Klimacamp på Højbro Plads
I forbindelse med Klimatopmødet i København, så er der lavet en særlig spejderlejr på Højbro Plads. Det er DDS'erne der står bag og jeg vil anbefale dig at kigge forbi, hvis du har tid eller kommer til København. Jeg håber selv at få kigget forbi - hvis det lykkes, så kommer der nok en stemningsberetning her på bloggen.
Der er også aktiviteter om aftenen, så for københavnske spejderpatruljer er der gode muligheder for at henlægge patruljemødet til klimacampen.
Du kan læse mere om klimacamp'en her.
Du kan følge klimacampens blog her.
BP bibliotek
Hos en anden spejderblogger er jeg faldet over dette link til Baden-Powell Library.
Hvis man ikke lige som jeg har investeret i antikvariske udgaver af BP's litteratur, så har man mulighed for at læse noget af det han har skrevet på nettet.
En fast læser af denne blog vil vide at jeg er begejstret for at læse BP' egen litteratur om spejderbevægelsen og jeg kan kun anbefale at du læser det som BP selv har skrevet. Det giver en dybere forståelse af hvad tankerne bag spejderbevægelsens opstart har været og hvad værdierne er.
Go' fornøjelse
Adventstage i kulsøpionering
Her kan du se en god idé til en kulsøpionerings aktivitet, der kan laves i november/december, som er mulig at lave indendøre og overkommelig.
Hurra Hurra – ny spejderblog. Har du også en?
I dag fik jeg tjekket min frugreen-mail og der lå sørme en mail med et link til en ny spejderblog. Det er bare fedt, så det måtte jeg bare lige nævne og så skynde mig at tilføje endnu et link til den stadig lille samling af spejderblogs og
spejdere der blogger. Du kan se den ny blog på peder7viby.wordpress.com
Har du en blog, hvor du indimellem eller vær gang skriver om spejderliv, så send mig en mail med dit link.
Send dit link på frugreen[a]hotmail.com eller skriv en kommentar til dette indlæg.
En måde at bruge en weblog på
En måde at bruge blogging på som spejder: Opdatering til forældre og andre interesserede fra en spejderlejr. Se her.
En spejderleder surfer
Som en afrunding på denne dag har jeg surfet lidt efter andre der blogger om spejder.
Jeg faldt over dette indlæg hos Kims Blogout. Han sætter spørgsmålstegn ved patruljesystemet - interessante tanker. Om jeg er enig kan jeg ikke sige, men det er altid godt at tænke over om gamle vaner stadig er gode vaner eller der er noget, der skal ændres. Så klik endelig videre og lyt til en andens mening ... og find ud af hvad du selv tænker.
Aftenen er gået med forskellige forberedelser til spejderrådsmødet jeg skal afsted til på fredag. Igen skal Missionsforbundets spejdere mødes i Odense og vi skal bl.a. arbejde videre med vores handlingsplan for de kommende år.
Den gode gerning - ren galskab?
Spejderbevægelsen har, efter min mening, gennem en del år kæmpet med at gode gerninger og andre af vores værdier er blevet betragtet som yt.
At gøre en god gerning for andre er nærmest naivt. Og vi skal endelig ikke vise hensyn og hvad der ellers følger med disse værdier.
Dette syn på den gode gerning ser jeg så anvendt i den nye kampagne, der løber fra 26. februar til 26. april. Kampagnen bliver kaldt "Go' galskab" og ud over at det laver et twist på et velkendt ord, så vælger den også et forsøg på at afvæbne modstanden mod det gode og taknmeligheden ved at være ironisk og kalde det gode for galskab.
Det er ikke et initiativ som har rod i spejderarbedet, men det er forhåbentlig velkendt for spejdere at gøre en god gerning og at takke for den hjælp man selv får.
Go' galskab er et rigtig godt initiativ, men ... og jeg har et lille "men". Hvorfor skal der blandes en konkurrence ind i det?
Jeg ved godt at det er med til at lokke folk til at bidrage, men det giver mig en bismag.
Måske fordi jeg har flg. citater øverst i hukommelsen:
Baden-Powell spejderbog (Scouting for boys),
Det Danske Spejderkorps 1954
Og så kan det godt være at jeg vender tingene på hovedet, men ved at benytte Go' galskabs mulighed for at sende en hilsen og derigennem at takke en person, så er man jo næsten med til at gøre en god gerning selv.
Og her kommer problemet med konkurrencen så. Jeg vil ty til endnu et citat fra samme bog af Baden-Powell for jeg kan ikke sige det bedre selv:
"... og det regnes kun for en god gerning, hvis du ikke får belønning derfor."
Men det til trods, så er Go' galskab en god opfordring - gør det til en go' vane.
Nytår på mere end én måde
Godt Nytår.
Det er sjovt med nytårsaften. På den ene side er det overgangen fra noget gammelt til noget nyt - og alligevel er det en aften som alle andre.
Samtidig er det denne gang indgangen til spejderbevægelsens 100-års jubilæum. I 1907 begyndte det første spejderarbejde i England. I dag er det stadig en verdensomspændende bevægelse.
Bevægelse - eller aktivitet - er der ikke meget af på min spejderblog for tiden.
Det skyldes bl.a. tre ting:
- At Missionsforbundets Spejdere har ledertræf om 8 dage og det kræver en del forbredelser.
- At MBU er ved at få etableret sin nye hjemmeside og der skal jo også produceres nogle tekster om spejderarbejdet til den hjemmeside.
- Og at jeg har fået et førstehåndsindtryk af hvorfor en stor del med fuldtidsarbejde ikke synes de magter at gå ind i et frivilligt arbejde. Jeg er i praktik i øjeblikket og det er hårdt at få det hele til at passe sammen. Respekt for familier, hvor begge arbejder og alligvel finder lidt tid til en frivillig indsats.
Så indlæg bliver det ikke så meget til. Men forhåbentlig bliver jeg så inspireret af ledertræffet at jeg ikke kan holde mig fra tasterne.
I stedet vil jeg i dette indlæg anbefale dig at læse en anden weblog, der i øjeblikket skriver om spejder - nemlig Kolinds weblog og de to indlæg om hhv. spejderjubilæum og hvad spejderarbejdet er. Det er anbefalelsesværdigt.
Der er så fuld af sjov
Det var ikke i spejdersammenhæng, men blot famililen, der var sammen i skoven og gå en tur.
Turen gik til Bøndernes Hegn og Aldershvile skov og her faldt jeg over en pjece, der fortæller om forskellige muligheder i Hareskoven.
Der er steder hvor det er tilladt at klatre i træerne, steder med gyngereb, skovtunnel, tovbroer og bålsteder.
Vi havde lidt problemer med at finde det, der hvor vi var - Fru Green havde lidt svært ved at læse kortet - det er ikke godt at tro vi begyndte ved en forkert parkeringsplads på kortet ;-)
Vi er dog enige om at vi gerne vil afsted til andre dele af Hareskoven og finde de forskellige muligheder.
Hareskoven udmærker sig ved også at kunne nås vha. S-Tog både Hareskoven st. og Skovbrynet giver hurtig adgang til skoven.
PDF-udgaven af pjecen kan findes her på Skov og naturs hjemmeside.
Links tilføjet under blogroll m.m.
I går fik jeg tid til at surfe lidt og tilføjede nogle links ude i højre spalte.
Jeg fik googlet lidt spejderblogs, men det er stadig lidt tyndt her i det danske. Jeg fandt dog et par stykker med en spejderkategori og de står nævnt under spejderblogroll.
Og så har er Spejdersport begyndt at blogge og det bliver da spændende at se hvad det udvikler sig til. Spejdersports blog finder ud også under spejderblogroll.
Til sidst faldt jeg også over et andet interessant blogtiltag hos De Grønne pigespejdere. De afholder landslejr til næste år som hedder Liv 07. Liv har en blog - jeg går ud fra at Liv er en fiktiv pige - bloggen har heller ikke noget kommentarfelt, men er pigen Livs beretninger, der kan fungere som appetitvækker til lejren.
Julemærkemarchen 2006
Så er der kommet brochurer ud om Julemærkemarchen 2006.

Du kan læse mere om julemærkemarchen på deres hjemmeside. Klik på ovenstående link.
Julemærkemarchen er en god mulighed for at komme ud at gå og samtidig støtte et godt formål.
Man kan melde sig til og betale forlods og vælge om man vil have en medalje eller et diplom, når man har været ude at gå.
Man kan også møde op på selve dagen.
Det er muligt at melde sig til som hold eller som enkeltperson.
Men som skrevet: Læs mere på deres hjemmeside.
For nogle år tilbage, da jeg var leder i det daglige i Skt. Jørgens Trop, så gik vi julemærkemarch. Bl.a. var vi ude at gå march, søndag d. 5. december 1998 (eller var det 1999), to dage efter orkanen og det var faktisk en særlig tur, for vi måtte løfte en medbragt barnevogn med indhold over væltede træer på ruten.
De sidste par år har jeg gået Julemærkemarch mere privat. Den yngste datter og jeg har gået 5 km og det har været en rigtig hyggelig tur.
Vi skal også ud at gå den i år.
Tænkedag på Google?
En opfordring
En bekendt gennem spejderarbejdet har sendt en mail med følgende link til mig.
På Google er markeres særlige dage med et særligt Google logo. Der er en "underskriftindsamling", der opfordre Google til at lave et sådant særligt logo d. 22. februar.
Den 22. februar er såkaldt "tænkedag" i spejderbevægelsen. Det var både Baden-Powells og hans kones fødselsdag.
Tænkedag (Thinkingday) er en dag hvor man særligt beskæftiger sig med spejdere i andre lande.
Ved at klikke på dette link bliver du sendt videre til underskriftindsamlingen.
Så min opfordring er: Er du spejder og synes dette er en god idé så klik dig straks videre.
-o0o-
Kilde: Nogle af ovenstående oplysninger er fundet i "Spejderliv", Spejderforlaaget, 1980.
Fotoserier fra FDFs lejr
I skrivende stund er det muligt at finde nogle fotoserier fra FDFs sommerlejr på JPs forside ude til højre. (d. 20. august 2006: Det er ikke muligt længere.)
Det er meget inpirerende at se nogle af billederne.
En af serierne hedder "Ingen hellige køre" og billeder af de forskellige gudstjenester og andagter, der er blevet holdt. Det er tydeligt at man har forsøgt at gå alternative veje - og så viser billederne en kontrast - ændret og mere moderne til, men alligevel præster i præstekjole. Og det fik mig til at tænke: Hvorfor er præstekjolen så vigtig og kunne den evt. ikke også trænge til en modernisering?
Årsmøde i Billund
Fra fredag kl. 16 til lørdag kl. ca. 21.30
Har denne weekend brugt lidt over et døgnstid til MBUs årsmøde.
Et godt døgn, men hårdt da der var flere ting undertegnede stod for. Det er også langt at køre fra Billund til København efter en god aftensmad, når man har siddet i møde det meste af dagen.
Vejret bød på både sol, hagl og regn.Vi ankom bl.a. til en flot regnbue fredag aften.

Fredagens andagt
Jeg stod for andagten fredag aften. I den forbindelse brugte jeg et musiknummer fra Viggo Klausens cd "51". Det var vist til glæde for flere.

Desværre var jeg nød til at bruge en kopieret udgave, hvilket jeg bestemt ikke er ynder af. Det er vigtigt at støtte kunstnerne. Man kan bestille CD'en på hjemmeside, hvilket jeg også havde forsøgt, men den er øjeblikket udsolgt. Dog kan man blive skrevet op og blive kontaktet når CD'en evt. påny bliver lavet. Så bliv endelig skrevet op, hvis du kunne tænke dig CD'en. (Håber denne reklame kan bøde for min lille "ugerning").
Ballonbedestund
Lørdag formiddag var der spejdernes medarbejdermøde. Det var meget tyndt besøgt - det nuværende spejderråd, det kommende medlem og to andre deltagere. Men sådan er åbenbart nogle år.
Vi havde nu et hyggeligt og noget uformelt møde. Vi sluttede mødet med at bede - jeg har aldrig grinet så meget i en bedestund - og det var helt okay.
Formen var for at inspirere til hvordan man kan vælge at bede sammen med børn. Bedeemnerne var lagt ind i balloner som vi så spillede med. Når der blev sagt stop, så tog vi alle den ballon vi stod med og på omgang blev ballonen sprængt, emnet fundet frem og man bad kort for det der stod på sedlen.
Efter en sådan bedestund ser det sådan ud:

- o O o -
Se en lidt større udgave af billedet med regnbuen her.
Se iøvrigt billedet af den lidt spøjse indpakning som var om den forrige spejderrådsformands noget forsinkede "tak-for-indsatsen-gave" fra BUS.
Sæt kryds i kalenderen: Skovens dag
På DDS' hjemmeside faldt jeg over oplysningen om at det er Skovens dag søndag d. 7. maj. Og det er værd at markere når man er spejder - om ikke andet så sammen med sine venner, vovsen eller familien.
Du kan læse om Skovens dag her.

Note til mig selv og andre: <br>The Scout Liberary
På Verdens spejderbevægelsens hjemmeside kan du finde et bibliotek med deres seneste udgivelser.
Biblioteket er opdelt i "Ungdoms program" og "Voksen ressourcer og ledelse".
Jeg har endnu ikke haft tid til at dykke ned i titlerne men f.eks. er der titlerne "The Green Island" og "The RAP Toolbow". Sidst nævnte står for: The Renewed Approach to Programme Toolbox.

Forordet til begge titler, der hænger sammen, tegner meget lovende og det er klart læsning der skal vendes tilbage til.
Der er mange andre meget spændende og lovende titler. F.eks. "Scouting and Spiritual Development"
Så hermed er linket gemt ... og givet videre.
Skt. Georgs dag
Lidt om symbolet Skt. George og dagen:
Beretningen om hans (Skt. Georgs) dristige Kamp med Dragen opfattede man som et Symbol paa det godes Sejr over det onde, og B-P. erklærede derfor at Skt. Georg skulde være Spejdernes forbillede.'
(...)
Det er Skt. Georgsdag den 23. April - den Dag er der hvert Aar Tusinder af Spejdertroppe over den ganske Jord, der holder Møde for at mindes deres Spejderløfte og sende Hilsener til Udenlandske spejderbrødre.s. 94, i "B-P. Bogen om Baden-Poweel" af E. E. Reynolds, De Unges Forlag, København 1950.

- o O o -
Læs mere om Skt. Georges dag her på KFUM-spejdernes hjemmeside.
Dannebrog - og dets brug
I disse dage har vi en stor koncentration af flagdage.
Langfredag blæste det og der var rige muligheder for at se slappe flagliner og Dannebrog der hang halvanden meter fra flagstangen.
Brug af Dannebrog er ofte en lille del af den viden som spejdere tilegner sig - fordi flaget bruges på lejre.
Jeg har også lært de forskellige ting, der er at lære som lille spejder: Dannebrogs rette proportioner, at det ikke må røre jorden (så der kongen), at det hvide kors ikke må kunne ses når flaget er foldet sammen, hvornår det må hejses osv.
En fornuftig forklaring
Langt op i mine voksne år synes jeg at det "bare" var nogle ritualer - det med at det ikke må røre jorden og korset ikke må kunne ses. Og sådan gjorde vi bare.
Men nu er jeg jo blevet lidt klogere. Jorden må ikke røre jorden - fordi så bliver det snavset.
Det hvide kors må ikke være synligt når flaget er foldet sammen - fordi det hvide blivere lettere snavset og gulner, hvis det ligger i det fri.
Når der går politik i flaget
Her i vinter har Dannebrog også været på den politiske dagsorden. Det er så vidt jeg kan forstå forbudt at afbrænder andre landes flag, men en sådan regel findes ikke for Dannebrog. Det har et politisk parti så foreslået også skal gælde for Dannebrog.
Det pudsige er at anbefalingen når du skal skaffe dig af med Dannebrog er at du brænder det.
Det betyder selvfølgelig ikke at det anbefales at du stiller dig offentlig til skue, når du gør det. ;-)
- o O o -
Læs mere om flaget, flagdage, flagtider osv hos Danmarkssamfundet.
KFUM Roskildegruppes hjemmeside - virkelig et kig værd
KFUM spejderene Roskildegruppe har en hjemmeside der er et besøg værd. Og gør dig selv den ulejlighed ikke bare at kigge på forsiden, emn at klikke dig rundt.
Hjemmesiden har et lækkert og professionelt design. Den er godt opbygget og jeg tror den kan gøre de forældre/børn der måtte søge efter en spejdergruppe på nettet interesseret, samtidig med at at den er informativ for dem der allerede kommer i gruppen. Den balancerer de to målgrupper rigtig godt.
Inspiration til forældrearbejde kan du også finde ved at se hvad de gør her.
Spændende eksempel på en spejdergruppes hjemmeside
Efter en lidt surfning efter spejderhjemmesider, så har jeg i dag lyst til at anbefale et kig på Oles Torp Gruppe, KFUM-spejderne i Aalestrup.
Der flere interessante ting at se på: Spændende links, et forsøg på patruljedagbog på nettet, en smart måde at få viden om uniformen på (klik nederst til højre) og generel inspiration bare ved at tjekke forskellige ting ud.
Link til det med Gud
Et sted at få idéer til andagter og det religiøse element i spejderarbejdet er www.detmedgud.dk.

Hjemmesiden er lavet af bl.a. De grønne pigespejdere, KFUM-spejderne og Teologisk Pædagogisk Center.
Du kan finde inspiration og konkrete idéer: F.eks. en Shrek lejrgudstjeneste og du kan finde viden om Bibelen, kristendommen eller f.eks. om bøn pædagogisk set.
Alt i alt et anbefalelsesværdigt sted at dykke ned, hvis man savner inspiration og viden til det med Gud - også i spejderarbejdet.
Link til hjemmeside med idéer
Et link til en hjemmeside hvor du kan få idéer til et spejdermøde eller børnefødselsdagen:
