Smartlog v3 » Fra en spejders notesblog » Spejdergudstjeneste om forbilleder
Opret egen blog | Næste blog »

Fra en spejders notesblog

"Prøv at lege dig gennem livets skole"

Spejdergudstjeneste om forbilleder

6. Nov 2007 19:35, N. Green

Det er godt et år siden at jeg var til spejdergudstjeneste i Skt. Jørgens Gruppe i Vanløse. I går var vi afsted igen.

Spejdergudstjenesten er ikke kun for spejdere, men er arrangeret af spejdere.

Temaet for denne gudstjeneste var forbilleder og rammen var et talkshow.

Prædikestolen var skiftet ud med lænestolen ... eller nærmere lænestolene. Gruppelederen havde smidt spejderuniformen og var en stilfuld talkshow-vært.

Imellem indslag med fællessang og præsentation af malerier og filmklip med forbilleder, så interviewede værten tre fra spejdergruppen med deres tanker om forbilleder. Fra spejderen, der lige er rykket op fra ulve over seniorspejderen til den gamle spejder, der i dag er aktiv som mentor for seniorspejderne.

Ulveungerne præsenterede deres malerier, som var glimt fra Paulus' liv. "Vi kunne ikke tegne et skib fra den tid, så vi tegnede Titanic", sagde en om billedet hvor skibet går ned (historien står i Apostlenes Gerninger kap. 27, vers 1-44).

 
Det var interessant at høre de forskellige tanker de tre gæster gjorde sig om forbilleder. Alvor, visdom og smil blev blandet og der bliver tankestof at tage med hjem.

Da vi lige havde paseret Alle Helgens Søndag sluttede gudstjenesten med at tænde et lys, som blev sat i to kar fyldt med sand. Man kunne tænke på en man havde mistet, bede en bøn eller hvad man ellers havde lyst til at gøre mens man tændte lyset og bar det op til sandet og satte det flot.

Til sidst bad vi Fadervor. Det er jo aktuelt med nye hverdags oversættelser af bibelen, men denne udgave var lavet af ulveungerne selv ... og den var god. De havde gjort et godt arbejde med at lave Fadervor i et forståeligt sporg.

Forældre og spejdere hyggede sig med kaffe, the, saft og kage og så var en tænksom, rolig og hyggelig aften slut.

  

Et BP citat

"Læg mærke til, at der er en meget vigtig form for høflighed, som alt for ofte bliver glemt, men som en rigtig spejder aldrig glemmer, og det er at takke for alt, hvad du modtager. En gave er ikke din, før du har sagt tak for den!"
Baden-Powells spejderbog (Scouting for boys), Det Danske Spejderkorps 1954.

Nyttigt læsestof

Er du spejder og blogger?

Måske ikke kun om spejder, men dog lidt – så send mig et link til din blog. Mailadressen står oppe under profilbilledet.

Søg på spejderbloggen


Lidt af hvert

Tags

Arkiv