Smartlog v3 » Fra en spejders notesblog » Det dobbelte kærlighedsbud - eller spejderløftet?!
Opret egen blog | Næste blog »

Fra en spejders notesblog

"Prøv at lege dig gennem livets skole"

Det dobbelte kærlighedsbud - eller spejderløftet?!

10. Mar 2006 08:50, N. Green

Denne tekst er en artikel der er blevet bragt i Missionsforbundets blad "Magasinet", nr. 28, februar 2006. Forfatteren er Fru Green

_ _ _

Ind imellem møder de lokale spejderledere i MS (Missionsforbundets Spejdere) menighedsfolk der sætter spørgsmålstegn ved spejderarbejdets værdi. Kan det betale sig? Er det egentlig forkyndende børnearbejde? 

Et af spejderarbejdets kendte symboler er liljen. Den skal minde spejderne - og nu også dig der læser dette - om spejderløftes tre dele:

  • Ansvaret over for Gud
  • Ansvaret over for andre
  • Ansvaret over for sig selv

Nu er det jo ikke sikkert du kender spejderløftet (jeg kan afslører at det er det heller ikke alle spejdereledere der kan), men det lyder således:

"Jeg lover at gøre mit bedste for at lytte til Guds ord, holde spejderloven og hverdag gøre noget for at glæde andre."
Spejderloven indeholder elementer fra spejderløftet og andre ting, der relaterer til ansvaret over for Gud, andre eller sig selv. "Andre" gennem f.eks. at respektere dem, være hjælpsom, passe på naturen og "sig selv" ved at finde sin egen mening.

Spejderliljen og noget af dens symbolik

De tre flige i spejderliljen er kerneværdierne og de står i direkte sammenligning med "det dobbelte kærlighedsbud":

'Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele din styrke og af hele dit sind, og din næste som dig selv.'

(Lukasevangeliet, kap. 10, vers 27) 

Som noget helt fantastisk, så bliver "det dobbelte kærlighedsbud" lagt ned i alle de ulve og spejdere, som spejdergrupperne har fat i - hvis altså spejderarbejdet er tro mod de værdier.

Spejderarbejdet er ikke altid så direkte i sin forkyndelse som andet børnearbejde - og vi kan helt sikkert blive bedre til den side - men hvis spejdergruppen lader sit arbejde gennemsyre af spejderløftet og "det dobbelte kærlighedsbud", så bliver mange "aktiviteter" mere en bare aktiviteter - det bliver forkyndelse. Ikke bare med ord, men i handling - og med en plads til at møde det enkelte barn - for lederne og børnene lover at respektere andre og finde sin egen mening. Dermed bliver udfordringen til en mere traditionel forkyndelsestankegang - at respektere det enkelte barns mening om budskabet - også hvis de ikke vil tro på det.

Så på spørgsmålet om spejderarbejdet er forkyndende og kan betale sig, så er mit svar et stort JA. Spejderarbejdet har muligheden for at række uden for kirkens egne rækker, muligheden for at nå nogle børn, der ikke finder interesse i andre af MBUs brede vifte af forskellige gode tilbud og muligheden for at rumme dem Gud elsker - også før de er blevet forandret.
Det tror jeg er grund nok til at give spejderarbejdet en plads i menigheden - og en god grund til at huske det i forbøn (ligesom MBUs øvrige arbejde).

Kommentarer

  1. Indlægget: "Tanke knyttet til spejderloven" d. 28. april 2008
    28. Apr 2008 13:30
    1

    [... før bragt et indlæg her på spejderbloggen om "Det dobbelt kærlighedsbud og spejderloven" og koblingen mellem spejderloven og det dobbeltkærlighedsbud var det jeg kom til at tænke på da jeg læste i Margareta Melins bog "Vær den du er" ... ]

Links til dette indlæg

  1. http://www.google.dk/search?hl=da&sa=X&oi=spell&resnum=0&... ( 2. May 2007)
  2. http://www.google.dk/search?hl=da&sa=X&oi=spell&resnum=0&... ( 2. May 2007)

Et BP citat

"Læg mærke til, at der er en meget vigtig form for høflighed, som alt for ofte bliver glemt, men som en rigtig spejder aldrig glemmer, og det er at takke for alt, hvad du modtager. En gave er ikke din, før du har sagt tak for den!"
Baden-Powells spejderbog (Scouting for boys), Det Danske Spejderkorps 1954.

Nyttigt læsestof

Er du spejder og blogger?

Måske ikke kun om spejder, men dog lidt – så send mig et link til din blog. Mailadressen står oppe under profilbilledet.

Søg på spejderbloggen


Lidt af hvert

Tags

Arkiv