Smartlog v3 » Fra en spejders notesblog » Hvorfor skal vi altid spise?
Opret egen blog | Næste blog »

Fra en spejders notesblog

"Prøv at lege dig gennem livets skole"

Hvorfor skal vi altid spise?

14. May 2007 08:46, N. Green

  

En tanke der er slået mig for nylig er den ændring, der sket i forhold til vores madvaner.

Og de er også sket i vores spejderarbejde.

Når jeg tænker tilbage til min ulve- og spejdertid før jeg blev leder, så fik vi stort set aldrig saft og kage. Det var noget man fik ved helt særlige arrangementer. Og i min storspejdertid drak vi som regel the og når vi lså havde patruljeråd, så skiftedes vi til at have kage eller slik med. Men det var noget vi som patrulje selv gjorde. Det var ikke lederne der fodrede os af med de søde sager.

I dag får de i flere af de spejdergrupper jeg kender til saft og kage/kiks på hvert eneste møde.

Som leder tænker man måske at et glas saft og en kiks sker skader ikke - men hvis vi i alle sammenhænge tænker at det sker der ikke noget ved, så bliver det pludselig til mange glas saft og meget kage.

Den løftede pegefinger er også rettet mod mig selv. Jeg har selv taget vanen med til spejdermøder for store spejdere, som jeg har stået for. Jeg er ikke bedre selv.

Derfor har jeg spurgt mig selv hvorfor. Og nu spørger jeg dig:

  • – Hvorfor skal man altid servere saft og kage/kiks i forbindelse med et ulvemøde?
  • – Kan man virkelig ikke være sammen i 1½ time uden at der skal serveres noget?
  • – Skal der noget spiseligt til for at vi kan hygge os?
  • – Er vores program så kedeligt at vi kun kan lukke munden på ungerne og få ro ved at putte søde sager i dem?

Flere og flere børn og unge døjer med vægten - og det er faktisk ikke den bedste hjælp til deres velbefindende at vi hver uge lige giver dem to glas saft og en stor håndfuld kage eller kiks.

Og så bidrager vi groft sagt bare til flere fede børn.
"Gå til spejder og blive fyldt med tomme kalorier" er ikke just det slogan, som klinger samfundsnyttigt og sundt.

Så min opfordring er: Prøv at holde møder uden at servere noget og hvis I gør det, så lad det være f.eks. vand, gulerodsstave eller æblebåde.
Det er ikke så slemt at have nogle sunde idealer.

 

Et BP citat

"Læg mærke til, at der er en meget vigtig form for høflighed, som alt for ofte bliver glemt, men som en rigtig spejder aldrig glemmer, og det er at takke for alt, hvad du modtager. En gave er ikke din, før du har sagt tak for den!"
Baden-Powells spejderbog (Scouting for boys), Det Danske Spejderkorps 1954.

Nyttigt læsestof

Er du spejder og blogger?

Måske ikke kun om spejder, men dog lidt – så send mig et link til din blog. Mailadressen står oppe under profilbilledet.

Søg på spejderbloggen


Lidt af hvert

Tags

Arkiv