Skam dig
Jeg følte mig oprigtigt skamfuld, da jeg løbende gennem Kolding centrum blev stoppet af nogle unge udlændinge - muligvis turister - der på engelsk spurgte om de måtte spørge om noget - og jeg så måtte sige: "No, I'm sorry. I'm very late for my train" og så løbe videre.
Iført spejderuniform.
Spejdere er kendt for at være hjælpsomme. Her kommer jeg i spejderuniform og så vil jeg ikke hjælpe ...
Så jeg følte oprigtigt at det var helt forkert ... og så på den anden side ... mon deres behov var så stort at jeg skulle komme for sent til mit tog - som jeg havde en billet til, der ikke kunne laves om?
Jeg nåede lige nøjagtig mit tog, der kørte til perronen, mens jeg løb nede i tunnellen under banen. Jeg oksede op af trappen og nåede at hoppe på toget. Som jeg sad der kupéen og svedte efter 2 km løb med dagrygsæk, så kunne jeg ikke lade være med at tænke på lignelsen om den Barmhjertige samaritan. Mon jeg var ligesom præsten i den beretning?
Jeg prøver at sige til mig selv at det så ud til at deres problem ikke var større end en anden forhåbentlig er kommet forbi og har kunne hjælpe dem.
Men min samvittighed er sort, så må jeg gøre det godt igen ved at hjælpe nogle andre når lejligheden byder sig.
Pudsigt hvad sådan en grøn uniform kan gøre ved en.
- o 0 o -
Det var i øvrigt på hjemturen fra uniformsdagen på sommerkonferencen i Kolding. En god dag og skønt at se så mange børn, der var i uniformer. Bare ærgeligt at dagen går så hurtigt.
Optagelsesritualer
Jeg har det blandet med optagelsesritualer.
I disse dage med præsidentindsættelse, så er det jo aktuelt at tænke over symbolikken i sådan nogle overgangsfænomener.
Ligesom indsættelsen, så markerer optagelsesritualet en overgang til noget nyt og at det gamle er slut. De kan være festlige og symbolisere en forvandling eller transformation. Jeg tror vi ofte har brug for symbolske handlinger der gør et mere uhåndgribeligt begreb konkret og virkeligt. Noget vi kan se, høre og mærke.
Når det er optagelsesritual, så kan der også ligge en udfordring i ritualet for den der skal optages. Desværre kan optagelseritualer i mange forskellige sammenhænge udvikle. har det med at udvikle sig til mere onde end udfordrende.
Det er der eksempler på i skolemiljøet på flere niveauer. Desværre kan optagelsesritualer i spejderpatruljerne også udvikle sig og det er her jeg virkelig får problemer med det.
Jeg har selv været tropleder i nogle sammenhænge hvor det blev for meget.
Der må gerne være en udfordring til den der skal optages, men egentlig synes jeg også at gruppen der optager en skal udfordres. De skal også overgå til noget nyt - de skal have en ny med i gruppen og ændre gruppedynamikken, så den nye kan indgå.
Når man optager en ny i en patrulje, så skal man huske at man er en hel gruppe over for en enkelt ny. Der skal ikke så forfærdelig meget til at skabe usikkerhed for den nye, som endnu står alene og skal kæmpe sig ind i fællesskabet.
Går ritualet over gevind, så sker der noget andet end det som er hensigten. I stedet for at markere en overgang og symbolisere at det kræver noget fra både individ og gruppe at få en ny i patruljen, så bliver grænser optagelsen til mobning og sætter måske varige spor, der ødelægger den fremtidige dynamik og hold ånd. Den eneste måde den senest optagne kan komme ud af den følelse på er at gøre noget lige så slemt eller værre ved den næste nye i gruppen ... så har vi skruen uden ende.
Så ... kære spejdere og ledere. Find en balance i optagelsesritualerne hvor det kan være udfordrende og spændende, men også ender med at være en varm velkomst til et nyt medlem.
Når alt dette er sagt, så kunne jeg godt leve med min egen genoptagelse (*1) i ulveflokken (som billedet ovenfor illustrerer). Da jeg selv var ulveunge blev alle ledere optaget med ubådslegen (*2). I dag varierer optagelsesritualet alt efter lederen. Jeg blev optaget med flødebollekast og vanillecremeskydning. Sidstenævnte velforjent, da jeg selv udsatte en leder på vores floklejr for en ikke helt forsigtig madning med vanillecreme.
Efter de første to flødeboller bad jeg ulvene spise bunden, da den slår hårdt. Og jeg var glad for at jeg havde mistanke om hvor ritualet bar hen og havde taget skiftetøj med, så bilen ikke skulle sovses ind i creme. Trods vask lugtede min MS t-shirt af vanilie i tiden efter.
- o 0 o -
Det skal lige understreges at det kun lederne der optages med sådan et ritual i flokken. Ulveungerne optages med et mere traditionelt og højtideligt ritual, der sikkert findes i nogle af bøgerne om ulvearbejde.
*1 Jeg er oprindelig blevet optaget i ulveflokken og fik navnet Baloo. Efter en pause på nogle år, så synes flokken at der var grundlag for at blive optaget igen ... jeg skulle jo hedde noget andet.
*2 Ubåden er en selskabsleg, hvor offeret ligger på gulvet med en regnjakke over sig. Det ene ærme holdes lodret op ud for hovedet. To til tre andre står for legen. Den der holder ærmet er kaptajn og giver kommandoer som de to andre gentager. Kommandorækken ender med: "Vi dykker" og "Vi tager vand ind". I det der gives kommandoen "Vi tager vand ind", så hældes en kop (eller en hel kande) vand ned i ærmet, så offeret bliver våd.