografi "I livets skole"

Kilde: "I livets skole" af Lord Baden-Powell, i dansk oversættelse af adjunkt Svend Ranvig, 1957.

Så kom Eventyret om BP af E. Th. Bjørn med posten.

Jeg bestilte bogen hos Kroning Int. Aktivarboghandel efter midnat d. 18. og den ankom i går d. 19. januar med posten. Absolut hurtig levering.

Så det var endnu en bog til samlingen af bøger om spejder og Baden-Powell.

Den ternede forside siger nok mest Gilwell'er noget (eller dem der går op af stolte Gilwell'er - hvilket er min situation - men snart skal det være).

Denne bog har til forskel for de andre jeg har en dansk forfatter og derfor bliver relevante danske BP-oplevelser fortalt.

Her er mange sjove beretninger:
"De danske Spejdere var umaadelig populære under denne Jamboree og vandt fortjent Opmærksomhed for  deres fortræffelige Gymnastikopvisning, hvor 1300 Drenge uden Betænkning lagde sig ned i Mudderet, da en af Øvelserne krævede det."

Gad vide om det er der spejderlivet har fået ry for at være noget med blåfrosne knæ og mudder?

---

Jeg kan iøvrigt gøre opmærksom på de links jeg har til antikvariske boghandler ude til højre. Dem der er ved navnsnævnelse kan jeg anbefale.

Indlægget er oprindelig skrevet på Fru Greens gemak.

Andet sted i bloglandet - på Mifan.dk - skriver Charly Jensen om hensynsløshed ... det tændte et endnu ikke skrevet og indebrændt blogindlæg i mig ... hvilket kommentarerne på hans indlæg også har fået glæde? af. Læs endelig videre der.

Jeg kunne skrive langt og længe om det, som jeg dramatisk vil kalde hensynsløshedens tidsalder, men jeg vælger igen at tage spejderlivets vinkel (for at holde mit eneste nytårsforsæt i hævd).

Da hensynsfuldhed blev hevet ud af spejderarbejdet
Spejderloven af i dag lyder:

En spejder
- lytter til Guds ord 
- er hjælpsom
- respekterer andre
- værner naturen
- er til at stole på
- tager medansvar
- finder sin egen mening

(Jeg skal måske lige nævne at det er spejderloven som Missionsforbundets Spejdere - det korps jeg er en del af - og KFUM Spejderne benytter).

Men før dette lød den således:

Som spejdere vil vi gøre vores bedste for
at lytte til Guds ord
at være hensynsfulde og hjælpsomme
at værne naturen
at være til at stole på
at tage medansvar i hjem, menighed og samfund
at lytte til andres mening og selv tage standpunkt

Jeg ved det desværre ikke (der kan jo være en god forklaring), men jeg undres stadig.

Måske har man syntes at hensynsfuld og hjælpsom kom ud på et - at det var to ord for samme ting.

Men slår du op i Politikens synonymordbog, så står der ikke hjælpsom under "hensynsfuld" og vice versa. Det er altså ikke synonyme ord.

"Hensynsfuld" i nudanskordbog er at være betænksom, nænsom.
Under "hjælpsom" står der tjenstvillig.
Det er i min begrebsverden to forskellige vinkler. Begge gode vinkler for en spejder (og alle andre for den sags skyld) - så hvorfor er det ikke bevaret?

Find din EGEN mening
Den samme hensynsfuldhed mangler også når man fjernede  "at lytte til andres mening" ... i disse individualistiske tider, så er det blevet vigtigst at finde sin EGEN mening - at lytte til andres ... det behøver vi ikke nævne mere ... men hvorfor?

Måske fordi man synes det er en selvfølge at man skal lytte til andre? Det virker bare ikke sådan.

Det virker også som glemt at du bedst lære din egen mening at kende gennem at lytte til andre og være i dialog med dem.

Jeg tror det er vigtigt at vi husker at vi ikke BARE skal finde vores egen mening, men at vi også skal lytte til andres. Og i disse tider, så kan nogle ord på vejen om god tone i debat og dialog nok være på sin plads. (Dem vil jeg ikke bevæge mig ud i her.)

Skal vi da have hensynsbetændelse?
Jeg er stødt på dette begreb i min omgangskreds. Og jeg kan sagtens følge det. Jeg har vist endda selv brugt det i ny og næ. For kan vi ikke blive så hensynsfulde at det står i vejen for den gode dialog og for at komme nogen vegne i mange af livets sammenhæng?

Men så må jeg spørge mig selv og dig: Hvad er hensynsfuldhed?
Er det hensynsfuldt ikke at sige hvad man mener?
Eller er det hensynsfuldt at sige hvad man mener, dog på en respektfuld måde, der ikke nedgøre eller stempler ens modpart?

Jeg mener det sidste ... og må samtidig erkende atdet er svært. Det kræver meget selverkendelse, øvelse og atter øvelse at nå der til, hvor man kan sige hvad man mener uden at påklistre andre et stempel, en fordom eller nedgøre deres synspunkter.

Jeg er ikke nået der til endnu.

Og jeg kan overveje om jeg gider blive ved med at være hensynsfuld over for andre ... når de ikke er hensynsfulde over for mig.
Men som den gamle BP har nævnt i Scouting for Boys: "... det regnes kun for en god gerning, hvis du ikke får belønning for det."

Så jeg vil blive ved med at være hensynsfuld ... og brokke mig over de hensynsløse i denne blog (bare en gang i mellem).

Kilde: Baden-Powells Spejderbog (Scouting for Boys), 1954, s. 15.

Oprindelig skrevet på Fru Greens gemak 

_ _ _

På Kristelig Dagblads hjemmeside er der i dag en artikel om hvordan religiøse figurer bliver brugt på tøj. En design duo har valgt at bruge Grundtvig. Afslutningen på artiklen lyder således:
 
Der er flere trøjer med Grundtvig-citater på vej, men i øjeblikket læser de to kollegaer i spejdersangbøger. Og de bliver begejstrede.
 
- Det er sange skrevet til fællesskab og ind i en tid med værdier, som stod fast, og som mennesker havde mod til at kæmpe for. I en tid, hvor det individuelle bliver hyldet, er vi tiltrukket af mennesker, som viser modet og viljen til at være i et fællesskab, siger Ann-Christine Rørvang.
 
Fra artikel på nettet i Kristeligt Dagblad i dag.
 
Jeg ved jo af erfaring at vi ikke er så gode til at finde spejdersangbogen frem og bruge den. Måske skal vi (i spejderbevægelsen) lytte efter når der er folk udefra som pludselig kan se værdien i vores arbejde.
 
Det selvsamme fællesskab ser jeg forsvinde lidt ud af spejderarbejdet. Ikke at det er forsvundet helt, men i små dryp kan jeg se hvordan vi har ændret ritualer og måder at gøre ting på, så de faktisk er blevet tilpasset det meget individulistiske.

Så det er værd at huske de tre områder i spejderløftet:
- ansvaret over for Gud
- ansvaret over for dig selv
- ansvaret over for andre.

Sidst nævnte indebærer at tage medansvar i fællesskabet. At tage del i det. værne om det, sørge for at spejderarbejdet bliver ved med at være et sted hvor børn kan finde en plads ... også selvom de falder lidt uden for i andre sammenhænge. At børnene lære at respektere dem der er anderledes, ikke at tage del i drilleri eller mobning. Ja, at de tværtimod lærer at sige fra over for den type uretfæridghed.

Det var de idealistiske tanker på morgenkvisten. Jeg vil således opvarmet vende tilbage til min opgave (gid tastearbejdet flød lige så smertefrit med den).

Tidlig lørdag morgen tog jeg fra København med Søborglejren i Børkop som mål. Undervejs samlede jeg Rikke op.

Rikke og jeg var som spejderrødder inviteret til Grindsted og Odenses "sommer"lejr. Som et forsøg har de holdt den i forbindelse med Kristi himmelfarts-ferien. Så "Rådets Road Race" som vi kalder det var "on the road". 

Hele vejen over Sjælland og Fyn var det solskin fra en blå himmel med store skyer.

Da vi nærmer os Lillebælt og kan se Jyllands kyst er det dét "mørke" Jylland vi møder. Himlen over Jylland er kulsort. Sorte og grå skyer i voldsomme formationer hænger over Jylland med glimtvise lyn.

Vi er ikke kommet langt over den nye Lillebæltsbro før det begynder at dryppe og da vi kører fra ved Fredericia begynder regnen. Hele vejen fra Fredericia til Søborglejren i Børkop er der heftig regn og bilens vinduesviskere får sin sag for.

Det stilner dog af som vi kører af de små snørklede veje til lejren.Vi bliver modtaget af to ledere fra Grindsted. De kan fortælle at de har haft gevaldigt tordenvejr og sikringerne til sovesalene sprang. Terrænet er også præget af den megen regn.

Efter bibeltimen er en af dagens aktiviteter madlavning over bål. Dagens tema var Ghana og maden der skal laves er inspireret af ghanesisk mad. Men som vi skal til at i gang, så begynder det at regne. Efter 10 minutters ventetid bliver det besluttet at der skal laves mad over bål - regn eller ikke regn. 

Det var inspirerende at se ukueligheden hos ledere og børn. Bålene var tændt og nu stod børn som voksne og holdt presseninger over bålene, så den heftige regn ikke ville slukke dem. Under pressenningerne blev der svitset løg, kød og tilsat øvrige ingredienser. Varmen under presseningerne var så kraftig at regnvandet på pressenningerne begyndte at dampe.

Gnisten og humøret var højt og maden blev færdig og kunne nydes -  i tørvejr. Meget inspirerende oplevelse.

Resten af dagen bød på meget varierende vejr. Sol og gentagne regnbyger. Vandpytterne og mudderplamagerne voksede - det samme gjorde møget på ungernes regntøj.

Men sidst på dagen blev vejret flot - det var dog koldt, så det udendørs lejrbål var også en kold omgang. I sær for forældrene der var kommet for at hente deres børn. De var ikke særlig fornuftigt klædt på.

Det var blev en rar dag med gode samtaler, hyggeligt samvær og masser af regn. Så da dagen var slut var der en særlig glæde ved at skrue godt op for varmen i bilen og vide at man kunne have glæde af den de næste 2-3 timer hjem til København.

I dag kom postbudet med min pakke fra Bogtikken (et ganske udemærket antikvariat på nettet).

I dag var høsten bl.a. en bog af Folke Bernadotte, der hedder "Drenge og Spejderliv". Sidste uges høst var bl.a. "Ulvebogen" af Baden-Powell selv og en biografi og BP af W. Hillcourt.

I dag har man forenklet (- måske forsimplet) den og kalder det "hver dag gøre noget for at glæde andre". Den gamle ulvelov lægger mere op til at ulvene skal tage små skridt.